Hvad sker der med produktionstilladelsen, hvis du nedsætter din produktion eller ophører helt i en periode?

Grundet lave skindpriser overvejer du måske at reducere din produktion i 2020 eller har måske allerede gjort det i 2019. Du skal dermed være opmærksom på, at kommunen har mulighed for at nedskrive din produktion, hvis der ikke er kontinuitet i produktionen, dvs. hvis du ikke gennem en periode producerer det, du har tilladelse til. I daglig tale omtales disse regler for kontinuitetsbrudsreglerne. Reglerne er forskellige afhængige af, hvilken type af produktionstilladelse du har.

Er du i tvivl om din produktionstilladelse på din gård, vil det være en god ide at kontakte din Kommune eller Henrik Bækgaard på hbk@kopenhagenfur.com.

------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------

Har du et krav om brandslukningsudstyr i din byggetilladelse eller fra dit forsikringsselskab? Har du et abonnement på serviceeftersyn af dit brandslukningsudstyr? Er logoet fra billedet på dine håndildslukkere? Det vil typisk være placeret i nederste venstre hjørne på mærkatet.

Kan du nikke genkendende til ovenstående, har du nu muligheden for en væsentlig besparelse. Hvis dette er tilfældet, har du fremadrettet muligheden for at opsige dit serviceabonnement og udføre den årlige egenkontrol selv, derved kan du spare udgiften til et serviceabonnement.

Dansk standard og europæisk standard

Der findes 2 forskellige standarder indenfor håndildslukkere.

En DS (dansk standard) og EN3 (europæisk standard)

DS-standarden er den mest benyttede og højst sandsynlig den, du har på gården.

Forskellen på disse 2 håndildslukkere er kun mærkatet og måden hvorpå der foretages eftersyn.

På håndildslukkere med DS-logo, er der krav om et årligt serviceeftersyn udført af en DS certificeret leverandør. Der må foretages reparationer og trykprøvning. Disse håndildslukkere er oftest bundet af et dyrere serviceabonnement.

På EN3 håndildslukkere må en sagkyndig person udføre den årlige egenkontrol.

Der må ikke foretages reparationer eller trykprøvning og efter 5 år skal håndildslukkeren udskiftes.

Der er intet abonnement forbundet med egenkontrollen.

Vi kan tilbyde følgende:

Vi kan tilbyde hjælp til indkøb/udskiftning af eksisterende håndildslukkere fra DS/EN3 håndildslukkere til EN3.

Vi kan tilbyde sidemandsoplæring, så du derved bliver sagkyndig og må foretage den årlige egenkontrol. Fremadrettet vil det være dit ansvar, at alt er korrekt og bliver tilset efter reglerne.

Vil du høre mere om dine muligheder, få udregnet din besparelse, få et godt tilbud på udskiftning af dine håndildslukkere eller evt. få reduceret antallet af dine håndildslukkere, så tag kontakt til byggerådgiver Mathilde Thomsen eller Kopenhagen Fur Rådgivning.

Din ansøgning skal være indsendt senest 1. april til arealtilskud@lbst.dk eller til Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg. 

Ansøgningsskema kan hentes her: https://lbst.dk/tilskudsguide/tilskud-for-skaerpede-fosforlofter-paa-fjerkrae-og-minkbedrifter/

Tilskuddet udgør 5 kr. pr. kg produceret mængde fosfor i planperiode 2017/2018.
Eksempel: En minkgård med 3000 årstæver, der opfylder betingelserne, kan forvente at få udbetalt knap 14.000 kr. i tilskud.

Kontakt Per Lousdal fra Kopenhagen Rådgivning på tlf. 72132816 , hvis du ønsker hjælp.

Tilskuddet kan søges af minkbedrifter der opfylder følgende betingelser:

• Mindst 50 % af din bedrifts harmoniarealer var den 31. juli 2018 beliggende indenfor oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter. I planperioden 2017/2018 skal din bedrifts produktion af fosfor udgøre over 30 kg fosfor pr. ha harmoniareal.

eller

• Mindst 50 % af bedriftens produktion af mink skal jf. registreringerne i CHR være placeret indenfor oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter. Dette krav skal være opfyldt ved ansøgningsfristen den 1. april 2019.
• Du skal som ejer eller forpagter drive den bedrift, som du søger tilskud til. Du skal opfylde dette krav pr. 1. april 2019.
• Der skal være registreret mindst 100 mink i CHR på bedriften pr. 1. april 2019.
• Bedriften skal være registreret i Register for gødningsregnskab for planperioden 2017/2018.
• Gødningsregnskabet for planperioden 2017/2018 skal være indsendt senest 1. april 2019.
• Den producerede mængde fosfor fra mink eller fjerkræ på din bedrift i planperioden 2017/2018 skal være på mindst 1000 kg P (svarende til ca. 1100 årstæver).

Husk at få underskrevet B1-skemaet ved overførsel af gylle til anden virksomhed.

Lige nu bliver der udarbejdet gødningsplaner rundt omkring på landets planteavlskontorer. Når du ikke selv har jord til udbringning skal gødningen afsættes via en overførselsaftale.

Når planteavlskonsulenten laver en overførsel til den virksomhed, der skal modtage husdyrgødningen, dannes der et B1-skema i mark og gødningsplansystemet.

B1- skemaet er din og modtagers gødningskvittering for overførslen.

B1-skemaet skal underskrives af modtageren. Med underskriften kvitterer modtager for, at den angivne mængde gødning samt N- og P indholdet medtages i modtagers gødningsregnskab.

Vi har eksempler på, at der efterfølgende kan opstå uenighed om gødningsværdien mellem parterne, så gør dig selv den tjeneste at få en underskrift fra modtager, før gyllen leveres.

Beregning

I praksis stemmer beregningen baseret på normtal ikke altid med de faktiske mængder og det faktiske indhold af kvælstof og fosfor. Når der korrigeres for afvigende foderforbrug og faktisk indhold af råprotein og fosfor ved en type II korrektion, kommer det beregnede indhold tættere på det faktiske.

Er der er et stort vandspild fra utætte drikkevandsventiler, vil næringsstofindholdet pr. tons dog ofte være lavere end beregnet. N-indholdet kan også i praksis være lavere end beregnet, hvis der er sket en ammoniakfordampning fra lageret i tilfælde af at overdækningen ikke har været tæt.

Bekendtgørelse vedr. tilskud til mink- og fjerkræbedrifter, der rammes af den nye fosforregulering er nu trådt i kraft. Der kan kun søges om tilskud i 2019. Ansøgningsperioden er 1. februar til 1. april 2019.

Tilskuddet kan søges af minkbedrifter, der opfylder følgende betingelser:

• Mindst 50 % af din bedrifts harmoniarealer var den 31. juli 2018 beliggende indenfor oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter. I planperioden 2017/2018 skal din bedrifts produktion af fosfor udgøre over 30 kg fosfor pr. ha harmoniareal.

Kort over områder med skærpede fosforlofter kan ses her.

(Bemærk, yderst til venstre er en menu, hvor du skal klikke på "Afgrænsning af oplande til søer omfattet af skærpede fosforlofter". Herefter skal du klikke på kort-laget "Søoplande med skærpede fosforlofter".) 

Tilskuddet kan også søges af minkbedrifter, der opfylder disse betingelser:

• Mindst 50 % af bedriftens produktion af mink skal jf. registreringerne i CHR være placeret indenfor oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter. Dette krav skal være opfyldt ved ansøgningsfristen den 1. april 2019.
• Du skal som ejer eller forpagter drive den bedrift, som du søger tilskud til. Du skal opfylde dette krav pr. 1. april 2019.
• Der skal være registreret mindst 100 mink i CHR på bedriften pr. 1. april 2019.
• Bedriften skal være registreret i Register for gødningsregnskab for planperioden 2017/2018.
• Gødningsregnskabet for planperioden 2017/2018 skal være indsendt senest 1. april 2019.
• Den producerede mængde fosfor fra mink eller fjerkræ på din bedrift i planperioden 2017/2018 skal være på mindst 1000 kg P (svarende til ca. 1100 årstæver).

Tilskuddet udgør 5 kr. pr. kg produceret mængde fosfor i planperiode 2017/2018. En minkgård med 3000 årstæver, der opfylder betingelserne, kan forvente at kunne få udbetalt knap 14.000 kr.

Ansøgningsskemaet er forholdsvist enkelt at udfylde. Læs mere og find ansøgningsskemaet her.

Har du brug for hjælp til ansøgningsskemaet, er du velkommen til at kontakte Per Lousdal fra Kopenhagen Rådgivning på tlf. 72132816.

Vi forventer også, at man vil kunne få hjælp til ansøgningen på de lokale rådgivningscentre.

Ansøgningsskemaet skal indsendes til arealtilskud@lbst.dk eller til Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.  

Læs også: Dokumentation for data anvendt til type 2 korrektion i gødningsplanen

Som beskrevet i nyhedsmail i september 2018, så er der nu mulighed for at tage udgangspunkt i eget foderforbrug og foderets indhold af råprotein og fosfor i forbindelse med gødningsplanlægningen  -  i daglig tale kaldet en type 2 korrektion.

