Minkens huld lige nu
Mange skal her i januar foretage den vigtige kontroltest for plasmacytose. Dette giver samtidig en mulighed for at foretage en rigtig god huldvurdering, når dyrene alligevel holdes i handsken. Gør du det ikke selv, så husk lige at instruere de, der foretager testen.

Hannerne har nu en tydelig hulning (”lynlås”) mellem bagbenene og lidt op ad bugen, når de står oprejst, og er typisk i det, vi kalder huld 2. Det gør ikke noget, hvis der stadig er en smule fedt eller løst skind på hofterne, bare lynlåsen er der mellem bagbenene og lidt op ad bugen.

Begge testikler er ude af kroppen og fri af fedt. Den sæd, der skal bruges i starten af marts er i fuld gang med at blive produceret. Produktionen tager 6-8 uger, hvorefter sæden lægges på lager i bitestiklerne – klar til at blive brugt efter hensigten.

Tip:
Er der enkelte hanner, der er for fede eller ikke har begge sten fremme på nuværende tidspunkt, bør de mærkes op og kun bruges som reserver eller kun til første parring.

Hunnerne ligger nu pænt i huld 3 – få dem stille og roligt ned i huld 2, som de gerne skulle nå omkring den 20-25. januar. Nogle avlere mærker de hunner op, der taber sig langsomst og placerer dem samlet efter parringerne. Det er typisk de hunner, som har risiko for hurtigt at tage på igen, når de senere på foråret får en del mere foder.

Tip:
Når disse hunner sidder samlet, kan det være lettere at undgå, at de bliver for fede op mod fødslerne.

Det gælder nu om hele tiden at finde de dyr, der ikke skal slankes mere. Mærk dem op og giv dem tilstrækkeligt med foder til, at de ikke længere taber sig.

Tip:
En sluse foran redekassehullet og en tot halm i kassen kan være gavnligt hos de hunner, der først kommer ned i det ønskede huld.

Sigt efter at gøre dyrene så ensartede i huld som muligt. Det kræver god overvågning og huldvurdering af alle dyr mindst 1 og helst 2 gange om ugen. Skulle det blive koldt, så sørg for at de dyr, der har behov for ekstra foder, også har tilgang til ekstra foder i den kolde periode. Man kan f.eks. fodre flere gange om dagen, så dyrene æder foderet, før det fryser. Hvis det er koldt i længere tid, er det nødvendigt at huldvurdere dyrene flere gange om ugen og justere fodermængden derefter. Til støtte for huldvurdering af de enkelte dyr kan man have sine vejehold. Dyrenes huld giver et øjebliksbillede af, hvor de er lige nu. Et vejehold fortæller derudover, hvor dyrene er på vej hen på den mængde foder, de tildeles.

Som supplement til huldvurderingen, kan vi henvise til Rådgivningens nyudviklede vægtudviklingskurver fra november til fødsel, som du kan finde et link til længere nede. Kurverne viser vægtudviklingsforløbet hos en gruppe avlere med et højt avlsresultat og en lav goldprocent.

Hvor ligger dine avlshanner og avlshunner i forhold til vores kurver? Vejledningen er beregnet til at printe ud og hænge op i frokostrummet. Plot dine vejetal ind på kurven. Tag stikprøvevejninger, når du har lyst og sammenlign dig med de, der lå højt i 2016 og 2017. Vægtudviklingskurverne finder du i Farmcockpittet, faneblad Avl, menupunkt vejledninger. Her står NYT opdateret 22. december - du kan også klikke her.

Fodereffektivitet
Her i december og januar er det nemt at se, hvilke dyr der er mindst fodereffektive, dvs. hvilke dyr der kræver mest foder for at holde huldet. Hos andre husdyr har man gjort store landvindinger m.h.t. effektiv udnyttelse af foderet og foreløbigt tyder intet på, at vi ikke kan gøre det samme med mink.

Det er et rigtigt interessant område, som vi er i gang med at dykke ned i og blive klogere på. Ude på gårdene kan man også gøre sine egne observationer indenfor dette område. De mindst fodereffektive dyr er lette at spotte nu, men vi mangler konkret viden om, hvordan disse dyr producerer. 

Skindudstillinger
En stor opfordring herfra til at deltage i de kommende skindudstillinger. Allerhelst selvfølgelig med egne skind, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så kom i det mindste og kig på de skind, der ligger på udstillingerne.

Udstillingerne afspejler det, der bliver foretrukket af opkøberne i auktionssalen. Det er her, man kan se, i hvilken retning man skal bevæge sin egen produktion. Selv om man måske ikke har en chance i toppen af rækken, så giver det rigtigt meget information at få sine skind bedømt af skinddommerne, og på udstillingerne vil de gerne fortælle, hvorfor skindene har fået præcist det antal point, de har.

