Virusenteritis. mink
----------------------------------------------------
Vaccination
Vaccination
----------------------------------------------------------------------
Sommervaccination 2013
Sygdomssituationen
Hvalpesygen har ikke vist sig siden september 2007, hvilket er meget glædeligt. Desværre viser erfaringerne, at når en gunstig situation med hensyn til en bestemt sygdom har varet i nogle år, begynder interessen for rationel, systematisk forebyggelse, herunder et hensigtsmæssigt vaccinationsprogram, ofte at dale. Lad det ikke ske!
Virusenteritis forekommer uden tvivl hyppigere end i de relativt få tilfælde, hvor diagnosen bliver bekræftet laboratoriemæssigt. Udbruddenes geografiske fordeling tyder på, at risikoen for at få sygdommen er nogenlunde lige stor, uanset hvor i landet man befinder sig.
For den enkelte farm er risikoen for udbrud af smitsom lungebetændelse stort set uforudsigelig. Den bakterie, som forårsager sygdommen, findes konstant i miljøet på alle pelsdyrfarme; men da alvorlige udbrud normalt kun forekommer fra sidst i september til udgangen af november, må vejrliget antages at have en vis indflydelse på sygdommens fremkomst og forløb i den enkelte besætning.
Risikoen for botulisme er stort set nul for farme, som ikke anvender foder med indhold af råt slagteaffald. Hvor stor den er for farme, som anvender ubehandlet slagteaffald, vides ikke. Derimod kan det med næsten 100 procents sikkerhed forudsiges, at skulle sygdommen vise sig, vil følgerne være katastrofale.
Hvem bør vaccinere
Valg af vaccinationsstrategi bør drøftes med den praktiserende dyrlæge. Generelt må det tilrådes, at alle minkfarme sommervaccinerer hvalpene mod virusenteritis, fordi det virus, som forårsager sygdommen, efter alt at dømme konstant er til stede i mange minkbesætninger. Men når dyrene holdes vaccineret, mærkes tilstedeværelsen i reglen ikke. I farme, som ikke har vaccineret mod virusenteritis, skal man altid have denne sygdom i tankerne ved forekomst af diarré blandt hvalpene i perioden fra juli til oktober. Selv om sygdommen ofte kun giver anledning til ringe dødelighed, kan den medføre et ikke ubetydeligt indtægtstab på grund af nedsat skindstørrelse og skindkvalitet, især hvis der kommer udbrud i sensommeren og efteråret.
Hvad hvalpesyge angår, må vaccination for de fleste farmes vedkommende på nuværende tidspunkt nærmest betragtes som en slags forsikring. Såfremt ALLE avlsdyr blev vaccineret mod hvalpesyge sidste vinter, kan vaccination mod hvalpesygen evt. undlades. Situationen kan imidlertid hurtigt ændre sig. Og dukker sygdommen op i ens område hen over sommeren, bør hvalpene naturligvis straks vaccines. I øvrigt skal den forholdsvis beskedne risiko for at få hvalpesyge, vejes op mod de alvorlige konsekvenser, som et udbrud af sygdommen kan indebære. Husk i øvrigt, at hvalpesyge stadig er en anmeldepligtig sygdom, dvs. hvis der i farmen optræder kliniske tegn, som giver anledning til mistanke om en af sygdommene, skal dyrlægen tilkaldes.
Rutinemæssig sommervaccination mod smitsom lungebetændelse er ikke udbredt i her i landet. Kun når ALLE dyr i besætningen vaccineres, dvs. både hvalpe og ældre dyr, vil beskyttelsen ifølge laboratoriets erfaringer være tilstrækkelig til at forhindre udbrud i risikoperioden, dvs. i efterårsmånederne. Her i landet er aldrig set udbrud i korrekt vaccinerede besætninger; men fra andre lande, bl.a. Holland, er rapporteret om udbrud i farme, hvor alle dyrene angiveligt var regelret vaccineret. Alt andet lige er risikoen for et alvorligt udbrud antagelig størst på farme med høj koncentration af dyr, specielt når dyrene holdes i lukkede haller og/eller i etagebure. Begge dele er mere udbredt i Holland end i Danmark. I Holland er sygdommen meget frygtet, og der vaccineres mod den i stort set alle farme.
Farme, som anvender foder indeholdende ikke-varmebehandlet slagteaffald fra fjerkræ, bør ubetinget vaccinere mod botulisme.
Hvem SKAL vaccinere
Vaccination mod hvalpesyge er lovbefalet for farme, hvor der pelses for andre farme eller modtages uskrabede skind udefra. Vaccination gælder ALLE pelsdyr på farmen og skal foretages hvert år i perioden 16-31. juli. Desuden skal alle dyr, som indsættes i sådanne farme, være vaccineret inden for det seneste år og mindst 14 dage forud.