Hvis korrektionsfaktoren er mindre end 1 er det en god ide at foretage en type 2 korrektion, da man i så fald vil kunne reducere kravet til udbringningsareal.

Hvis man anvender en type 2 korrektion skal der foreligge dokumentation for de anvendte data. For foderforbruget kan man anvende fakturaerne fra fodercentralen for perioden 1. august 2017 – 31. juli 2018. Oplysninger om indholdet af råprotein og fosfor i det foder, der har været anvendt i perioden 1. august 2017 – 31. juli 2018, kan fås ved at kontakte den relevante fodercentral.  

Da du skal kunne fremvise dokumentationen i forbindelse med en kontrol af dit gødningsregnskab, skal du have dokumentationen på skrift fra din fodercentral og gerne på fodercentralens brevpapir.

Nogle fodercentraler kan også yde den service at lave en samlet opgørelse over foderforbruget til dig for perioden 1. august 2017 – 31. juli 2018.

Læs også: Tilskudsordning til minkavlere som kompensation for skærpede fosforkrav

Selv om det er tiltrængt med en pause oven på en hektisk periode med aflivning og pelsning, så er december også den måned, hvor det er tid til at gå anlægget efter og få et overblik over, hvad der evt. skal udføres af reparationsarbejde på bure, haller, gødningssystem, vandingssystem m.v., så dit anlæg kan blive klar til en ny sæson.

I den forbindelse bør der også være fokus på om minkgården lever op til hegningsreglerne.
Mink er ikke ønskede i naturen eller i naboens hønsegård, så den enkelte avler har et stort ansvar for, at minkene bliver på minkgården.

Udgangspunktet er, at minken ikke må kunne slippe ud af buret. Derfor skal alle bure gås efter for at tjekke, at der ikke er huller og om lågen indtil buret kan lukkes forsvarligt. I forbindelse med håndtering og flytning af dyr, kan det dog ikke undgås, at der engang imellem er mink, der smutter. Her skal fælder, fangarme og det ydre hegn sikre, at der ikke er dyr, der kan undslippe fra minkgården.

Tjek hegnet

Gå det faste hegn efter og tjek, at der ikke er huller under hegnet eller i hegnet. Der kan også være hegnsplader, der er begyndt at hælde, så der bliver et gab mellem to hegnsplader. Tjek også, at der ikke er blevet huller i vejen ved porten ind til farmen, så mink kan undslippe under porte eller døre.

Når du har udbedret skaderne på det faste hegn, er det tid til at få fundet motorsaven frem og fjerne grene der evt. er vokset ind over det faste hegn. Grene kan være en uhensigtsmæssig adgangsvej for katte og ræve, som ikke er ønskede, men beplantning for tæt på det faste hegn kan også trykke hegnet, så det ødelægges eller vælter.

Herefter kommer turen til tjek af om alle hjørneoverdækninger og fangarme ved porte er intakte. I lukkede haller skal adgangsporte være forsynet med fangarme på hallens indvendige side. Gå de lukkede haller igennem og tjek at alle vinduer, ventilationsåbninger o. lign er forsynet med fastgjort trådnet.

Et par gode tips

Enhver åbning til dræn, kloakrør, nødudgange o. lign. indenfor hegnet eller i hallerne skal holdes sikkert aflukket, så minkene ikke har adgang hertil.

Herefter skal du tjekke, at der er opstillet funktionsdygtige fælder de steder på farmen, hvor der er krav om det:

• Der skal være 1 fælde på hver side af alle adgangsveje til farmen, anlægget eller i en lukket hal.

• Der skal være 1 fælde i hvert af hjørnerne i indhegningen eller den lukkede hal, hvis afstanden fra port eller dør til hjørnet er længere end 20 meter.

• Der skal være 1 fælde pr. hegnsside eller pr. vægside i lukkede haller, hvis siden er mere end 100 meter lang.

• Der skal være 1 fælde ved lagerpladser og lign. steder, hvor mink naturligt vil søge skjul.

• Der skal være 1 fælde ved hver fodersilo-plads.

Hvis der er døre og låger for gående trafik ind til minkgården, skal disse kunne lukke tæt og være forsynet med en automatisk lukkeanordning.

Har I derudover procedurer for at holde porte og adgangsveje lukket på de tidspunkter, hvor der håndteres eller flyttes dyr, bliver det meget svært for dine mink at slippe ud.

Ud fra vildt-statistikkerne kan vi se, at jagtudbyttet for nedlagte mink i den Danske natur er faldende. Det kunne derfor tyde på, at hegningsreglerne virker, og at de efterleves. Det er en god udvikling og en win win for branchen og naturen. Så alle kan godt klappe sig selv på skulderen for vi gør det godt, men vi skal ikke hvile på laurbærene.

Har du spørgsmål til hegningsreglerne, er du velkommen til at kontakte Kopenhagen Furs Miljørådgivning.

Tilskudsordning på vej til minkavlere som kompensation for skærpede fosforlofter.

Landbrugsstyrelsen har en ny bekendtgørelse i høring vedr. tilskud til mink- og fjerkræbedrifter, der rammes af den nye fosforregulering. De skærpede fosforlofter blev indført den 1. august 2018 med 30 kg fosfor/ha for arealer indenfor de såkaldte fosforfølsomme områder. Denne regulering medfører, at minkbedrifter, der udbringer gødning i disse områder, skal have et større harmoniareal.

Gælder i 2019

Den nye tilskudsordning, som kun gælder i 2019, er tænkt som et tilskud, der skal afhjælpe de øgede omkostninger, som nogle bedrifter vil få til øget transport og udbringning af husdyrgødning. Tilskudssatsen er desværre ikke i en størrelsesorden, som vi havde forventet/håbet på, da satsen ikke forventes at kunne dække de udgifter, som den nye regulering medfører for mange avlere. Omvendt skal man selvfølgelig benytte sig af ordningen, hvis man kan komme i betragtning.  

Tilskuddet udgør 5 kr. pr. kg produceret mængde fosfor i planperiode 2017/2018. Minkfarme, der producerer under 1000 kg fosfor (svarende til ca. 1100 årstæver), kan ikke komme i betragtning.

En minkgård med 3000 årstæver, der opfylder betingelserne, vil forvente at kunne få udbetalt knap 14.000 kr.

Ansøgningen skal indsendes indenfor perioden 1. februar til 1. april 2019.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2019. Der tages forbehold for, at ansøgningsbetingelser og vilkår for tilskud kan blive ændret i høringsfasen. Vi vil orientere om de nærmere betingelser for tilskud, når bekendtgørelsen er vedtaget.

Vi forventer, at det er planteavlskonsulenterne, der kommer til at ansøge om tilskuddet i forbindelse med udarbejdelse af gødningsregnskabet.  

Hvis du har mere end 20 mink, er du som ejer forpligtet til at registrere din besætning i CHR registret og ajourføre oplysningerne.

Du skal holde CHR ajour med oplysninger om, hvilken dyrelægepraksis (praksis nr.) du er tilknyttet, og hvor mange avlsdyr og mink i alt, der under normale driftsforhold er tilstede på din minkgård f.eks. 1500 avlsdyr og 9.500 mink i alt. Du kan kontrollere dine oplysninger på CHR´s hjemmeside her. - https://chr.fvst.dk/chri/faces/frontpage?_adf.ctrl-state=fzxwztt96_3

Skal dine data opdateres, kan du finde en vejledning til, hvordan du gør her.

Hvornår har du sidst spurgt dine naboer om de føler sig generet af driften af din minkgård? Mange har måske den opfattelse, at hvis der ikke er klager fra naboerne, så må det være et udtryk for, at naboerne ikke føler sig generet.

Derfor kommer det ofte som en overraskelse, når naboerne så alligevel indgiver en klage i forbindelse med en ansøgning om udvidelse. De klager vi typisk ser er over lugt, fluer, fugle eller tung trafik.

Du skal ikke undskylde, at du er der, men du skal forsøge at tage størst muligt hensyn til omgivelserne og pleje det gode naboskab. Det er hjælp til selvhjælp, når du senere vil udvide din produktion. De færreste mennesker ønsker at komme i konflikt med deres naboer - det gælder formodentlig også dine naboer. Det kan være meget grænseoverskridende for din nabo at rette henvendelse til dig vedr. eventuelle gener.

Ved selv at spørge ind, får du nyttig viden, som du evt. kan handle på. Det kan måske gøre en kæmpe forskel for din nabo, hvis du flytter tømning af gyllerenderne fra fredag til mandag.

Danske minkavlere kan i disse dage få telefonopkald, hvor de bliver spurgt om hegning af deres farm, beredskabsplaner ved eventuelt udslip af mink, danske regler og myndighedskontrol. Man er ikke forpligtet til at svare, men bør i stedet venligt bede om at få spørgsmålene tilsendt skriftligt. Og samtidig bede om en skriftlig begrundelse for spørgerunden.

