Et nyt fryselager er åbnet i Finland, som vil lette tilgangen af skind til det danske auktionshus.

Fem måneder tog det fra det første spadestik til bygningen stod færdig. De lokale avlere har over en periode efterspurgt lagerfaciliteter i denne region af Finland, og selvom den nye bygning ligger fjernt fra Danmark, så vil den også gavne danske minkavlere.

- Sami Plusisaari fik bygget lageret sammen med sin far, fordi han så en mulighed for at tilgodese et behov blandt leverandører i denne region. Her har Kopenhagen Fur stået til rådighed med rådgivning. Den finske familie har selv skudt penge i lageret, dermed er der ingen udgifter for auktionshuset og de danske minkavlere, men kun fordele. Dette lager vil nemlig lette tilgangen af skind til vores auktionshus, og fremme vores tilstedeværelse i et vigtigt marked, fortæller Louise D. Weile, udviklingskoordinator i Avlerservice.

Billede: Der er højt til loftet i det nye 800 m2 store lager, som løbende igennem næste sæson vil indeholde minimum 500.000 skind. Fra venstre ses Jesper Lauge, afdelingschef i avlerservice, Sami Plusisaari og Dick Sundqvist, Kopenhagen Furs repræsentanter i Finland.

Bygget på fem måneder

Hun er sammen med en række medarbejdere fra avlerservice taget afsted til for at deltage under åbningen.

- Tidligere, har vi lejet os ind et andet sted, men det lejemål er nu udløbet. Derfor er det positivt for Kopenhagen Fur, at vi nu kan anvende de nye faciliteter. Far og søn fik bygget lageret på rekordtid, det tog dem kun 5 måneder. Og under åbningen fik de besøg af 300 gæster, som ville se bygningen, tilføjer hun.

Under besøget i Finland gav Kopenhagen Furs avlerservice også de lokale avlere en opdatering på markedet.

- De modtog informationer om denne sæsons udfordringer, og hvilke forventninger vi har til den kommende sæson. Sådanne markedsberetninger giver vi også videre i næste uge i Danmark, når vi afholder sæsonorienteringer, slutter hun.

Kopenhagen Furs indsats på markederne i Kina, Korea, Japan og Rusland samt samarbejdet med modebranchen styrkes med en sammenlægning af afdelingerne Internationalt Salg og Kopenhagen Fur Studio.

Fokus kommer til i endnu højere grad at være på salgsaktiviteter i de dele af værdikæden, som er tættest på forbrugerne - brands og detail – med et ønske om at understøtte og udbrede efterspørgslen på pels blandt forbrugerne og dermed øge salget i auktionssalen. Den nye organisation får navnet Kommerciel med Kasper Scott Reinbacher som leder. Han indtræder samtidig i Kopenhagen Furs Koncernledelse, der således tilføres yderligere kommercielle kompetencer.

Kopenhagen Fur har igangsat arbejdet med en ny afsætningsstrategi, der skal bringe virksomheden tættere på kunder og forbrugere for at øge salget af pels og positionere pels som et relevant materiale i den grønne omstilling. Kommerciel skal føre strategien ud i livet, så salget af pels øges.

Kommerciel er opdelt i fire enheder:

Beijing Office: Kina-kontoret skal servicere eksisterende kunder samt opdyrke nye markeder og kunder i Kina blandt brands og detaillister, som endnu ikke bruger pels. Arbejdet understøttes kreativt af Kopenhagen Fur Studio China.

International skal styrke Kopenhagen Furs position primært på markederne i Rusland, Korea, Japan og Tyrkiet, der er gode pelsmarkeder med et potentiale til at vokse yderligere.

Fashion Partners skal styrke samarbejdet med modehusene og sikre, at flere modehuse bruger pels. Den position skal bruges til at gøre pels synlig i den grønne omstilling, modebranchen står overfor.

Kopenhagen Fur Connected skal arbejde direkte med forbrugerne og videreføre produktionen af klassiske Oh!-produkter og samtidig tage andre pelsprodukter ind til detailsalg netbutik og i butikken i Københavns Lufthavn.

Beijing Office, International og Fashion tilknyttes alle fast buntmagere, så de håndværksmæssige ressourcer integreres og udnyttes bedst muligt i det faktiske salgsarbejde på markederne.

Organisationen slankes samtidig med tre medarbejdere.

Vi havde annonceret en video fra Kina i nyhedsbrevet i onsdags  med en markeds-update - det lykkedes ikke, men til gengæld får du her en skriftlig beretning fra Jesper Lauge Christensen, som sammen med bestyrelsen har været på rundtur i Kina:

Markedsberetning fra Kina

Den sidste lille uges tid har bestyrelsen og jeg sammen med Kopenhagen Furs kinesiske organisation besøgt det kinesiske pelsmarked som opvarmning på årets første auktion i februar. I nyhedsbrevet på Farmcockpit, som vi bragte op til jul, berettede vi, at den traditionelle detailhandel med pels hos nogle var faldet med op til 30% primært på grund af manglende kulde i oktober og november. I løbet af december og i starten af januar har det været koldt i både nordøst Kina, men også i Hebei-provinsen, som omgrænser Beijing, har kulde og sne i flere perioder bevirket, at salget af pels har rettet sig, og branchens aktører beretter om mærkbar fremgang på salgstallene. En tendens de håber varer ved indtil kinesisk nytår for alvor skydes i gang i slutningen af januar – koldt er det i hvert fald fortsat med temperaturer ned til minus 25 grader i pelsens hovedstad Harbin.