Vaccinationstidspunkt
Laboratoriets anbefalinger fremgår af tabellen. Vaccination inden fravænning vil i reglen ikke give tilstrækkelig beskyttelse mod sygdom, fordi dyrenes immunsystem først er fuldt udviklet ved 6-7 ugers alderen. Fastsættelse af vaccinationstidspunktet for minkhvalpene afhænger desuden af tævernes vaccinationsstatus, fordi hvalpe født af tæver, der er vaccineret i den forudgående sæson, modtager antistoffer via modermælken. Antistofferne beskytter hvalpene i de første uger efter fødslen. Desværre bevirker deres tilstedeværelse også, at vaccination ikke er effektiv i denne periode. Antistofferne nedbrydes efterhånden; men indtil de når ned på et passende lavt niveau, vil de blokere for vaccinernes effekt. Uheldigvis kan dette indebære, at mængden af modermælksantistoffer hos hvalpene i en periode vil være utilstrækkelig til at beskytte dem mod sygdom, men på den anden side er for høj til at sikre acceptabel beskyttelse via vaccination.
Hvordan skal man vaccinere
Vaccine skal straks efter modtagelsen anbringes i køleskab, og skal forblive dér indtil anvendelsen. Det er klogt af og til at kontrollere temperaturen i køleskabet - den skal være mellem 2˚ - 8˚. Vacciner må under ingen omstændigheder fryses!
Læs ALTID instruktionen på indlægssedlen, som følger med vaccinen! Kombinationsvacciner består af en fast- og en flydende del, som blandes umiddelbart før brug. Sammenblandingen foretages ved at stikke den korte ende af dobbeltkanylen gennem proppen på beholderen med den flydende del. Derefter vendes beholderen på hovedet, og kanylens lange ende stikkes gennem proppen på beholderen med vaccinens faste del. I denne findes et undertryk, som er tilstrækkeligt til at suge alt - eller stort set alt - væske ind i flasken i løbet af få minutter. På grund af risikoen for forurening af vaccinen må propperne på beholderne ikke fjernes før sammenblanding. Vacciner, som ikke fra fremstillerens side er beregnet til at skulle blandes, MÅ IKKE blandes, men skal gives hver for sig.
Inden vaccination startes, skal alt tørstof være fuldstændigt opløst. For at forhindre bundfald skal beholderen under brugen omrystes let med jævne mellemrum. Det gælder specielt for vaccine mod smitsom lungebetændelse, da denne bundfælder meget hurtigt. Brugsfærdig opløsning har kort holdbarhedstid. Længden af denne periode varierer for de forskellige vacciner - læs indlægssedlen!
Dosis er 1 ml, hverken mere eller mindre! Vaccinen skal indsprøjtes lige under huden - hos mink i reglen på indersiden af låret.
Ved vaccination af mange dyr kan det ikke undgås, at en kanyle af og til bliver forurenet med bakterier, hvilket kan give anledning til infektion omkring injektionsstedet. For at nedsætte denne risiko bør der jævnligt skiftes kanyle, mindst for hvert fag. Hyppigt kanyleskift er desuden nødvendigt, fordi éngangskanyler hurtigt mister skæret, så der kræves mere kraft til at trænge gennem huden; herved øges risikoen for at indsprøjte vaccinen i muskulaturen - og hermed også risikoen for bylder. Anvendes ikke automatsprøjte, skal der bruges en separat kanyle til fyldning af sprøjten. Denne kanyle skal blive siddende i proppen af beholderen, til den er tom.
Indkøb af vaccine
Vacciner, som anvendes i Danmark, SKAL være indkøbt her i landet, dvs. enten på apotek eller på Veterinærinstituttet, København. Vacciner skal bestilles gennem den praktiserende dyrlæge. Normalt vil det være billigst at få vaccinen leveret direkte fra apotek eller Veterinærinstituttet, København, og selv afregne med leverandøren.
Vis rettidig omhu!
Erfaringerne viser, at forebyggende vaccination gennemgående er et meget effektivt middel til undgåelse af udbrud af smitsom sygdom. Men selv det mest hensigtsmæssige vaccinationsprogram vil i bedste fald kun indebære, at der ikke opstår væsentlige tab i en farm forårsaget af de smitstoffer, programmet omfatter. Regelret vaccination vil modvirke opformering af smitstoffer blandt dyrene, men kan ikke forhindre indtrængen af smitstoffer i farmen. Derfor udgør vaccinationsprogrammet for en farm kun én af bestanddelene i dens smittebeskyttende foranstaltninger. Blandt de øvrige ingredienser kan nævnes foranstaltninger til undgåelse af smittefarlige kontakter, bl.a. en fornuftig politik vedrørende besøgende og ved indkøb af avlsdyr.