Opkaldene kommer på anmodning fra EU-Kommissionen og sker formentlig gennem et dansk analysebureau eller lign. Vi ved endnu ikke, hvem der ringer til avlerne, men spørgsmålene omhandler den aktuelle diskussion om mink som en invasiv og dermed uønsket art i naturen. Også kaldet ”Invasive Alien Species”, hvis opkaldet kommer fra en engelsktalende person. Undersøgelsen knytter sig til den politiske debat i EU om dette emne.

Vi anbefaler selvfølgelig en venlig og imødekommende tone overfor den, der ringer. Men opfordrer i øvrigt til, at man undlader at svare på diverse spørgsmål, men i stedet venligt anmoder om at få dem tilsendt på skrift.

Vi hører også meget gerne fra avlere, der får eller allerede har fået sådanne opkald, så vi kan agere sammen.

Så vidt vi ved, er avlere i flere andre lande – f.eks. Finland, Polen Grækenland og Litauen - blevet ringet op i samme ærinde. Og det forlyder fra EU, at danske avlere vil blive kontaktet i denne uge.

Hvis man bliver ringet op eller kontaktet på anden vis om hegning og kontrol med sin minkgård, hører vi meget gerne om det. Kontakt venligst chefkonsulent Pernille Schack på pss@kopenhagenfur.com

Hvad sker der med produktionstilladelsen, hvis du nedsætter din produktion eller ophører helt i en periode?

Grundet lave skindpriser overvejer du måske at reducere din produktion i 2019.

Du skal være opmærksom på, at kommunen har mulighed for at nedskrive din produktion, hvis der ikke er kontinuitet i produktionen, dvs. hvis du ikke gennem en periode producerer det, du har tilladelse til. I daglig tale omtales disse regler for kontinuitetsbrudsreglerne.

Reglerne er forskellige afhængig af, hvilken type af produktionstilladelse du har.

Alternative produktionsformer og samarbejde mellem avlere kan skabe bedre likviditet, minimere omkostninger og forbedre produktionen. Den enkelte avler har forskellige forudsætninger, og derfor skal der kigges på løsninger, som er tilpasset den enkelte. Kopenhagen Fur Rådgivning har lavet en gennemgang af forskellige muligheder:

1. Udleje og leje af minkgården
2. Pensionsdyr
3. Samarbejde mellem avlere
4. Forbedring af produktionen

Du er altid velkommen til at kontakte Kopenhagen Fur Rådgivning til en individuel vurdering af dine muligheder. Se kontakt i bunden af artiklen.

1.       Leje af minkgård

Leje/udleje af bygninger til minkproduktion har gennem en periode været brugt som en mulighed for at starte eller udvide en minkproduktion og for udlejer en mulighed for at blive boende på ejendommen, når man ophørte med minkproduktionen.

Leje kan være hele eller dele af minkgården. Aftalen skal præciseres med hvilke bygninger, der indgår i lejemålet, f.eks. ved en markering på et kort.

Lejen for en minkgård fastsættes ofte ud fra antallet af burrum eller antallet af skind, som kan produceres. Brug af fodermaskine og minilæsser kan indgå som en del af lejemålet. Avlsbesætningen kan også indgå i lejemålet.

Lejer betaler for strøm og vand. Her anbefales det at bruge bimålere eller direkte tilmelding til forsyningsselskabet.

Vedligehold af farmen kan være det sværeste enkeltpunkt at få aftalt. En hyppig brugt model er, at udlejer betaler materialer og lejer skifter. Det anbefales at lave en fælles gennemgang af bure og redekasser en gang om året.

Udlejer forsikrer altid bygningerne og lejer forsikrer besætningen. Forsikring af gylletank (forureningsforsikring) skal aftales.

Lejer overtager ofte i udlejers gylleaftaler og de omkostninger der er forbundet med husdyrgødningen. Her henvises til at bruge planteavlskonsulenterne for at få aftalerne på plads.

Lejeaftale kan tinglyses på ejendommen.

Kopenhagen Rådgivning har en skabelon til den juridiske ramme for leje af en minkgård

Prissætning:   

Der er ingen faste beløb på leje af minkgårde. Et udgangspunkt kan være 20 – 30 kr. pr. burrum eller det som svarer til en årlig leje pr. produceret skind på 15 – 20 kr. I et standardbur produceres ca. 1,5 skind/år.

En konjunkturbestemt leje der følger skindpriserne kan aftales. Det anbefales at bruge skindpriserne for danske skind solgt på Kopenhagen Fur og ikke egne skindpriser. Niveauet ligger typisk i intervallet 6 – 10 pct. af det mulige skindsalg fra minkgården, afhængig af hvordan brugen af rullende inventar og overtagelse af gylleaftaler aftales.

Som udgangspunkt anbefales en kvartalsvis forudbetaling eller a conto betaling. Men andet kan aftales.

Fordele:           

For lejer er det muligt at starte eller udvide uden at investere i jord, bygninger og inventar. Fleksible og konjunkturbestemte betalingsbetingelser kan aftales.

For udlejer er det et alternativ til at få en indtægt uden at sælge ejendommen.

 2.       Pensionsdyr

Pensionsdyr er typisk et mindre antal avlsdyr med hvalpe, som er en del af en større produktion. Eller det kan være dyr som sættes i pension fra ca. 1. juli og frem til pelsning.

Pensionsdyr ejes af dyreejer. Dyreejer betaler typisk et fast beløb for pasning og indhusning til passer, som er baseret på antallet af avlsdyr eller antallet af producerede skind eller en kombination af de to. Dyrene passes ofte af ejeren af minkgården.

Udover pasning og indhusning betaler dyreejer sin andel af foder- og dyrlægeudgifterne samt pelsning.

Pensionsdyr kan indgå sammen med leje af minkgården. Som eksempel kan udlejer vælge at beholde nogle avlsdyr og derefter lade lejeren passe dyrene.

Pensionsdyr indgår i passers gødningsregnskab.

Pensionsdyr bør individualiseres, ved at angive hvilke haller dyrene er indhuset i.

Aftale om pensionsdyr kan ikke tinglyses.

Kopenhagen Rådgivning har en skabelon til aftaler om pensionsdyr.

Prissætning:   

Der er ingen faste beløb på pasning og indhusning af pensionsdyr. Udgangspunktet er, at dyreejer og passer har nogenlunde samme produktionspris på et skind.

Udgangspunkt for pasning hele året kan være 400 – 500 kr. pr. avlsdyr eller 80 – 100 kr. pr. produceret skind plus dokumenterede udgifterne til foder, dyrlæge og pelsning. Eller en kombination af avlsdyr og producerede skind.

Udgangspunkt for pasning i perioden 1. juli til pelsning kan være en kombination af antal burrum og antal dyr eller et aftalt beløb pr. dyr. Det anbefales at bruge pr. indsat dyr som grundlag. Niveauet ligger typisk i intervallet 30 – 40 kr. pr. dyr.

Konjunkturbestemte aftaler kan være pensionsdyr fra ca. 1. juli til pelsning, hvor betalingen for dyrene er en aftalt procentdel af skindene. Typisk mellem 25 og 50 pct. af skindene.

Som udgangspunkt anbefales en kvartalsvis forudbetaling eller a conto betaling. Men andet kan aftales.

Fordele:           

Giver en mulighed for at starte en mindre skindproduktion hos allerede etablerede avlere.

Pensionsdyr kan bruges, hvor en avler har for mange dyr efter fravænning over til avlere som har ledig kapacitet. Pensionsdyrene her kan være både udsætterdyr og hvalpe.

Giver mulighed for optimal udnyttelse af (nye) miljøgodkendelser.

Oversigt - leje af minkgård og pensionsdyr

3.       Samarbejde

Samarbejde mellem avlere kan være en vej til både bedre skindpriser og reducerede omkostninger, hvor især løn er den store enkeltpost. I et godt samarbejde skal begge parter have en fordel, men den behøver ikke at være lige fordelt.

Det følgende skal ses som et idekatalog til samarbejde.

Samarbejde om medarbejdere: Hvis man er i den situation, at man enten har lidt arbejdskraft i overskud, eller i perioder mangler lidt hjælp, kunne fælles medarbejdere være en løsning. Eller man kan direkte hjælpe hinanden med forskellige opgaver, som f.eks. test og sortering.

Bedre avlsdyr og skindindtægter: Et samarbejde hvor den ene avler leverer de nødvendige avlsdyr til den anden hvert år. Dette kan være både avlshanner og -hunner, ungdyr eller udsætterdyr. Avlsfarmen har alligevel alt avlsarbejdet og den anden kan rationalisere en række arbejdsgange.

En model hvor man pelser ned hvert år og har lønindtægt fra december til man igen sætter dyr ind i perioden fra februar til juli fra en fast leverandør.

Model med faste aftaler om pasning af udsætterdyr og hvalpe frem til pelsning.

Kopenhagen Rådgivning kan hjælpe med at fastsætte priser og vilkår for samarbejdet mellem avlerne og pege på de risici der er med aftalerne.

4. Forbedring af produktionen

Forbedring af produktionen, som er med til at hæve indtjeningen på sigt. Dette er en længerevarende proces, hvor det kræver man er villig til at ændre sin tilgang til produktion. Rådgivning har gode resultater med hjælp til denne planlægning og rådgivning i forløbet.