Turens primære målgruppe var de kunder, som forventes at købe skind på årets første auktion i februar, og var således centreret omkring skindhandlere i Dongkou beliggende i Hebei-provinsen og fabrikker i det mere sydligt beliggende Haining, som i dag sammen med Yuyao udgør hjertet i den kinesiske pelsbranches fabrikation af færdige pelsprodukter. En ikke ubetydelig andel på mere end halvdelen af de skind, som udbydes på internationale pelsauktioner, indkøbes i dag gennem 32 on-line auktioner, som er etableret i Dongkou og bagved ligger et omfattende netværk af større og mindre skindhandlere, som ernærer sig ved at sælge garvede skind til branchens fabrikanter. Turen gav mulighed for at møde nogle af de forretningsfolk, som driver de online-centre, hvorfra kunderne kan følge Kopenhagen Furs auktioner over nettet. De møder gav anledning til at præcisere hvilke skindtyper og mængder, Kopenhagen Fur forventer at udbyde på årets 4 auktioner.

Handlen med skind sker hele året – men på nuværende tidspunkt er området præget af en venten på starten af det nye auktionsår. Handlen med de skind, som er indkøbt på auktionerne i 2019, er så småt overstået, og de fleste melder om pæn omsætning og små lagre – naturligvis med en vis variation. Specielt har lyse mutationstyper solgt godt, mens hovedtyperne er omsat noget langsommere. Et udsagn, som bekræftes af flere detailhandlende, der melder om pæn omsætning på pelsprodukter af lyse farvetyper. Når auktionen i februar skydes i gang vil online-centrene igen blomstre op og være omdrejningspunkt for en stor del af de skind, som handles på vores februar-auktion og besøget i området gav anledning til at kommunikere væsentlige budskaber om faldende skindmængder på op mod 30% og i nogle farvetyper endda mere til alle væsentlige aktører.

Mens detailsalget i Nordøstkina er udfordret, er billedet i Haining noget anderledes. Pelsfabrikkerne, som ligger tæt på Hangzhou Kina’s svar på Silicon Valley med gigantvirksomheden Alibaba Group som det absolutte flagskib, har gennem de seneste år nydt godt af de digitale muligheder salgsplatforme som TaoBao og tMall tilbyder de mange kinesiske forbrugere. Digitaliseringsgraden i Kina er høj, og selvom man som vesterlænding kan føle sig som jaget vildt af de mange kameraer, som blinker i gaderne og overvåger kinesernes opførsel, giver digitaliseringen grobund for stor vækst for alle typer af varegrupper - også pels. En webshop, som vi kendte det tidligere, har i Kina vokset sig fra et par coladrikkende it-udviklere til en milliardforretning, som for de størstes vedkommende har mange tusinde ansatte – og som består af salg og markedsføring samt levering af alle former for produkter til de mange shoppende kinesere.

For at stimulere pelssalget i det klassiske detailled har en lang række af fabrikkerne i dag samarbejde med større eller mindre webbutikker, som hjælper med at afsætte pelsprodukter. Kopenhagen Furs kinesiske medarbejdere har gennem de seneste år fungeret som katalysator i en proces, hvor pelsfabrikanter indgår samarbejde med digitale købmænd. Mange gode partnerskaber er opstået med forbedret omsætning til følge – men udviklingen render hurtigt, så der skal hele tiden arbejdes med nye måder at skabe opmærksomhed på, for at sikre forbrugertrafikken til webbutikken. Den nyeste måde er live-optagelser af kendte mennesker, som bærer produkter ind i shoppen og præsenterer dem for forbrugerne. Disse kendissers gøren og laden følges tæt af millionerne af kinesiske forbrugere – så når man i de seneste måneder har kunnet læse om kendte bloggere og influencere, som har besøgt vores auktion i Glostrup – senest Zuo An Xiao, en toneangivende livsstil blogger - så er det et led i pelsbranchens digitale indtog i Kina.

Digitaliseringens muligheder har allerede løst nogle af de udfordringer, som pelsbranchen har stået overfor de seneste år. Pels sælges til en yngre målgruppe i nye geografier og bliver solgt på linje med tusindvis af andre produkter i de kinesiske webbutikker. De samarbejder, som vi besøgte, melder om store vækstrater for pelskategorien og mere end halvdelen af de forbrugere, som har handlet pels digitalt, er førstegangskøbere. Pels får pludseligt en markant større eksponering og synlighed – men det kræver hele tiden nytænkning for at opretholde væksten. For nogle webbutikker ligger den næste vækst i at sikre øget trafik til de tredje- og fjerdestørste byer – målinger viser, at de fleste nye forbrugere kommer fra lidt ”mindre” byer på mere end 2 millioner indbyggere.

Vi har oplevet, at kunderne tror på fremtiden og at de har kastet sig over nye måder at afsætte varer på med øget intensitet og investeringslyst, men ikke mindst gennem designudvikling har de udviklet en lang række af nye spændende pelsprodukter som med sikkerhed appellerer til nye målgrupper ikke bare i Kina, men for den sags skyld også forbrugere i den vestlige verden, hvis de kan finde vej til Kinas digitale univers. Det er svært at lade være med at købe et par pelse med hjem til Danmark, når vores kunder med rette stolt viser deres nyeste designs frem produceret af fine danske minkskind.  