Til slut: Vaccination er ikke ufejlbarlig! Husk derfor at holde øjnene åbne. Og tøv ikke med at søge dyrlægeassistance, hvis der hos noget dyr observeres tegn, der leder tanken hen på smitsom sygdom. Specielt hvalpesygen kan vise sig i mange forklædninger!
Vaccinationen skal foretages i overensstemmelse med din dyrlæge
Yderligere information vedrørende vacciner og vaccination kan fås ved henvendelse til Kopenhagen Diagnostik (tidligere Dansk Pelsdyr Laboratorium), tlf. 43 26 10 01.
-------------------------------------------------------------------------------
Vintervaccination
I hovedparten af de farme, hvor der vaccineres, sker det ved rutinemæssig vaccination af hvalpene om sommeren. Udføres vaccination mv. på korrekt vis, vil et sådant vaccinationsprogram i reglen være tilstrækkeligt. Men der findes situationer, hvor supplerende vaccination i vinterperioden vil være på sin plads.
Normalt vintervaccineres der ikke mod smitsom lungebetændelse, fordi de alvorligste udbrud i reglen forekommer i perioden september-november, og vaccination antages kun at yde fuld beskyttelse i få måneder. Derfor er kun vaccination mod hvalpesyge og - men nok i mindre grad - virusenteritis aktuel.
Anbefalinger
Har en farm konsekvent sommervaccineret mod hvalpesyge i de seneste 3-4 år, vil besætningen i reglen være tilstrækkeligt beskyttet mod denne sygdom på nuværende tidspunkt; her kan man så nøjes med at holde øjne og ører åbne. Det må dog erindres, at udbrud af hvalpesyge i drægtighedsperioden og diegivningsperioden ofte er meget kostbare. Vintervaccination mod hvalpesyge vil give en nærmest 100 procents garanti mod et sådant udbrud. HUSK hannerne!
Virusenteritis regnes for at være en "børnesygdom". At dette er korrekt afspejles tydeligt i den månedsfordelte forekomst af laboratoriebekræftede udbrud af sygdommen i det seneste årti: 90 % af udbruddene sker i perioden juli - oktober. Det vides ikke med sikkerhed, hvor smitstoffet opholder sig den øvrige del af året; men virusenteritis-virus er meget sejlivet i miljøet - det kan overleve i jorden i flere år! Helt se bort fra muligheden for kroniske smittebærere blandt de ældre dyr kan man imidlertid ikke. Derfor vil det nok som mindstemål være klogt at sikre sig, at alle avlsdyrene er vaccineret mod sygdommen på et eller andet tidspunkt forud for den kommende parringssæson. Principielt bør alle dyr i en besætning have samme vaccinationsmæssige status. Igen: HUSK hannerne!
Optimal vaccinationsmæssig dækning er specielt vigtig for farme, som indkøber avlsdyr. Jo flere farme, der modtages dyr fra, des større er risikoen for, at mindst én af leverandørerne har virusenteritis-virus på sin farm. Og selv om hvalpesygen har holdt sig pænt i ro i de seneste tre år, kan muligheden for denne heller ikke helt udelukkes. Dyr, som indsættes i sanerede farme, bør ubetinget være vaccineret mod både hvalpesyge og virusenteritis, uanset hvor dyrene stammer fra. Og senest 3 uger før indsættelsen!
Hvad selve indkøbet angår, skal man naturligvis også vise rettidig omhu. Som potentiel køber af dyr skal man gøre sig klart, at vaccination ikke nødvendigvis er ensbetydende med fravær af smitte!
På længere sigt, og under forudsætning af, at den gunstige hvalpesygesituation vedvarer, vil følgende vaccinationsstrategi være fornuftig:
* Alle avlsdyr vintervaccines efter pelsningsperioden med en ren hvalpesyge-vaccine.
* Hvis avlsdyrene på nuværende tidspunkt aldrig har været vaccineret mod virusenteritis, skal der til vintervaccination anvendes en vaccine, som beskytter mod både denne sygdom og hvalpesyge.
* Hvalpene sommervaccineres med en ren virusenteritis-vaccine.
Herved opnås effektiv beskyttelse mod hvalpesyge i den periode, hvor udbrud erfaringsmæssigt er mest alvorlige. Desuden kan hvalpene vaccineres i forbindelse med - eller umiddelbart efter - udsætningen.
Yderligere information vedrørende vacciner og vaccination kan fås ved henvendelse til Kopenhagen Diagnostik tlf. 43 26 10 01.
PS: Glem ikke de generelle smittebeskyttende foranstaltninger.
-----------------------------------------------------
Opdateret - Udbredelsen af Virus enteritis steg voldsomt i 2019
I 2019 har vi oplevet udbredte udfordringer med diarre og utrivelighed efter udsætning. Der er diagnosticeret historisk mange tilfælde af mink enteritis virus (MEV) infektioner (se billedet forneden).