Har du spørgsmål? Kontakt rådgiverne her

Jonas Bang Madsen - Økonomikonsulent 

2795 7524 / jbm@kopenhagenfur.com

Søren Bak Haugaard - Økonomikonsulent 

2795 7519 / sbh@kopenhagenfur.com

Hans Henrik Møller - Koordinator / Rådgiver

2532 0154 / hhm@kopenhagenfur.com

Vi ligger inde med en del ”Kom og besøg min minkfarm”-skilte til at stille ude vej vejen ved din gård. Hvis du ønsker et eller flere skilte, så kontakt gerne Avlerservice. De står meget bedre ude hos dig end her hos Kopenhagen Fur :)

Skriv til Avlerservice her.

Det er ikke bare pelsen, som bruges fra mink. Faktisk bruges hele minken, og nu lanceres en ny gødning baseret på kødbenmel fra blandt andet minkkroppe. Gødningen er hundrede procent recirkuleret, certificeret med EU-blomsten og så kan den bruges i haven såvel som i økologisk og konventionelt landbrug.

- Minkavlen er i sin natur cirkulær, og det er den nye gødning et håndgribeligt eksempel på. Med den nye gødningslinje, Øgro, fra daka, så har vi nu et produkt, der er tilgængeligt helt ud i detailleddet til hr. og fru Danmark, siger Peter Foged Larsen, forskningschef ved Kopenhagen Fur.

Gødning er et spændende og konkret eksempel på én af de mange miljøvenlige måder, som minkkroppen bliver anvendt til.

Fortsætter under billedet

I evig cirkulation

Minkproduktionen er bygget op over en cirkulær bioøkonomi. Det betyder, at alt fra minken bliver brugt, ligesom minken selv indgår i et større cirkulært system:

Resterne fra fødevareproduktionen - kylling, fisk og grise -  bliver omdannet til minkfoder. Pelsen fra minken, som spiser foderet, bliver naturligvis til beklædning, mens minkens krop og fedt blandt andet indgår i produktionen af gødning og biodiesel. Gødningen bruges til korn og planter, som landbrugsdyr kan spise. Landbrugsdyr bliver til kød, og resterne fra kødproduktionen bliver til minkfoder.

Sådan sker der en evig cirkulation, som bidrager til, at alt det der er tilbage fra den primære produktion indgår i en nyt værdiforøgende cyklus med minken i centrum. Det går altså intet til spilde. Og der er konstant fokus på at udvikle nye metoder, hvor resterne fra minken kan være med til at skabe merværdi, dette er Øgro et eksempel på.

Fødevarestyrelsen har kørt en særlig kampagne for at kontrollere, om der forekommer overbelægning på minkgårdene. Resultaterne viser, at der er godt styr på arealkrav.

I den offentlige afrapportering skriver Fødevarestyrelsen:

”Overbelægning hos mink kan være en medvirkende faktor til, at velfærd hos mink nedsættes. Der er derfor fastsat et mindstekrav i lovgivningen for, hvor meget ekstra plads mink skal have til rådighed, når flere dyr holdes sammen.

Mink, der slipper ud af minkfarme, kan forårsage skade på bl.a. den vilde dyrefauna. Derfor skal minkfarme være omgivet af et hegn, der sikrer, at minkene bliver på farmen.

I forbindelse med kampagnen har Fødevarestyrelsen informeret og vejledt om arealkrav og hegnsregler samt kontrolleret, om reglerne blev overholdt.

Kampagnens resultater viser, at de danske minkavlere generelt har godt styr på de krav, der stilles til ekstra plads, når flere dyr holdes sammen samt de regler, der skal forebygge, at minkene undslipper til naturen.

Kun 8 ud af 100 kontrollerede minkfarme har fået en sanktion, hvoraf de 7 var relateret til husning og hegning og ikke dyrevelfærd.

På den ene minkfarm, hvor der blev fundet en let overbelægning, skyldtes overbelægningen, at det var mere manglende overblik over farmen end en decideret regelforsømmelse, der gjorde, at reglerne ikke blev overholdt.

Derudover er der ved mange af kontrollerne fundet etagebure, hvor overetagen ikke har været i brug, eller der har været færre dyr end tilladt.

På baggrund af denne kampagne vurderer Fødevarestyrelsen, at der fortsat skal være et tæt fokus på lovgivningen om husning og hegning af mink i forbindelse med de ordinære kontroller i minkbesætninger.

Resultater:

8 ud af de 100 kontrollerede minkfarme har fået i alt 11 indskærpelser.

7 minkfarme har fået 10 indskærpelser på baggrund af bekendtgørelse nr. 1422 om husning af mink og hegning af minkfarme (tidligere 265 af 28/03-2006). Den hyppigste overtrædelse vedrørte manglende fangarme.

• 6 indskærpelser på baggrund af § 4, Bilag 1, stk. 2, Manglende fangarme, 1 indskærpelse på baggrund af § 4, Bilag 1, stk. 6, Øverste 50 cm er ikke af glat materiale
• 1 indskærpelse på § 6. Automatisk lukkeanordning på en dør.
• 2 indskærpelser på baggrund af § 5, stk. 4. Hjørneoverdækning i lukkede haller.

1 minkfarm har fået en indskærpelse på baggrund af bekendtgørelse nr. 1553 om beskyttelse af pelsdyr(tidligere 1734 af 22/12/2006). På denne farm blev der fundet en let overbelægning.

Kontrollen er gennemført over 2 perioder i hhv. 2015 og 2016, hvor der er kontrolleret i alt 100 minkfarme. For begge år er kontrollen gennemført i perioden fra 1. august til 31. oktober.

28 minkfarme er kontrolleret i 2015.

72 minkfarme er kontrolleret i 2016.

Alle kontroller har været uanmeldte.

De kontrollerede minkfarme er udpeget efter besætningsstørrelse, der spænder mellem 1500 til 3000 tæver pr. minkfarm.

Branchen har deltaget i et åbningsmøde vedr. kampagen i juli 2015.

NaturErhvervstyrelsen har besluttet at videreføre den anmeldeordning, som blev indført sidste år, og som forenkler proceduren, når der skal søges om dispensation for lavere kvælstofindhold i hygiejniseret gylle.

Når en farm rammes af plasmacytose, skal minkavleren sørge for at hygiejnisere minkgyllen, dvs. tilsætte hydratkalk til gyllen for at nedsætte risikoen for smittespredning. Når kalken tilsættes, falder gyllens gødningsværdi, hvilket har stor betydning for gødningsregnskabet. Minkavleren har dog mulighed for at søge om dispensation til at nedsætte udnyttelsesprocenten for kvælstof i gyllen, så gyllen fortsat er attraktiv som husdyrgødning.

Betingelser for at kunne søge
For at kunne søge om dispensation skal du kunne dokumentere, at din farm er blevet ramt af plasmacytose. Dokumentationen er antallet af positive blodprøver fra Kopenhagen Fur. Dernæst skal du kunne dokumentere, at du har hygiejniseret gyllen korrekt i henhold til plasmacytosebekendtgørelsen, dvs. at du har tilsat en tilstrækkelig mængde base (hydratkalk) til gyllen.

Sådan søger du
For at få dispensation for planperioden 2016/2017 skal du erklære, at du opfylder betingelserne for dispensation. På NaturErhvervstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om ansøgningsproceduren og downloade en ansøgningsblanket, som skal udfyldes og indsendes via e-mail til plasmacytose@naturerhverv.dk . Blanketten findes under punktet "Hvordan søger jeg ?" på NaturErhvervstyrelses hjemmeside:

http://lfst.dk/landbrug/dyrehold/husdyrgoedning/udnyttelse-af-husdyrgoedning

Opbevaring af dokumentation
Du eller din planteavlskonsulent skal i forbindelse med dispensationsansøgningen foretage en beregning af den mængde kvælstof, der er hygiejniseret. Du skal i 5 år opbevare dokumentation for dyreholdets størrelse, faktura for indkøb af kemikalier til hygiejnisering, for faldne blodprøver fra Kopenhagen Fur, samt NaturErhvervstyrelsens kvittering for modtagelse af din ansøgning.

De gældende miljøregler for faste afstandskrav, indretning og driften af minkgårde, som i mange år har fremgået af en særlig bekendtgørelse for pelsdyrfarme, er nu indarbejdet i husdyrgødningsbekendtgørelsen.  Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2017. Se bekendtgørelsen her.

- Vi har i flere år arbejdet for, at pelsdyravl principielt skal behandles på lige fod med de andre store husdyrgrene i Danmark. Minkavl er ikke nogen særlig nicheproduktion. Den nye husdyrgødningsbekendtgørelse er endnu et godt step i den retning, og vores særstatur via den gamle branchebekendtgørelse er nu fjernet, siger Tage Pedersen.

Af bekendtgørelsens kapitel 13 fremgår krav til drift og indretning af pelsdyrfarme. Reglerne er blevet til efter længere forhandlinger med Miljøstyrelsen og i forlængelse af, at en gruppe af generamte naboer har klaget til politikkere og myndigheder over flue- og lugtgener fra minkfarme.