Får vi så en vending på årets første auktion i februar? Måske. Svaret finder vi den 10. februar, når årets første minkskind ryger under hammeren. Både kunder og avlere afventer udfaldet af februar-auktionen med spænding, og resultatet kender vi først torsdag den 13. februar når godt 2 millioner mink har været udbudt på den fire dage lange auktion i Glostrup. Årets første pelsauktion er altid en usikker størrelse, men som brancheleder skal vi have en berettiget tro på fremtiden. Det har en overvejende del af vores kundegruppe på vores tur rundt i Kina tydeligt bevist, at de har.

 Venlig Hilsen

Jesper

--------------------------------------------------------------

Status på de internationale pelsmarkeder

18. december 2019

-------------------------------------------------------------

Detailhandelens vigtigste tid på året begynder nu

4. december 2019

----------------------------------------------------------------

Det er blevet vinter i Nordkina

19. november 2019

Det nordamerikanske auktionshus, North American Fur Auctions (NAFA), indstiller aktiviteterne. NAFA har gennem nogen tid arbejdet intensivt på at sikre en fremtid for virksomheden - baseret på tilstrækkelig driftslikviditet på kort sigt, samt et strategisk perspektiv med tilstrækkelig tilgang af pelsskind til at kunne opretholde markedsrelevante auktioner i fremtiden.

Det er desværre ikke lykkedes, og NAFA indstiller derfor nu angiveligt de forretningsmæssige aktiviteter og vil sammen med virksomhedens finansielle samarbejdspartnere forsøge at afvikle selskabet så smidigt som muligt.

- Det er med stor respekt og veneration for en af pelsbranchens mest historiske virksomheder at vi nu desværre må konstatere, at NAFA ikke har mulighed for at være en del af fremtiden for vores erhverv. Jeg tænker også med særlig solidaritet på vores amerikanske avlerkolleger, som ikke alene har det svært på grund af de aktuelle skindpriser i verdensmarkedet, men nu også må lide dette tab, som både vil ramme dem økonomisk og i forhold til branchens fællesskab på det nordamerikanske kontinent, siger Tage Pedersen, formand for de danske minkavlere og Kopenhagen Fur.

Det forventes, at de nordamerikanske avlere nu naturligt vil søge fremtidig afsætning via begge de europæiske auktionshuse.

- Vi har gennem de seneste par år ydet en omfattende og helt nødvendig støtte til branchens fælles erhvervspolitiske arbejde i særligt USA, og vi er selvfølgelig også parate til i endnu højere grad at være en fremtidig afsætningsløsning for de amerikanske minkproducenter. Vi har en meget velsmurt “auktionsmaskine”, det er i forvejen verdens største, og vi har allerede i forvejen et fint samarbejde med American Mink Exchange om salg af nordamerikanske skind. Tilgangen af skind til American Mink Exchange forventes nu at stige markant og dermed andelen af nordamerikanske skind, der vil blive solgt i Glostrup. Det vil i høj grad også være til gavn for danske avlere og vores fælles virksomhed, siger Tage Pedersen.

USA og Canada har i år en samlet minkproduktion på ca. 3 millioner skind.

Det samlede udbud af mink-skind fordeler sig på 2,7 millioner skind, heraf er 47% regulœre, mens resten fordeler sig på lowgrades og breeders.

Nafa har valgt at åbne alle typer med salg af lowgrades og breeders, før de regulœre skind kommer på. Beslutningen er taget ud fra den store interesse, som kunderne har udvist for lowgrades i den senere tid.

Den første dag var der Hvide, Pearl, Palomino og Cross mink-skind, der blev solgt, og i søndag var det Brown og Silverblue-skind, der blev udbudt.  

Indtil videre er stort set hele kollektionen blevet solgt. Priserne er meget faste sammenlignet med NAFA s egen auktion i juni, hvilket betyder, at de kinesiske kunder betaler 3% mere grundet valuta-devaluering som følge af handelskrigen mellem Trump og Kina. 

Auktionen slutter på tirsdag med  bla. Pastel,  Blue Iris og 200.000 meget beskadigede skind.

Auktionen i NAFA er slut. Chefauktionarius Per Knudsen har fulgt auktionen, og han fortæller, at stemningen i salen i Nordamerika ikke har været optimal blandt køberne.

NAFAs udbud var på lige knap 3,8 millioner mink, og de opnåede en salgsprocent på knap 80 procent. Snitprisen for hele auktionen var på lige over 23 USD.

- Generelt er salgsresultatet nok, som kunderne havde forventet det. Kunder, som vi har talt med, fortæller, at NAFAs resultat ikke kan regnes for noget, som kunder kan bruge til at fornemme markedsstemningen. De siger samstemmende, at det er i København, at vi vil se, hvor markedet er, fortæller Per Knudsen.

Saga Furs begynder deres auktion mandag d. 10. juni. Minksalget begynder onsdag d. 12, hvor Pearl Hanner er først på programmet.

Chefauktionarius Per Knudsen er i disse dage i Kina for at mødes med kunder og diskutere onlinesalg for at udvide salgskanalerne i detailhandlen. Hos Kopenhagen Fur har auktionshuset længe søgt at inspirere kunderne til at forfølge andre afsætningsmuligheder, og flere kunder omfavner nu i højere grad digitale salgsplatforme og gigantiske salgsbegivenheder.

- I USA har de i en årrække haft Black Friday, årets største udsalgsdag, den blev udvidet med CyberMonday, hvor online butikkerne havde deres udsalg og netop disse salgsdage er velkendte i Danmark. I Kina har man også deres egne pendanter til de salgsdage. De har 11/11, også kendt som Singles Day d. 11. november, hvor den kinesiske platform Alibaba fører an med gode tilbud og astronomiske salgstal til følge, siger Per Knudsen.