Opdateret kort per 28. oktober.
Kort fortalt:
De sidste to år har under 50 % af minkene i Danmark været vaccineret mod MEV, dette efterlader populationen af mink i landet dårligt beskyttet og risikoen for udbrud af sygdommen stor. Da MEV er en parvovirus, er der nogle karakteristika ved virusfamilien, der giver store udfordringer. Parvovirus er nemlig kendt for at være særdeles hårdfør og svær at bekæmpe, når først den har smittet farmen.
I familie med plasmacytose:
En anden velkendt virus i parvovirus-familien er plasmacytose. MEV er heldigvis ikke helt så problematisk som plasmacytose, men virusfamilien er kendt for at være temmelig hårdfør uden for dyrene, og dermed besværlig at komme af med igen, når man først har fået den inden for dørene. Det betyder, at det smittetryk, der er oparbejdet ved de udbrud der er set i år, sammenholdt med den utrolig lave vaccinationsprocent, potentielt kan blive særdeles problematisk.
Hårdfør virus og strategien:
Et af problemerne vil være at få farmene rengjort for den virus, der er udskilt og derfor findes i miljøet. Derudover vil man kunne rende ind i problemer, når man ikke har vaccineret dyrene. Desværre vil man også kunne få problemer, selvom man har en god vaccinationsstrategi. Dette fordi der er en tidsperiode når hvalpene stadig er så unge at nogle af dem vil være dækket af antistoffer fra moderen, og denne beskyttelse begynder og klinge af og hvalpene derfor bliver modtagelige for infektionen. Dette sker nemlig ikke samtidig for alle dyrene på farmen, og man vil derfor have nogle hvalpe, der ikke kan vaccineres, fordi de stadig har såkaldte maternelle antistoffer, men også nogle dyr der er i risiko for infektion, fordi deres maternelle antistoffer allerede er væk.
Dermed er det helt essentielt at få bragt smittetrykket af virus i besætningen ned, således at hvalpene ikke bliver inficeret, inden man kan nå at vaccinere dem. Der er dog ikke noget, der indikerer, at vaccinen ikke virker, og der er derfor mulighed for aktivt at gøre noget. En mulighed er allerede i efteråret og vinteren, at vaccinere avlsdyrene og dermed få nedbragt den mængde af virus der udskilles allerede, så den ikke ligger i miljøet og venter på hvalpene. Har man haft problemer med diarre blandt minkene på gården, kan man med fordel sætte ind med grundig rengøring og desinfektion. Endnu en udfordring ved den store forekomst af MEV i 2019 er, at denne virus kan smitte gårdens hunde og katte (og tilbage til minkene igen). Det er derfor meget vigtigt, at hunde og katte der færdes i og omkring minkgården er vaccineret regelmæssigt.
Der er ikke tvivl om, at der har været store problemer med MEV, og der er enighed om at problemet synes at have været forværret af et muligt fodersvigt, som det formentlig er set i Limfjordsområdet. Det er ikke muligt at fastslå, om det er virusinfektionen eller foderkvaliteten der har været den første udløsende faktor i forbindelse med problemerne i sommeren 2019, men der er ingen tvivl om at begge dele samtidig har været for stor en byrde for dyrene, uanset hvor robuste de har været.
Fremtiden og opgaven:
Dette betyder, at der ligger en stor opgave frem mod næste år med at få nedbragt virusmængden i miljøet, dernæst at få lagt en god vaccinationsstrategi. Skal vi ud og vaccinere nu? Svaret er ja, det er bedre med vaccination selv nu frem for symptombehandling. Derudover kommer vi ind i en periode, hvor det vil være særligt vigtigt at få nedbragt virusmængden i farmen via god hygiejne og gode vaner.
Klik på kortet for at åbne det i højere opløsning eller hvis du vil printe det ud (Kortet er opdateret per d. 28. okt)
-----------------------------------------------------
Tilfælde af virusenteritis diagnosticeret
Man har på DTU-Veterinærinstituttet diagnosticeret virusenteritis på 3 farme;1 farm på Sjælland og 2 i Jylland.
Juli-august er de typiske måneder for tilfælde af virusenteritis. Symptomer på virusenteritis er diarré med blød, vandig, grålig gødning. I nogle tilfælde ses de karakteristiske ’rejer’ i afføringen, som består af afstødte tarmbelægninger.
Diarréen fører til dehydrering, hvor dyrene ’tørrer ud’ og bliver matte i øjnene, - de mister ofte ædelysten og taber sig hurtigt.
Det bedste middel mod virusenteritis er forebyggende vaccination.
-------------------------------------------------------
---------------------------------------------------
-------------------------------------------------------