Vi ses til de lokale skindudstillinger - Kopenhagen Fur Rådgivnin

Nyhedsmail, Miljø, byggeri og dyrevelfærd uge 3

19. januar 2018

I denne nyhedsmail:

·         Din BBR skal være korrekt opdateret i 2018

·         Nyt bygningsreglement (BR18)

·         Mange kommuner vil tælle burrum ved tilsyn

·         Måske har du brug for større udbringningsareal

·         Opdatering om Welfur

·         Kontakt konsulenterne

 

Din BBR skal være korrekt opdateret i 2018
SKAT har besluttet, at Bygnings- og boligregistret (BBR) skal opdateres. Opdateringen omfatter kun bygninger eller tekniske anlæg, der bruges til erhvervsformål. Formålet med opdateringen er, at BBR fremover skal indeholde præcise data på anvendelse og areal af bygningerne, så det stemmer overens med luftfotoet i BBR. Opdateringen kan foretages frem til oktober 2018.

Mange minkgårde er ikke registreret korrekt med areal og nr. på enkelte haller, men med et samlet bygningsareal, der dækker over flere haller. Fremadrettet vil alle haller og tekniske anlæg skulle registreres enkeltvis med anvendelse, nr. samt areal.

Er du i tvivl om, hvordan din minkgård er registreret, kan du tjekke din gældende BBR på www.kort.bbr.dk eller på www.OIS.dk
Såfremt BBR for din minkgård ikke er opdateret korrekt, kan du fortage en af følgende muligheder.

• Selv opdatere BBR ved at følge vejledningen samt denne videoguide på farmcockpittet og derefter fremsende indberetningsskemaet til SKAT. Vi skønner, at opdateringen vil tage dig max. 3-4 timer afhængig af størrelsen af din minkgård.
• Kontakte rådgivningen hos Kopenhagen Fur, der vil stå for opdateringen. Der skal påregnes fakturering for 2 timer. Nogle minkgårde kan dog tage længere tid. Vi kan ikke love, at vi kan nå alle gårde indenfor fristen, så jo før du ringer til os jo bedre, hvis du ønsker, at Rådgivningen skal stå for opdateringen.
• Kontakte dit lokale landbrugscenter, som evt. kan være behjælpelig med opdateringen.

Har du ikke foretaget opdateringen inden august 2018, kan du forvente at få et brev fra SKAT, hvor du oplyses om, at du vil blive kontaktet af SKATs Call-center. Ved opringningen skal du overgive alle dine data pr. telefon. Du kan ikke forvente vejledning i forbindelse med opringningen. SKAT noterer blot dine oplysninger og afsender efterfølgende indberetningsskemaet til kommunen. Du bør ikke afvente SKATs opringning, medmindre du har fuldt overblik over, hvad der skal opdateres, da du ikke kan forvente hjælp fra SKAT.

Det er vigtigt, at du får lavet registreringen, da det kan medføre en bøde, hvis du intet foretager dig. Når din BBR er opdateret, vil du modtage en ny tilrettet BBR meddelelse fra kommunen. Husk at tjekke, at alt er korrekt registreret. Det er dit ansvar, at din BBR er opdateret. 

Nyt bygningsreglement (BR18)
Fra 01. januar 2018 trådte et nyt bygningsreglement i kraft, der medfører nye retningslinjer indenfor bl.a. brandsikring af minkhaller. Der er en overgangsperiode til 01. juli 2018, hvor der stadig kan søges efter de gamle regler. De nye brand- og afstandskrav er stadig under udarbejdelse, og vejledningerne er endnu ikke offentliggjort.

Ved byggeri, der ikke er opført i overensstemmelse med byggetilladelsen, og derfor kræver en lovliggørelse, kan det være en fordel at søge inden 01. juli 2018.

Mange kommuner vil tælle burrum ved tilsyn
Det kan forventes, at mange kommuner i forbindelse med kommende miljøtilsyn vil lave optællinger af burrum på minkgårdene (antal standardbure, 3D-bure og 4D-bure). Dette ligger indenfor rammerne af det kommunale tilsyn, og kan faktisk være en fordel for den enkelte avler, da der således ikke bør kunne opstå en diskussion om, hvor mange m2 burrum, der har været anvendt i nudriften ved en evt. ansøgning om tilladelse til flere burrum.

Ved en ansøgning om miljøgodkendelse skal det oplyses, hvor mange m2 burrum der var for 8 år siden, samt i den nuværende drift, og hvad der ønskes fremadrettet. Burrumsarealet er grundarealet af det nederste og det øverste bur eksklusive arealet under skråvægge og eksklusiv arealet af adgangshullet mellem etager.