 - Rekorden blev sat sidste år, hvor Alibaba på 2 minutter omsatte for 10 milliarder og opnåede en samlet omsætning på 200 milliarder d.11/11. Succesen var så stor, at man efterfølgende har tilføjet 10/10 og senest 12/12 som nationale, digitale salgsdage. 10/10 fokuserer primært på overtøj, og pels udgør en stor del af udbuddet.

Onlineshows skaber salg

- En populær salgsmetode er en live tv-shop version, hvor en eller flere værter viser varer frem. De mest populære værtinder/værter har mange millioner følgere til hver af deres “shows”. Da vi kiggede med en tilfældig tirsdag aften, havde den mest sete kanal næsten 5 millioner seere, der fulgte med live, siger Per Knudsen.

Flere pelsbutikker planlægger store events i forbindelse med 10/10, og flere har bedt Kopenhagen Fur om at deltage.  På nuværende tidspunkt er de 3 bedste værter/værtinder alle blevet booket til begivenheder d. 10/10 af vores kunder.

En af kunderne har booket en af de mest populære onlineværtinder, og det er værtindens forventning, at de den aften vil omsætte for over 100 millioner RMB ved salg af overtøj, hvoraf pels vil udgøre en del af udvalget.  En af de andre aktører planlægger en event, hvor der kun forhandles pels. Deres målsætning er en omsætning på 150 millioner RMB på den ene aften. 

Selvom den igangværende handelskrig med USA har sat sine spor på Kina, er det altså ikke alle, der bliver ramt lige hårdt.

Værtinderne i onlinesalgsshowene kan skabe enorm opmærksomhed på de digitale salgsplatforme. Foto: Per Knudsen.

Byen Linyi er pejlemærket for det andet af de 3 store pelsproducerende områder i Shandong-provinsen. Nord for Linyi har de fokus på vaskebjørne- og ræveskind, vest for byen er det minkskind, der dominerer.

Per Knudsen er netop hjemvendt fra en rundtur i Kina, og har sendt denne rapport med seneste om den kinesiske produktion af minkskind:

"Da jeg besøgte området første gang i 2017, var vurderingen, at der blev produceret i omegnen af 2 millioner mink af i alt 2.000 avlere. Der var en enkelt farm, der skilte sig ud. Den havde plads til 20.000 avlsdyr og fyldt med danske mink, så den fungerede som leverandør af avlsmateriale til de lokale avlere, der primært havde kinesiske mink.

Her, 2 år senere, er det et meget anderledes billede, der tegner sig.

Den store farm er lukket, fordi økonomien var ikke til en stor avlsfarm, når de lokale avlere ikke kan tjene penge. Samtidigt er utroligt mange af de små avlere lukket og den gruppe avlere, jeg mødtes med, vurderede, at der nu kun var mellem 100 og 200 avlere tilbage i området.

Den største avler har nu 6.000 avlsdyr og var tidligere centrum for en gruppe bestående af 61 avlere, nu er de 7 tilbage og nogle af dem fortsætter sandsynligvis ikke til næste sæson. Vurderingen blandt de tilstedeværende avlere var, at den samlede minkproduktion var reduceret til 4-500.000 skind til salg i år.

Fælles for dem er, at produktionsomkostninger og salgspriser ikke hænger sammen. De bedre farme har solgt brune minkskind garvet og farvet sorte til 85 RMB for hunner og 135 RMB for hanner. Med foderpriser på 90 RMB og samlede omkostninger på130 RMB, samt manglende støtte fra regeringen og banker der ikke vil låne dem penge - ja, så er der ikke meget at gøre. Kinesiske avlere, der stadig er i gang, har fyret alle medarbejdere, og de står selv for driften med hjælp fra familien. 

Selv den førhen så hjælpsomme lokalregering er begyndt at modarbejde avlerne. Verdenssamfundets øgede fokus på miljø har også ramt Kina, der har været store og voldsomme demonstrationer, hvor især den yngre generation har krævet handling og regeringen har lyttet til deres krav. I de enkelte regioner har man blandt andet lavet ranglister, der viser, hvor god luftkvaliteten er i de forskellige områder. Netop det område, hvor mink-produktionen finder sted, er et af de steder, der havnede nederst på listen. Lokalregeringen har derfor lukket en række forurenende virksomheder og øget fokusset på minkfarmene.

Det eneste lyspunkt var områdets andenstørste avler. Udover egenproduktion køber de også skind på vores auktion. I år har de købt 10.000 skind, der bliver lavet til kåber sammen med nogle af deres egne skind. Kåberne bliver primært solgt lokalt og prisforskellen mellem en kåbe med kinesiske kontra danske skind var +60%, en pris som den bevidste forbruger gerne betalte for en bedre vare. De leverede også nogle kåber til nogle områder tæt på den russiske grænse. Overordnet var han rimelig tilfreds med salget af kåber med et stabilt salg.

For begge områder jeg besøgte på denne tur, tegner der sig et billede af avlere under stort pres og en produktion, der styrtdykket i antal. De penge, de måtte have i reserve, er væk, og for mange af dem, der er stoppet, ligger den sidste reserve i de skind, de endnu ikke har solgt. Hvis situationen er den samme for resten af Kina, kan vi forvente en reduktion i den kinesiske produktion på yderligere 40% til den kommende sæson".

Per Knudsen er på rundtur i Kina, og har sendt denne rapport med seneste om den kinesiske produktion af minkskind:

Årets første kinesiske mink er snart pelsmodne, og dermed er der mulighed for at få et førstehåndsindtryk af, hvordan den Kinesiske minkproduktion udvikler sig. Kopenhagen Fur har derfor igen i år afsat ressourcer til en rundtur i de toneangivende kinesiske producentområder for at ved selvsyn at kunne følge udviklingen på det vigtige kinesiske marked. 