- Vi er godt tilfredse med, at Miljøstyrelsen har håndteret kritikken fra nabogruppen fagligt og professionelt, så naboernes uberettigede påstande om generelle flue- og lugtgener ikke har medført stramninger for hele branchen. Alle landets dygtige avlere skal ikke slås over samme kam som enkelte mindre dygtige avlere. I erhvervet skal vi hele tiden sørge for, at negative enkeltsager ikke slider på vores generelt rigtig gode image, siger Tage Pedersen.

- Styrelsen har været enig med os i, at problemfarme håndteres bedst ved at give det kommunale tilsyn effektive værktøjer i deres håndhævelse af miljøovertrædelser. Det er derfor kommunerne nu gives bedre adgang til at udstede påbud om specifikke tiltag, hvis der f.eks. er utilstrækkelig rengøring eller fluebekæmpelse på en konkret farm, siger Tage Pedersen.

Faste afstandskrav

De faste afstandskrav for pelsdyrfarme findes i bekendtgørelsens § 5 og 6. På dette punkt er der sket en enkelt stramning af kravene, så der ved etablering af nye farme, møddingsplads og gylletanke samt udvidelser skal være 30 meter til naboskel. Eksisterende anlæg omfattes ikke af kravet.

Rensning og rengøring

Kravene til rensning og rengøring findes i § 40. Der skal renses i burene samt området under og omkring burene mindst én gang om ugen. Rensning inde i bure med avlstæver og små unger kan undlades i perioden fra 25. april til 1. juli. Der må ikke i burene, eller på hvalpenet, der liger i burene, være gødning, der er mere end 4 uger gammelt. Pelsdyrhaller, bure og redekasser skal i øvrigt rengøres én gang årligt.

Brugte hvalpenet skal renses for gødningsrester. Hvis hvalpenet ikke kan renses straks efter brug, skal de placeres på fast gulv, vaskeplads, møddingsplads eller andet areal, der er befæstet eller på lignende vis er uigennemtrængeligt for fugt, indtil nettene kan renses. For at forebygge, at fluer kan udvikles i brugte beskidte hvalpenet, skal de straks overdækkes med tætsluttende, vejrbestandigt og vandtæt materiale. Alternativt skal nettene opbevares i vand i beholdere på det faste gulv.

Der skal renses i, under og omkring gødningsrenderne, herunder kanterne af gødningsrenderne. Renderne skal tømmes, mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april. Gyllen inkl. gødningsrester skal føres til en beholder for flydende husdyrgødning.

Ved manglende opfyldelse af kravene kan kommunen jf. § 40, stk. 6 udstede påbud om logbog og hyppigere rengøring og rensning. Kommunen kan i sidste ende lade de påbudte foranstaltninger udføre af tredjemand på avlerens regning.

Fluebekæmpelse

Kravet om effektiv fluebekæmpelse fremgår af § 41. Fluerne skal bekæmpes i overensstemmelse med Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme, udarbejdet af Aarhus Universitet. Se retningslinjerne her (link)

Hvis kommunen konstaterer mangelfuld fluebekæmpelse eller forebyggelse, der medfører væsentlige fluegener for nabobeboelse, kan kommunen jf. § 41 stk. 2 påbyde udarbejdelse af logbog, skærpede frister for rensning og rengøring, udvanding af larvicider eller udskiftning af gruslaget under burene. Kommunen kan i sidste ende lade de påbudte foranstaltninger udføre af tredjemand på avlerens regning.

Afbrændning af resthalm på plasmacytoseramte farme

Som noget nyt har kommunerne ikke blot hjemmel til at tillade oplagring af fast gødning fra plasmacytoseramte farme i markstak. Det fremgår af § 43, stk. 4, at kommunen nu også kan tillade, at resthalm, hvoraf gødningen er frasepareret, afbrændes på farmen eller farmens arealer. Tilladelsen kan kun opnås, hvis den smittede farm saneres, og veterinære hensyn taler imod at transportere den plasmacytose-inficerede resthalm til afbrænding på miljøgodkendte anlæg.

- Vi er glade for, at Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen er enige i, at brugen af markstakke ikke altid er optimal rent smittemæssigt, og at afbrænding er et godt alternativ også set med miljøbriller. Den nye mulighed for tilladelse til afbrænding af resthalm sikrer, at transport af halm ud af farmene kan reduceres, siger Lars Eilertsen, formand for Dansk Pelsdyravlerforenings plasmacytoseudvalg.

Problemer med overfladevand
Kommunerne får nu jf. § 37, stk. 5 mulighed for at forlange montering af tagrender på pelsdyrhaller og i yderste konsekvens lade arbejdet udføre for ejers regning. Kommunerne kan stille krav om tagrender i de tilfælde, hvor der sker sammenblanding af gødning og regnvand, hvis der står vand i en eller flere pelsdyrhaller eller mellem pelsdyrhaller, hvis området under burene er vådt, eller hvis spild fra vandingssystemet giver anledning til afstrømning eller nedsivning af gødningsstoffer.

Ejeren af en minkfarm med vandproblemer kan søge om tilladelse, efter regler i miljøbeskyttelsesloven, til afledning af vand via dræn eller ved etablering af faskiner i tilknytning til hallerne.

Beplantning omkring minkfarme lempes
Efter de hidtil gældende regler har der været krav om etablering af et 3-rækket læhegn omkring minkfarme. Der blødes nu op på kravet, idet ”3-rækket læhegn” jf. § 39 ændres til et ”beplantningsbælte af træer og buske”. Det præciseres, at kravet vedr. beplantning kun gælder for minkfarme med åbne pelsdyrhaller. Såfremt der ikke er synlig indsigt til farmen, kan kommunen helt eller delvist dispensere fra kravet om beplantning.

Områder der via lokalplan er udlagt til pelsdyrområde, skal opfylde kravet ved etablering af beplantning omkring hele det udlagte pelsdyrområde.

Hvis du er i tvivl om miljøkrav til minkfarme, så kontakt Rådgivningen på tlf.: 72132800.

Der har som bekendt gennem mange måneder været optræk til en ændring af miljøreguleringen, således at der foruden generel regulering af N (kvælstof) også vil blive indført lofter for P (fosfor) i gødskningen af markerne. De nye tiltag er også indbygget i den såkaldte "landbrugspakke", hvor loftet for N forhøjes, men hvor der altså så også blandt andet indføres nye lofter for P.

I en slutfase over de allerseneste uger har regeringen forhandlet landbrugspakkens godkendelse i EU-systemet, og der har i den forbindelse været behov for enkelte justeringer. Herunder betydelige stramninger på P-loftet allerede for 2017 og yderligere endnu hårdere stramning fra 2019.

I denne uge er det imidlertid lykkedes at få fastlagt den indbyrdes fordeling af P-lofterne for de enkelte husdyrgrene således, at gødning fra minkproduktionen fastholdes på det faktiske aktuelle niveau på 43 kg P/ha foreløbig frem til 2019.

Samtidig er de ellers fastlagte og skrappe niveauer med planlagt virkning fra 2019/2020 og frem skudt til hjørnespark med en fodnote, hvorefter hele denne fordeling skal analyseres og genovervejes inden forventet ikrafttræden.

På det foreliggende grundlag er dette en meget tilfredsstillende situation for minkproduktionen. Hvis fordelingen i de sluttelige udkast ikke var blevet korrigeret, så ville konsekvensen blandt andet have været, at de danske minkavlere set under ét ville have haft behov for at øge rådigheden over jord med ca. 25 pct.

Som grundlag for arbejdet i de kommende måneders genovervejelser og analysefase frem mod 2019/2020 vil Dansk Pelsdyravlerforening fortsat  på de indre linjer fokusere intensivt med vores faglige og tekniske arbejde med fosfor-udfordringen, herunder cost/benefit og faktaanalyse af muligheder på både fodersiden og gødningssiden.

Endelig vil Kopenhagen Rådgivning i den kommende tid supplere med yderligere praktisk information i takt med at den konkrete lovpakke meldes ud sammen med Miljøstyrelsens vejledninger etc.

Tidligere i denne måned blev der udsendt en mail om optimreing af minkfarme.

I mailen er denne brochure nævnt, som kort gennemgår mulighederne for optimering. Brochuren kan også tilgås her.

Kopenhagen fur vil gerne opfardre til, at de danske minkavlere læser den,

https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/optimering_af_minkfarme_okt_2016_final-2.pdf

Lige op til pelsningssæsonens start opfordres de danske minkavlere til at være opmærksomme på at have styr på deres forsikringer eller sikringskrav knyttet til deres pelseri.

Desværre har vi tidligere oplevet, at kriminelle kan finde på at bryde ind for at stjæle aflivede dyr eller færdigtørrede skind. Derfor opfordres minkavlere også til at undersøge at deres foretrukne pelserier eller avlerens eget lager lever op til de betingelser forsikringsselskabet har for sikring af farm og skind.
 

Læs også om Topfarm her.