I denne omgang er turen gået til Shandong-provinsen, der kan opdeles i 3 primære områder: WeHai, Weifang og Linyi. Grundet kunderettede aktiviteter når jeg desværre kun at besøg Wehai og Linyi denne gang, men jeg har været i kontakt med toneangivende avlere fra Weifang for også at få det sidste nye fra deres områder.

WeHai har været et af de helt store områder for minkproduktion i Kina. Området er domineret af 5 store farme, der er lavet efter skandinavisk model og en uendelig række af små familieejede farme. Netop kombinationen med de mange små farme gør det meget svært at indsamle troværdige data. Derfor har vi altid arbejdet med mange forskellige kilder, når data skal afdækkes.

På denne tur har jeg snakket med et par producenter af færdigvarer, et par af de store farmejere, nogle af de små samt det lokale foderkøkken, der står for at levere foder til ca. 15% af dyrene. Foderkøkkenet har kun en enkelt bil, der kan køre ud med foder og derfor har en række “underleverandører” en lille forretning med at hente og distribuere foderet.

De seneste års prisfald har ikke alene reduceret produktionen, det har også elimineret afsætningen af kinesiske skind til hjemmemarkedet. Alle jeg snakkede med bekræftede, at alle de skind, der bliver produceret i Wehai bliver forsøgt solgt til det russiske marked, enten som skind eller som færdigvarer. Flere og flere af de russiske kunder efterspørger bedre kvalitet, og dermed ser det ud til, at det bliver sværere og sværere for de kinesiske avlere at afsætte deres skind.

I dets velmagtsdage producerede området over 12 millioner skind, og i år forventes det, at der vil komme ca. 1,2 millioner til salg. Hvis mønsteret fra tidligere år fortsætter, er det ikke dem alle, der bliver solgt. En forsigtig vurdering er, at der ligger i omegnen af 5 millioner usolgte skind på lager fra tidligere sæsoner. De store avlere har med en enkelt undtagelse reduceret voldsomt, og mange af de små familiefarme har stoppet produktionen. Nogle af dem, der har lukket farmene, har benyttet lejligheden til at arbejde i den voksende Sydkoreanske byggeindustri, hvor lønningerne har været 3 gange så høje i forhold til de kinesiske. Andre af de små avlere har valgt at skifte produktion og har kastet kærligheden på Finnraccon og Ræve. Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt produceres flere raccoon og ræve end mink.

Adspurgt om deres forventninger til den kommende sæsons produktion, er vurderingen, at der vil ske en yderligere reduktion på mellem 40 og 50 %. For de mange familiefarme er det nok sidste kapitel i en lang historie, for langt de fleste af de små farme har været drevet af den ældre generation, så når de lukker ned, står der ikke andre på spring til at tage over og starte op igen.

Det ser lidt anderledes ud for de store farme. Jeg nævnte tidligere, at en af de store farme ikke havde reduceret. Den pågældende farm blev solgt til en hollandsk ejer, der i forvejen har en farm i Weifang. Farmene drives efter hollandske principper med livdyrsortering, sygdomsbekæmpelse og generelt fokus på skindkvalitet, men til kinesiske omkostninger. På nuværende tidspunkt tabes der lidt på hunnerne, mens der tjenes lidt på hannerne.

Turen går nu videre til Linyi hvor jeg allerede nu ved at der også er skruet op for produktionen af Raccoon. Wehai har nemlig købt alle deres dyr fra farmene i Linyi.

Billede fra en stor kinesisk minkfarm. De bagvedliggende bure er tomme.

Det norske Storting har i nat - som forventet gennem nogen tid - vedtaget at udfase pelsdyravl. Det sker blot 2 år efter, at Stortinget i 2017 stemte for en bæredygtig udvikling af norsk pelsdyravl, baseret på et omfattende kommissionsarbejde, der konkluderede, at dyrevelfærden i produktionen er god. En ny regeringsdannelse i 2018 førte imidlertid til indlemmelse af det mindre parti Venstre i den norske Høyre-regering, og under mørklagte regeringsforhandlinger gennemtvang Venstre et produktionsforbud som en del af regeringsgrundlaget.

Den norske pelsdyravlerforening siger, at ”Forslaget, Stortinget har til behandling er ikke basert på kunnskap, forskning, dyrevelferd eller økonomi. Forslaget er basert på føleri, og et resultat av maktspill i lukkede rom. Taperne i dette spillet er 200 norske familier. 200 familier som av Stortinget i 2017 ble lovet at livsverket deres skulle få «en bærekraftig fremtid». De er blitt grundig lurt og forledet.”

Danske Minkavlere ser med stor sympati på de norske kollegaer, der således fra dag til dag har fået fjernet deres livsgrundlag efter et kynisk, politisk magtspil. Det er ikke sædvanlig standard i demokratiske lande, at man fra regeringsmagtens side forbyder mennesker at udøve deres erhverv i en studehandel. De norske avlere kan tilmed se frem til en situation, hvor de bliver efterladt med store økonomiske tab som følge af Stortingsbeslutningen.

Presset mod de norske pelsdyravlere er gennem årene kommet fra dyreretsgrupper, der bestrider menneskers brug af dyr til mad, tøj, medicin, selskab, sport og alle de andre goder, som dyr giver os. Der tales allerede nu i Norge om at foreslå forbud mod andre dyrehold. Metoderne til at opnå fokus på den trosretning - og nu altså politisk opbakning - har til dels været kriminelle, manipulerende og præget af ensidig misinformation.

Forbuddet kommer i en situation, hvor klimaomstillingen kræver, at vi på mange områder finder tilbage til rødderne. 60 procent af folks klæder er lavet af plastikmaterialer baseret på olie, og det giver massive affaldsproblemer og skadelig mikroplastik i naturen. Omstillingen kræver naturfibre som pels, læder og uld, der holder længe og ikke skader miljøet. Den norske regering har da også erkendt denne problemstilling, og den arbejder på at gøre Norge fri af den omfattende norske olieindustri. Men ikke desto mindre bliver det altså et bæredygtigt naturprodukt, som forbydes.

Med Stortingets vedtagelse vil den sidste norske pelsproduktion finde sted frem til 1. februar 2025.

Kopenhagen Fur er med på den årlige pelsmesse i Pyatigorsk, Rusland.

Området er for Rusland, hvad Kastoria er for Grækenland. En by, hvor langt de fleste indbyggere på en eller anden måde har relationer til pelsbranchen.

Messen er samlingspunkt for pelsfolk fra hele Rusland, og fabrikanter viser deres kollektioner frem, mens indkøbere trofast ser shows og udvælger de rette styles til deres butikker. Nogle af fabrikanterne supplerer deres engros-salg med salg via egne butikker eller pop up-butikker.

De seneste år er messen vokset i takt med, at flere fabrikanter flytter deres produktion fra Moskva til Pyatigorsk. Billigere arbejdskraft og lettere adgang til mulige kunder er de væsentligste årsager til flytningen. Byen har altid været kendt for dens pelsproduktion, men tidligere har det været lammeskind, der primært dominerede produktionen. De seneste par år har de lave priser på mink øget interessen betragteligt, og en stigende andel af fabrikanterne har købt minkskind fra Kopenhagen Fur.

For Kopenhagen Fur er messen en fantastisk mulighed for at positionere sig på et stort og vigtigt marked. Derfor har Kopenhagen Fur deltaget med en inspirations-stand og været hovedsponsor i det store Gaia-show, hvor flere af de pelse, der er produceret i samarbejde med modeuniversiteter verden over, blev vist frem.

En del af udstillerne fra messen forventer at komme til Kopenhagen Furs auktioner i den kommende tid.

Bestyrelsesformand Tage Pedersen og adm. direktør Jesper Lauge Christensen fortsætter deres rundrejse i Kina, og her er deres 2. rapport:

"Vi er nu kommet nordpå til Harbin, som er et af de vigtigste regionale markeder for pels i Kina. Vejret har som bekendt været lunefuldt i år, og i modsætning til Beijing-området er det stadig varmere end normalt i det nordøstlige Kina. Det er dog blevet koldere nu, og handlen med færdigvarer i januar har været fornuftigt, men de første måneder af detailhandlen var skuffende. Vores kunder vurderer, at de samlet set ikke kan nå at indhente det forsømte, og de forventer derfor et lavere salg i denne sæson end i den forrige. Det kinesiske nytår ligger i år den 5. februar, og der topper pelsbutikkernes sæson, så derfor er der ikke lang tid at løbe på i forhold til at indhente det tabte salg.

Online-salg er også vej frem i de nordlige dele af Kina, og her har omsætningen været stigende, og prisen på de enkelte pelsprodukter er også højere. Endnu udgør online-handel kun en mindre del af det samlede salg, så det flytter endnu ikke meget i forhold til det samlede salg. Onlinesalg vækster dog eksplosivt, og det er interessant for pelsbranchen, fordi målgruppen er yngre forbrugere i alderen 25-35 år. Samtidig udvides markedet til hele Kina.

I Vestkina lyder meldingen, at salget er fornuftigt. Det er især pelstrim i kombination med andre materialer, som oplever en stigning i salget, og det ses tydeligt i gadebilledet.

Handelskrigen mellem USA og Kina har medført en afmatning i salget af luksusvarer, fordi forbrugerne er mere forsigtige. Det sår generelt tvivl om afsætningen af varer på det kinesiske markeder, men billigere varer, som for eksempel jakker med trim, er mindre følsomme end mere dyre pelsprodukter.

Vores kunder i Kina venter med spænding på den nært forestående januar-auktion. De forventer en svær sæsonåbning, men understreger samtidig, at auktionen med sine 3,3 millioner skind langt fra er afgørende for sæsonen som helhed".

Harbin (med rød understregning på kortet) ligger nordøst for Beijing.

Den forventede tilpasning af produktionen af minkskind slår igennem i produktionstallene for 2018. Den estimerede verdensproduktion opgjort uden Kina er på 41,86 millioner skind mod 54,37 millioner i 2015, hvor produktionen toppede. Den kinesiske skindproduktion vurderes at være på 17 millioner skind mod 25 millioner i 2016, hvor den kinesiske produktion toppede. Tal for den kinesiske produktion er behæftet med ganske stor usikkerhed, men tendensen er klar.

Stigende dansk andel

Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening, siger, at tallene bevæger sig i den rigtige retning mod fornyet balance mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig hæfter han sig ved den danske andel af produktionen, som er stigende.

- Det er afgørende for os, at vi er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Vi står i en vanskelig situation, hvor man hurtigt kan miste tiltroen til, at vi klarer skærene, men her taler tallene deres tydelige sprog: Vi er konkurrencedygtige ellers ville vores andel af verdensproduktionen falde, siger han.