Miljøstyrelsen har offentliggjort rammerne for en snarlig opdatering af lugtregulering og afstandskrav ved udvidelser og etablering af nye minkfarme. Det forventes at blive implementeret i styrelsens IT-godkendelsessystem den 1. juli 2016. Se de nærmere detaljer her.

- Vi har i en række år været i tæt dialog med Miljøstyrelsen om lugtgener og afstandskrav. Vi har fra starten ønsket at blive reguleret på samme måde som de øvrige husdyrgrene. Minkavl er nemlig ikke noget særegent. Overordnet er vi derfor glade for de ændringer, der er foretaget de de seneste år, siger Tage Pedersen.

Lugtgeneberegninger af afstandskrav til minkfarme har allerede været en del af gældende lovgivning et par år, fordi nogle tidsmæssigt afgrænsede forundersøgelser er blevet brugt som fagligt grundlag. Det faglige grundlag er nu blevet opdateret via målinger af lugtudskillelsen over et helt produktionsår. Samtidig har modellen for, hvordan lugt spredes fra minkfarme været til revision.

- Vi er glade for, at de nyeste og helårlige målinger viser, at selve lugtudskillelsen fra mink faktisk er en anelse lavere end de første undersøgelser. Desværre medfører styrelsens nye spredningsmodel – altså hvordan lugtstofferne spredes fra farmene - at de samlede afstandskrav skærpes. Det synes vi ikke helt harmonerer med virkeligheden, fordi vi på ingen måde har indtryk af, at en almindelig veldrevet minkfarm lugter særligt meget i dag. Det er en skrøne fra gamle dage. Vi har derfor allerede for nogen tid siden iværksat arbejde med at få verificeret, om den nye lugtspredningsmodel for minkfarme er retvisende eller ej. Hvis det ikke er tilfældet, så forventer vi naturligvis, at Miljøstyrelsen straks retter godkendelsesreglerne efter denne viden, siger Tage Pedersen.

Der er kommet flere henvendelser om fortabelse af produktionsretten i en miljøgodkendelse i forbindelse med saneringer samt hvornår man generelt skal have udnyttet sin miljøgodkendelse, førend den er forældet, og skal søges på ny.

Ny miljøgodkendelse

Som udgangspunkt er reglerne således, at der gives 2 år til at udnytte godkendelsen, hvilket betyder, at der skal være igangsat bygge- og anlægsarbejder. At bygge- og anlægsarbejdet skal være igangsat betyder, at der skal være en bindende aftale med en entreprenør, eller den første sokkelsten er sat. Derefter gives ifølge loven, og flere klagenævnsafgørelser yderligere 3 år til at fuldende det ansøgte projekt. Ud fra husdyrlovens ordvalg, bør den samlede periode fra godkendelsen bliver givet, til projektet er fuldt gennemført ikke overstige 5 år. Det er derfor vores opfattelse at så længe man har startet byggearbejdet inden for de første 2 år, så bør der være mulighed for at bruge 3 år yderligere på at fuldende projektet.

Kontinuitetsbrud

Som udgangspunkt er reglen om kontinuitetsbrud således, at hvis en tilladelse eller godkendelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Reglerne, for hvorvidt man må have en mindre produktion i en årrække, uden at miste dele af produktionsretten, er dog forskellig alt efter, hvornår du har fået din godkendelse eller tilladelse. Man skelner her mellem, avlere hvis tilladelse er fra før 2007, og avlere der har en godkendelse efter husdyrloven fra 2007 og fremefter.

Godkendelse fra 2007- frem til i dag

Hvis man har en godkendelse til 2.000 årstæver, og har valgt at ikke at have det fulde antal i eksempelvis 2 år, så må man gerne indsætte 2.000 årstæver igen år 3. Vil man derimod ikke indsætte 2.000 tæver det 3. år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i et af disse år. Hvis det maximale antal, man har haft inden for disse 3 år, har været 1.500 tæver, ja så er godkendelsen altså nedskrevet til 1.500 tæver fremadrettet. Produktionsretten til de resterende 500 tæver er fortabt.

Tilladelse fra før 2007

I disse tilfælde gælder reglen om kontinuitetsbrud kun ved det fuldstændige ophør. Det er altså i disse tilfælde uden betydning, om der indsættes færre årstæver i en periode, da man altid har mulighed for at gå tilbage til det maksimale produktionsomfang, man har tilladelse til. I førnævnte eksempel vil der for denne godkendelsestype således ikke ske fortabelse af produktionsretten til de sidste 500 tæver. Fortabelsen indtræder alene, hvis produktionen helt har været indstillet i tre på hinanden følgende år.

NaturErhvervstyrelsen har lettet adgangen til at få nedsat udnyttelsesgrad for hygiejniseret gylle for plasmacytoseramte besætninger.

Det oplyses i følgende pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet:

Lettelse til landmænd med frygtet minksygdom

Det bliver nu lettere for minkavlere, hvis besætning er ramt af den smitsomme og farlige sygdom plasmacytose, at få dispensation til at nedbringe mængden af kvælstof i minkgyllen.

En række minkavlere får nu en hjælpende hånd midt i et ekstraordinært stort udbrud af den frygtede minksygdom plasmacytose.

Sygdommen betyder nemlig, at de er nødt til at tilsætte kalk til deres gylle for at mindske faren for smittespredning. Desværre betyder det, at gødningsværdien samtidig falder betragteligt. For at gyllens reducerede kvælstofindhold skal tælle tilsvarende mindre i gødningsregnskabet, kan landmanden nu få dispensation til at nedjustere tallet. Dermed er gyllen stadig attraktiv som husdyrgødning på markerne.  

For at gøre det lettere for avlerne at søge den nødvendige dispensation, så letter vi nu proceduren midlertidigt i år.

”Vi står i en ekstraordinær situation, hvor vi giver landmanden en hjælpende hånd ved at gøre dispensationen langt enklere ved hjælp af en anmelde-ordning, hvor landmanden blot skal indsende en erklæring om, at han opfylder betingelserne for dispensation i stedet for at indsende en formel ansøgning og afvente den normale sagsbehandling,” siger enhedschef Pernille Balslev-Erichsen fra NaturErhvervstyrelsen.

Landmanden opnår således dispensationen for planperioden 2015/16 ved at erklære, at han opfylder betingelserne for dispensationen og via hjemmesiden opgive hvor stor en mængde kvælstof, som er blevet tilsat kalk. Landmanden skal dermed ikke sende dokumentation ind til NaturErhvervstyrelsen, men blot opbevare dokumentation for nedsættelsen af kvælstofsmængden i gyllen – bl.a. i form af dokumentation for syge dyr, indkøb af hydratkalk og gødningsplanlægning hjemme på bedriften.
Læs historien her.

Dagbladet Holstebro bragte i d. 20. maj en historie om Holstebro Kommunes nylige kontrolkampagne hos 16 minkavlere vedrørende produktionsomfanget på farmene. (Læs artiklen her) - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/flere_minkavlere_har_for_mange_mink.pdf

I kan finde vejledning om opgørelse af produktionsomfang i denne artikel fra marts 2014 - Fokus på produktionsomfang – hvor mange avlstæver har du tilladelse til.

Vi skal som altid have fokus på at produktionstilladelsen på minkfarmen stemmer overens med det antal parrede tæver der er på farmen. Det skal understreges, at den produktionstilladelse der gives til de danske minkfarme er til et givent antal årstæver. Der har været en del spørgsmål ude fra avlerne omkring definitionen på en årstæve.

En årstæver er per definition baseret på de gældende normtal for pelsdyr, der er beregnet ud fra det samlede danske foderforbrug og den samlede minkbestand. Definitionen tager udgangspunkt i driftsformen på en standardfarm.  Normtallene hviler på en række forudsætninger: Der regnes således med 8,1 % golde tæver og 5,50 fravænnende hvalpe pr. parret tæve. Det forudsættes, at de uparrede tæver og 90 % af avlshannerne er pelset pr.1/4, mens golde tæver beholdes til pelsning i november. Ud fra disse principper skal goldtæver derfor medregnes ved opgørelsen af tæver. I øvrigt justeres normtallene hvert år i takt med det aktuelle foderforbrug samt avlsdyrbestand og hvalperesultat, mens forudsætningerne vedrørende hanner og goldtæver er ens fra år til år. Fremgangsmåden er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning om pelsdyrfarme af 25. marts 2004, side 2 (vejledningen kan ses på Kopenhagen Fur´s hjemmeside under punktet ”regler og love” og er udsendt til alle medlemmer i den grønne tilsynsmappe fra 2005).

Hvornår skal man tælle tæver

Tæverne kan i teorien tælles når som helst. Som følge af årscyklus på farmene, har der været praksis for at tælle årstæverne pr. 1. juli. Men som følge af definitionen af en årstæve og brugen af normtallene er der ingen tvivl om, at antallet af årstæver kan tælles efter endt parring. Det vil sige, at de tæver, man har på farmen efter endt parring maksimalt må modsvare det antal tæver, man har tilladelse til. Hvis man har en aftale om salg af parrede tæver og der foreligger en skriftlig kontrakt om dette, skal disse tæver dog ikke indregnes, hvis de flyttes til modtager farmen senest midt april.