I Danmark bliver produktionen i år 17,150 millioner skind mod 17,9 i 2017, og dermed er den danske produktion tilbage på niveauet for 2016. Totalt falder den nordiske produktion med godt en million skind i forhold til foregående år.

Produktionsfald

I Polen, som efterhånden har opbygget en betydelig produktion af minkskind, falder produktion med 1 million skind fra 6 millioner i 2017 til 5 millioner i år. For blot 3 år siden producerede de polske pelsdyravlere 9 millioner minkskind. I Holland er produktionen faldet med 800.000 skind til 3,8 millioner. Den hollandske produktion toppede i 2015 på 5,3 millioner skind.
Avlerne i USA og Canada er også mærket af overproduktionen, og her falder produktionen fra knap 5,5 millioner skind til knap 4,9 millioner. Den nordamerikanske produktion toppede på 7,4 millioner skind.

I takt med tilpasningen af produktionen stiger den procentvise danske andel af både den nordiske produktion og af verdensproduktionen. I 2015, hvor verdensproduktionen toppede udgjorde danske minkskind 81 procent af den nordiske produktion, og det tal er nu 86. Tilsvarende er andelen af verdensproduktionen i samme periode vokset fra 33 procent til 41 procent.

Kopenhagen Furs Per Knudsen er netop landet i Harbin i Nordkina. Her blev han mødt af -18 grader og sne, som billederne viser.

Harbin er et af de væsentligste pelscentre i Kina, og netop kulde og ikke mindst sne er normalt de faktorer, der får kinesiske forbrugere til at pelsshoppe. Udviklingen på detailmarkedet afventes af hele pelsbranchen, fordi det giver en indikation på efterspørgslen i den kommende sæson.

I begyndelsen af december drog chefauktionarius Per Knudsen fra Kopenhagen Fur til Kina. Her besøgte han kinesiske minkfarme og deltog i offentliggørelsen af tal for den kinesiske minkproduktion.

Der var omtrent 15 millioner avlstæver i Kina i 2013. Det tal blev offentliggjort af China Leather Industry Association (CLIA) (brancheforeningen for den kinesiske læderindustri) under en konference, hvor alle større auktionshuse var repræsenteret.

- Vi blev inviteret til denne konference, fordi CLIA ønskede at offentliggøre de indsamlede oplysninger om den kinesiske minkproduktion. Indsamlingen af data var en langsommelig proces, som begyndte i 2010, og da man endelig havde færdiggjort undersøgelsen, ønskede man at dele tallene med os, fortæller Per Knudsen.

Rapporten er interessant, fordi Kina er et nøglemarked for pelsbranchen. Kinesiske forbrugere køber store mængder af pelsvarer, og derudover er Kina kendt for at have en kæmpe produktion af mink. Faktisk er minkproduktionen så omfattende, at den er blevet holdt delvist ansvarlig for det prisfald, som den internationale pelsbranche oplevede i løbet af salgssæsonen 2013/2014. Netop derfor har minkproduktionen i Kina været i centrum for megen spekulation i den internationale pelsbranche. Da spekulationen var på sit højeste, oplevede man ofte snak om produktionstal, som lå på mellem 20 millioner og op til 60 millioner skind.

Repræsentanter fra Kopenhagen Fur havde æren af at være de eneste, som deltog i samtlige paneler, hvor informationer blev delt af de kinesiske delegerede.

- Vi følte os privilegerede over at være en del af konferencen, og vi var taknemmelige over at modtage disse oplysninger, fordi de giver os et spændende indblik i den kinesiske minkproduktion, fortæller Per Knudsen.

Ifølge rapporten var antallet af avlstæver omkring 15 millioner i 2013. Dette var en stigning på 43,3 % sammenlignet med antallet i 2012.

- Denne pludselige forøgelse i produktionen var virkelig meget kraftig og skete over ganske kort tid, siger Per Knudsen.

Troværdige informationer

CLIA havde lavet rapporten på vegne af State Forestry Bureau (statens bureau for skovbrug). Rapporten indeholdt informationer om produktionen af mink, ræve og raccoon. Deres arbejde med rapporten begyndte i 2010, og på grund af Kinas enorme størrelse, det påkrævede koordinationsarbejde mellem flere større provinser samt det store antal farme, blev rapporten først færdig i slutningen af 2014.

- Det var en stor opgave, så tallene for 2014 er endnu ikke opgjort. Jeg finder det derfor betryggende, at vores egne efterretninger fra Kina har vist sig at holde stik igennem de sidste salgssæsoner. Når de kinesiske myndigheder fortæller os, at man havde omtrent 15 millioner avlstæver i 2013, så betyder det, at produktionen nåede op på cirka 40 millioner det år. Dette tal stemmer overens med de informationer, som vi selv indsamlede, fortæller Per Knudsen.

- Vores medarbejdere på kontoret i Beijing og vores repræsentanter i Avlerservice samt Kundeafdelingen har arbejdet utrætteligt for at indsamle informationer om produktionen, som vi kunne videregive til de avlere, som leverer skind til os, for de er nemlig afhængige af disse informationer, når de planlægger deres egn produktion og økonomi, tilføjer han.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi videregav troværdige informationer igennem salgssæsonen 2013/2014. Tidligere i den sæson modtog vi informationer om, at minkproduktionen i Kina var faldet med 20 % fra cirka 40 millioner mink til 32 millioner grundet prisfaldet.

Et unikt indblik

Per Knudsen besøgte to minkfarme i Dalian beliggende i Liaoning Provinsen. Denne region er, sammen med Heilongjiang Provinsen, kendt for at producere de bedste minkskind i Kina.