Salg af hvalpe

Nogle farme har kontrakt omkring salg af hvalpe og spørgsmålet er så, må man det? Ja man må gerne sælge hvalpe, men det betyder at de skal modregnes den produktionstilladelse der er for den pågældende farm. I ovenstående vejledning fremgår det, at 1 årstæve modsvarer følgende:

Sommerfarme med hvalpe fra 1/7 til pelsning 8,98 hvalpe = 1 årstæve

Helårsfarme uden hvalpe 2,48 tæver = 1 årstæve

Det vil sige, at hvis man har en aftale om at sælge 900 hvalpe efter udsætning, så må man indsætte 100 ekstra årstæver på farmen. Men det betyder jo samtidig, at man så kan pelse færre hvalpe efter egen produktion da 100 tæver jo kun laver ca. 550 hvalpe til pelsning, altså sælger man også 350 af "egne" hvalpe.

Præcis hvilken form for dokumentation for salg af parrede tæver eller hvalpe, der er nødvendig vides ikke med sikkerhed, men vi vil klart opfordre til, at der foreligger en underskrevet kontrakt på de salgsaftaler, der er lavet.

Bagateller og dokumentation

Ved opgørelse af overproduktion er kommunerne opmærksomme på, at produktionen på et husdyrbrug i mindre omfang kan variere fra år til år. Variationerne må dog kun indebære overskridelser af bagatelagtig karakter, som er af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen, og variationerne må ikke konsekvent igennem flere år være større end den tilladte produktion.

Overproduktion eller bagateller opgøres og dokumenteres ifølge Miljøstyrelsen bl.a. via en gennemgang af gødningsregnskaber kombineret med tal fra Det Centrale Husdyrregister. Det vil normalt ikke være tilstrækkeligt alene at anvende en manuel optælling af dyrene som dokumentation. Manuel optælling benyttes derfor i forbindelse med tilsynsbesøg, når der er behov for en vurdering af, om de indsendte oplysninger er korrekte. I sidste ende er det politi, anklagemyndigheden og domstolene, der i forbindelse med den konkrete sag vurderer, om der skønnes at være tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation.

Bødestørrelser ved overproduktion.

Miljøstyrelsen har i oktober 2010 præciseret, hvad der bør anlægges af betragtninger omkring bødestørrelser og sanktionsmuligheder for overproduktion ved hold af husdyr.

"Hvis der i en given sag er dokumenteret en overproduktion på et antal producerede dyr, vil notatet kunne anvendes til at beregne den opnåede fortjeneste ved overproduktionen. Overproduktionen for hvert enkelt år kan beregnes som: antallet af overproducerede dyr gange »Dækningsbidrag I« for den relevante bedriftstype og størrelse. Hvis der er dokumenteret overproduktion i flere produktionsår, skal indtjeningen udregnes for hvert enkelt år.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets § 93, stk. 2.

Dertil kommer en bøde, der som minimum bør opgøres til 1/4 af den opnåede fortjeneste på overtrædelsen, svarende til retspraksis fra dambrugsområdet”

Som det fremgår af ovenstående skal den samlede fortjeneste ved overproduktionen konfiskeres og tillægges en bøde på 25 %. Den samlede fortjeneste opgøres som DB 1 i det indeværende år, og hvis der er dokumentation for overproduktion i flere år, skal alle årene regnes med. DB 1 udregnes som produktionsværdien, fratrukket variable omkostninger, som fx omkostninger til foder og dyrlæge og pelsning. Der fratrækkes ikke yderligere omkostninger, såsom arbejdsindsats og vedligehold.

DB 1 var for pelsdyr sidste år ca 2000 kr/årstæve, hvor vi i indeværende år må forventes at ligge noget lavere. Men det er dog betragtelige summer.

Eksempel:

Ved en overproduktion i 2013 på 100 årstæver

Konfiskation af fortjeneste:                         200.000 kr.

Bøde                                                         50.000 kr.

Total:                                                         250.000 kr.

Hvis der er spørgsmål vedr. produktionsstørrelse og tilladelse er man selvfølgelig velkommen til kontakte Rådgivningen for uddybning af reglerne.

Du kan kontakte:

Henrik Bækgaard

Mail: hbk@kopenhagenfur.com eller  mob: 72132807

Tjek på farmen bliver foretaget mere ressourceeffektivt fremover. I fremtiden bliver det nemlig de praktiserende dyrlæger, som under deres obligatoriske besøg, tager sig af det første tjek fremfor Driftfaglig Afdeling.

De praktiserende dyrlæger blev orienteret om tiltaget i sommer, og i den seneste udgave af Dansk Pelsdyravl blev også avlerne orienteret om den nye praksis. Det er dog faldet nogle pelsdyravlere for brystet, at man kan blive ekskluderet, hvis ikke man sørger for, at dyrlægen udfylder og indsender tjekskemaet.

Tage Pedersen, bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur, kan godt forstå, at nogle avlere stoppede op, da de læste artiklen, men han maner til besindighed.

- Vi har været nødsaget til at skrive om risikoen for eksklusion, fordi Tjek på farmen er bundet op på denne yderste konsekvens, og her er det samtidigt nødvendigt at tilføje, at intet er ændret i forhold til disse regler om eksklusion. Men der er ingen grund til bekymring blandt de danske avlere, siger han.

- Vi er 100 % klar over, at langt størstedelen af de danske minkavlere ligger milevidt fra overhovedet at komme i nærheden af en ekskludering, så vi kunne aldrig drømme om at smide dem ud af deres egen forening.

- Vi er en forening, som blandt andet består af værdier om god dyrevelfærd. Hvis vi som forening oplever, at der er enkelte, som holder dyr på en måde, som vi i fællesskab ikke kan stå inde for, så er vi nødt til at få disse enkelte til at rette ind. Derfor har vi ekskluderingen som en sidste udvej. Det sker yderst sjældent, at eksklusion overhovedet kommer på tale. Det er sket fire gange i løbet af de sidste fem år. Og de tre af disse medlemmer var allerede efter få uger tilbage i foreningen.

Bedre rådgivning

Kopenhagen Fur og det samlede danske pelsdyrerhverv sparer op mod en million kroner ved at lade de praktiserende dyrlæger foretage Tjek på farmen fremfor Driftfaglig Afdeling.

- De praktiserende dyrlæger foretager i forvejen fire obligatoriske besøg hos de danske minkfarme hvert år. Ved at de fremover samtidigt foretager Tjek på farmen en gang om året, så slår vi to fluer med et smæk, siger Tage Pedersen.

- I praksis er der tale om en minimal ændring, som sparer foreningen for en masse omkostninger. Ved at de praktiserende dyrlæger selv foretager Tjek på farmen, så sparer vi Driftfaglig Afdelings transportomkostninger, som i stedet kan bruges mere intensivt på rådgivning af potentielle problemfarme.

Pelsdyravlerne vil kunne mærke meget lidt til den nye praksis. De skal blot minde dyrlægen om at foretage tjekket og indsende skemaet.

- De praktiserende dyrlæger har allerede modtaget information om deres opgave. Men for en sikkerheds skyld, så printer jeg selv en stak af disse skemaer, så jeg kan give et til dyrlægen, hvis det bliver nødvendigt.

- Afslutningsvis må jeg tilføje, at de danske minkavlere klarer sig rigtig godt ved Tjek på Farmen. Siden vi startede det i 2010, så er det kun gået bedre og bedre ved Fødevarestyrelsens velfærdskontrol, hvilket fortæller mig, at avlerne tager vores værdier om dyrevelfærden meget alvorligt, slutter Tage Pedersen.

Som udgangspunkt skal tjekket foretages i forbindelse med besøg, som dyrlægerne aflægger fra 1. september til 31. oktober i år.

Tjekskemaet kan hentes her.

SENDES PR. POST TIL: Driftfaglig afdeling, Langagervej 60, 2600 Glostrup
ELLER PÅ MAIL TIL: Driftfaglig@kopenhagenfur.com

20. januar 2014 træder nye regler i kraft for tilsyn af fælderne på farmene, således at kravet om to daglige tilsyn af fælden kan erstattes af et elektronisk fældeopsynssystem f.eks. sms.

Vælger man at overgå til et elektronisk fældeopsynssystem er kravene:

1. Det elektroniske fældeopsynssystem skal registrere så snart en fælde er udløst

2. Når det elektroniske fældeopsynssystem har registreret at fælden er udløst, må der maximalt gå 12 timer inden fælden tilses af avlerne eller en ansat på farmen.

3. Det elektroniske fældeopsynssystem skal registrere elektroniske fældeopsyn morgen og aften, så det sikres, at det elektroniske fældeopsynssystem virker efter hensigten, og at fælden ikke er udløst

4. Udebliver fældeopsynet beskrevet i punkt 3, må der maximalt gå 6 timer fra registreringen udebliver eller systemet registrerer en fej til fælden tilses fysisk af avlerne eller en ansat på farmen.

5. Ved opsætning af nye fælder med elektronisk fældeopsynssystem skal fælden tilses fysisk mindst en gang dagligt i de første tre dage, så det sikres at systemet fungerer.