- Ud af det samlede antal på 32 millioner mink, som produceres i Kina, så bliver omtrent 4 millioner produceret i Dalian området. Her besøgte jeg to farme, en privatejet farm og en statsejet, og de havde begge fine dyr og gode kvalitetsskind. Dog skal man tage højde for, at langt størstedelen af de kinesiske skind er af lav kvalitet. Vores efterretninger fortæller os, at minkproduktionen i Dalian kan falde med 20 % afhængig af gennemsnitsprisen i 2015. Det er kun logisk at antage, at minkfarme i for eksempel Shandong Provinsen, hvor man producerer skind af lav kvalitet, vil være tvunget til at skære yderligere ned i produktionen, siger Per Knudsen. Ingen af de minkskind, der produceres i Kina, bliver solgt gennem de internationale auktionshuse.

Informationsindsamling i fremtiden

Kopenhagen Fur arbejder fortsat på at udbygge markeder rundt omkring i verden. Derudover sender auktionshuset jævnligt medarbejdere til Kina. Desuden har Kopenhagen Fur et stort kontor i Beijing. Forbindelser til nøglemarkeder er vigtige for at sikre en global efterspørgsel efter pelsvarer samt at indgå aftaler, som gavner de kunder, som køber skind hos Kopenhagen Fur.

- Summen af vores indsats gavner i sidste ende de avlere, som leverer skind til os. Vores arbejde sikrer en efterspørgsel efter de skind, som vores avlere producerer, og giver os samtidig en indsigt i disse markeder, som vi kan videreformidle til vores avlere. Vi har ansvar for, at de oplysninger, vi har indhentet fra forskellige kilder, er troværdige, inden vi sender dem videre til avlerne, siger Per Knudsen og tilføjer:

- I sidste ende handler det om følgende. Det er det største auktionshus i verden, som har det største netværk og de bedste forudsætninger for at sikre fornuftige efterretninger til dets avlere.

Fakta om rapporten

• Antallet af minkavlstæver i Kina var 15 mio. (40 mio. skind) i 2013. Det er en stigning på 43,3 % sammenlignet med 2012.
• Antallet af avlsdyr i ræve i Kina var 3,44 mio. (10 mio. skind) i 2013. Det er en stigning på 55 % sammenlignet med 2012.
• Antallet af avlsdyr i raccoon i Kina var 3,53 mio. (12 mio. skind) i 2013. Det er en stigning på 63,7 % sammenlignet med 2012.
• Arbejdet med rapporten begyndte i 2010.
• Langt størstedelen af minkproduktionen er centreret omkring følgende provinser: Shandong, Lianong, Hebei, Heilongjiang og Jilin. Disse provinser står for 95 % af den samlede produktion.

Det er ingen hemmelighed, at markedsprisen på minkskind er lavere i denne sæson end tidligere. Markedsprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel, og fordi produktionen af minkskind nu er ude af balance med efterspørgslen, så er der mange avlere verden over, som kigger over nabohækken og stiller spørgsmålet: Hvem pelser ned?

Kopenhagen Furs repræsentanter verden over indsamler hvert år informationer omkring verdensproduktionen af minkskind for at planlægge auktionerne fremadrettet.

Tallene er et estimat, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da de ikke indregner hvalpedød eller overskudsskind, som påvirker det endelige udbud.

Godt 80 millioner skind bliver produceret i år og tallene viser et svagt fald i produktionen af mink på verdensplan. I 2013 lå verdensproduktionen på lidt over 82 millioner skind, hvilket var en kraftig forøgelse fra produktionen i 2012, hvor minkavlere verden over lavede lidt under 60 millioner minkskind.

Dansk produktion udvider

 I Danmark er produktionen steget en lille smule i 2014 sammenlignet med 2013. Tallene viser, at Danmark står for langt den største del af produktionen af mink i Norden. De danske minkavlere står for 82 % af produktionen i Norden, hvor også Finland, Sverige, Norge og Island producerer mink. På verdensplan ligger Danmarks andel af verdensproduktionen på 22 %, men de danske minkavlere må se sig slået af de kinesiske minkavlere, som samlet set producerer cirka 32 millioner skind. Disse skind sælges dog ikke til nogle af verdens fire pelsauktionshuse.

Bemærkelsesværdige Kina-tal

Tallene viser også et svagt fald i den kinesiske produktion af skind, som må betragtes som værende beskedent og samtidigt bemærkelsesværdigt. Kina producerede 35 millioner skind i 2013, og dermed markerer produktionsfaldet på de 3 millioner skind et stop på en eksplosiv produktionsudvidelse, som har fundet sted igennem de seneste år. Kina havde i 2011 en produktion, som lå på 15 millioner minkskind, som i løbet af blot tre årig periode blev mere end dobbelt så stor.

Øst overfor Vest

I Østeuropa producerer minkavlerne samlet set 14 millioner minkskind. Polen producerer knap 7 millioner mink og er det land, som producerer flest skind i denne region. I Østeuropa ser man ligeledes en stor forøgelse fra 2012 til 2013, hvor produktion steg fra lidt under 11 millioner skind til 13 millioner. I Polen er væksten dog bremset i 2014.

I Vesteuropa er Holland den absolut største producent af mink. De hollandske avlere producerer godt 6 millioner mink ud af en samlet vesteuropæisk produktion på lidt under 7 millioner mink. Holland har ligesom Danmark også foretaget en lille produktionsudvidelse.

I kan læse mere om tallene ved at klikke her.