6. Det elektroniske fældesystem skal kunne gemme fældeoplysninger i 3 år og indeholde oplysning om dato og klokkeslæt for udløsningen af fælden samt dato, klokkeslæt og resultat af samtlige fældeopsyn. Disse oplysninger skal være tilgængelige for den ansvarlige på farmen og på forlangende forevises for kontolmyndigheden.

Anvender man fælder uden elektronisk opsyn, skal fælderne fortsat tilses fysisk mindst to gange dagligt.

Bekendtgørelsen for de nye regler findes her: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161257

Der er mange gamle myter om fluer og lugt på minkfarme. Siden foråret har Dansk Pelsdyravlerforening i tæt samarbejde med Miljøministeriet kigget på emnet for at se, hvad der er fup og fakta, og for at vurdere, om reglerne på området er hensigtsmæssige og up-to-date.

- Der eksisterer desværre en ældgammel myte om store lugt- og fluegener på minkfarme. Men der er tale om fejlagtige forestillinger fra gamle dage, men virkeligheden i moderne minkproduktion er en helt anden, siger Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening.

Fra de kommunale miljøtilsyn viser statistikken f.eks.:

- I perioden 2007-2009 håndhævede det kommunale miljøtilsyn flueproblemer på minkfarme i blot 2 % af tilsynene.
- I perioden fra 2001 – 2009 er andelen af miljøtilsyn, hvor flueproblemer har medført en sanktion, faldet betydeligt fra 9 % af de tilsete farme i 2001/2002 til altså kun 2 % i 2007-2009, hvilket indikerer, at kravet om etablering af gyllerender har haft en stor effekt på forekomsten af fluer.

- I perioden 2007-2009 håndhævede miljøtilsynet lugtproblemer fra minkfarme i under 1 % af farmtilsynene.

Disse data viser således, at der med hensyn til både fluer og lugt kun er tale om problemer i ganske få enkeltstående tilfælde.

- Vi er rigtig godt tilfredse med det samarbejde vi siden foråret har haft med Miljøministeriet om disse emner, og vi er sammen med ministeriet nået frem til en lille pakke med tiltag. Det handler primært om, at nogle ting i reguleringen bliver justeret, så det kommer på linje med en række andre husdyrhold, siger Tage Pedersen.

Det konkrete indhold i dialogen med Miljøministeriet er:

- Præcisering af farmvejledningen, således at det tydeliggøres at "døde hjørner" med møg på og ved gødningsrenden skal oprenses/rengøres en gang om ugen.
- Resthalm med gødning/foderspild må ikke længere tilføres gylletanken som naturligt flydelag. Det skal fremover altid på fast og overdækket møddingsplads. Flydelaget laves af rent halm/resthalm eller andet.
- Bredere udhæng ved nybygning af åbne haller for at undgå regnvand i renderne og gødningsarealet.
- Håndhævelse: Kommunen kan efter flere håndhævelsesforsøg
- indskærpelser, påbud etc. påbyde, at fast gødning/halm med foder og gødning skal opbevares i lukket container.
- Håndhævelse: Kommunen kan ved gentagne håndhævelsesforsøg påbyde rengøring/udmugning af farmen via eksternt firma på avlerens regning.
- Pilotprojekt med undersøgelse af de tekniske muligheder for at basere afstandskrav på lugtmålinger, som ved andre husdyrbrug.

Mange avlere har spurgt, om ophængte rør kan opfylde bekendtgørelsens krav om en hylde og hvor stort røret i givet fald skal være.

Bekendtgørelsen indeholder ingen specifikation af materiale, form eller størrelsen af hverken en hylde eller et rør. Det er altafgørende, at objekterne tjener bekendtgørelsens bagvedliggende formål. Ophængte rør er derfor lovlige som hylde, hvis røret skaber en hvile- og observationsplads. I så fald skal dyrene også have adgang til et legerør.

Det ophængte rør (hylden) skal være længere end de legerør, som typisk anvendes i dag. Det skyldes, at ophængte korte rør ikke sikrer en hvile– og observationsplads for minken. Hylden skal kunne understøtte minken – også en hanmink - fra bagben til forben. Det ophængte rørs længde vil dermed være afhængigt af rørets diameter – jo større diameter jo kortere rør og omvendt!

Leif Lau Jeppesen, lektor ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet, har i Pelsdyrbladet fra april 2008 bl.a. skrevet følgende om ophængte rør:

"Plastrør med en diameter på 11 cm eller netrør af samme dimension kan også ophænges under loftet i buret. Røret skal understøtte minken i hele dens længde og derfor være omkring 25 cm langt. Sådanne rør bruges primært som observationsplads."

Et enigt Folketing har som bekendt besluttet, at samtlige minkbure pr. 1. juli 2014 skal være udstyret med både en hylde og et rør. Fødevarestyrelsen har lagt sidste hånd på bekendtgørelsen, så det nye krav nu er indarbejdet i lovgivningen. Ændringen i bekendtgørelsen kan ses via dette link: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152734.

Indtil den 1. juli 2014 skal minkene som hidtil som minimum have adgang til halm samt enten en hylde eller et rør.
Som omtalt her i FarmCockpittet (læs mere her) har Dansk Pelsdyravlerforening under forhandlingerne forud for vedtagelsen af Veterinærforlig 2 i slutningen af 2012 - og efterfølgende i forbindelse med implementeringen af politikernes aftale - arbejdet hårdt med alle tænkelige erhvervspolitiske tiltag og muligheder for at få sikret en rimelig løsning.

Desværre har det erhvervspolitiske arbejde kun delvis båret frugt. Vi har således haft succes med, at få Fødevarestyrelsen til at acceptere, at avlerne - i modsætning til i dag – gerne må tage rørene ud af bure med hvalpenet, hvori der indhuses tæver med hvalpe. Rørene skal senest ind i burene igen, når hvalpenettet fjernes, dog senest 1. juli. Denne mulighed har gennem flere år været et stort ønske i erhvervet. Vi har desværre ikke haft succes med at sikre en længere overgangsfrist for det nye krav om både hylde og rør.

Hvordan er dine rammevilkår som pelsdyravler? Hvad begrænser dig mest i din dagligdag, og hvad er med til at forbedre eller forværre din konkurrenceevne?

Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, er ved at beskrive den danske pelssektor. I den sammenhæng skal han også kortlægge pelsdyravlernes konkurrenceevne og rammevilkår.

Det vil bl.a. ske ved at bede pelsfarmerne udfylde et spørgeskema om deres opfattelse af deres rammevilkår. På den måde kan man se, hvad der er mest generende, og hvad der kan gøres for at forbedre konkurrenceevnen.

For at få en troværdig undersøgelse, er det vigtigt, at så mange som muligt deltager i undersøgelsen, og at svarene er så korrekte som muligt.

Svarene er naturligvis anonyme, og du vil efterfølgende kunne se resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Det tager ca. 10 minutter at udfylde spørgeskemaet.

Dansk Pelsdyravlerforening opfordrer medlemmerne af foreningen til at udfylde spørgeskemaet, således at branchens rammevilkår kan blive belyst bedst muligt.

Du finder spørgeskemaundersøgelsen her: http://www.surveygizmo.com/s3/1217918/Rammevilk-r-for-pelsdyrbranchen

http://www.surveygizmo.com/s3/1217918/Rammevilk-r-for-pelsdyrbranchen

Mange tak for hjælpen

Miljøstyrelsen har besluttet, at dyreenhedsfaktoren for minkfarme reduceres fra 34 til 30 årstæver pr. dyreenhed. Ændringen vil træde i kraft pr. 1. august 2013, og medfører, at harmonikravet for minkfarme skærpes fra de nuværende 47,6 til 42 årstæver pr. hektar. Nærmere detaljer om styrelsens beslutning kan ses her:

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Landbrug/Nyheder+landbrug/miljoeforbedringer_i_minkproduktionen.htm.

Årsagen til stramningen er, at branchens løbende reduktion af foderets proteinindhold foreløbigt er sat på pause, indtil forskningen dokumenterer, at proteinindholdet kan reduceres yderligere uden at påvirke dyrenes sundhed. Foreløbigt har det således desværre ikke været muligt at reducere minkenes kvælstofudskillelse tilstrækkeligt, hvorfor myndigheden nu er forpligtet til at justere dyreenhedsfaktoren.

Dansk Pelsdyravlerforening vil fastholde den nuværende aftale med Miljøministeriet og den løbende dialog om nye miljøtiltag. I erhvervets egen forskning vil der igen i år blive gennemført undersøgelser vedrørende yderligere reduktion af foderets proteinindhold. Desuden er der på den korte bane lovende forskningsresultater vedrørende effekten af udmugningshyppighed i sigte. Resultaterne skulle gerne i den nærmeste fremtid sikre avlerne bedre mulighed for at få miljøgodkendelse til nye farme eller farmudvidelser.

Hvis din opfyldelse af det nye harmonikrav giver anledning til spørgsmål, så kontakt eventuelt din lokale miljø/planteavlskonsulent eller Kopenhagen Furs miljøkonsulenter på tlf. nr. 7213 2800.