Måske har du brug for større udbringningsareal – Nye grænser for hvor mange kg fosfor, der må udbringes pr. ha
Fra 01. august 2017 er begrebet DE blevet afskaffet.  I stedet er der blevet indført et loft for, hvor mange kg kvælstof og fosfor der må udbringes pr. ha.  For minkgødning vil fosforloftet være begrænsende for, hvor mange kg kvælstof der kan udbringes pr. ha.  

I gødningsåret 2017-2018 må der udbringes 43 kg fosfor pr. ha for mink, hvilket i de fleste tilfælde ikke giver et problem.  

Fra gødningsåret 2018-2019 bliver den generelle grænse 35 kg fosfor pr. ha for mink. Hvis udbringningsarealerne ligger i oplandet til visse fosforfølsomme søer, er grænsen 30 kg fosfor pr. ha. Hvis man indtil nu har udbragt husdyrgødning op til harmonigrænsen, vil man fra gødningsåret 2018-2019 have brug for mere harmoniareal - specielt hvis man har harmoniareal inden for oplandet til de fosforfølsomme søer. Kort over fosforfølsomme områder er ikke endeligt, men kan ses her.

Opdatering om Welfur
Baltic Control er i gang med periode 1, som løber frem til 28. februar.  Når de har indgået aftale med en avler om besøg, så sender de et bekræftelsesbrev, hvori de blandt andet forklarer, at de skal se kompetencebevis til aflivning, en beskrivelse af fremgangsmåden ved aflivning samt en dokumentation for, at aflivningsudstyret løbende kontrolleres.

På Farmcockpittet er der under WelFur-afsnitttet et link til et forslag til dokumentation for kontrol samt beskrivelse af fremgangsmåde for aflivning.

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 4

26. januar 2018

I denne nyhedsmail

·         Overvejelser inden parringstiden

·         Lopper og rengøring af farmen

·         Kong vinter

 

Overvejelser inden parringstiden

Hvordan vil du have dine hanner og hunner sat op til parring?

Der findes næsten lige så mange systemer, som der findes avlere.

-          Nogle har 6 hanner samlet med 30 hunner siddende rundt om.

-          Andre 12 hanner og 60 hunner rundt om.

-          Andre igen har 1 han og 5 hunner.

-          Enkelte har hannerne siddende i haller for sig.

Hvert system har fordele og ulemper. Hvis du ikke var helt tilfreds med, hvordan det forløb sidste år, kunne det være nu, du skulle samle erfaringer hos dine kolleger, din erfagruppe eller konsulentgruppen, så du i god tid kan overveje, om der skal justeres på dit vanlige system.

Vil du parre to gange eller tre gange?
At parre tre gange har typisk en ret god effekt på goldprocenten, mens der ikke altid hentes så meget på kuldstørrelsen, så den ekstra arbejdsindsats belønnes. For de mindre frugtbare typer og de unge hunner er der størst gevinst at hente.

Fik du et skuffende hvalperesultat sidste år og mistænker du indavlsdepression som en del af årsagen?
Så kan du overveje at bruge mere krydsningsavl, så du ved hjælp af krydsningsfrodighed kan få hævet dit hvalperesultat. Det er især i år 2, at denne effekt opnås, altså når krydsningsdyrene selv får hvalpe, så vær tålmodig og gem krydsningerne fra år 1. Vi hjælper gerne med at lave en strategi for krydsninger specifikt med de typer, du har på din farm, bare slå på tråden. Husk også, at for at undgå indavl bør du parre stor mod lille, da størrelsen er den mest arvelige faktor, og der er risiko for at store dyr er mere i familie med andre store og omvendt.

Parringsvillighed er arveligt!
Når en hun sættes ind til en han i forbindelse med parringen, og der ikke bliver registreret en parring, så prøv hende eventuelt igen om eftermiddagen/dagen efter – måske ved en anden han. Bliver hun stadig ikke parret, forstyrres hun ikke mere, før alle hunner har været hos han første gang, hvorefter hun kan prøves igen.

Erfaringerne viser, at mange hunner gerne vil lade sig parre senere. Husk, at hver gang der er en streg på kortet for en forsøgt parring, så er hunnen håndteret to gange for at komme til og fra hannen. Hvis hunner, der har mange streger på kortet, fravælges til pelstid uden hensyntagen til hendes kvalitet, størrelse, familie osv., vil stammen fremover blive avlet mere parringsvillig.

Selvfølgelig er en parring bedre end ingen parring, men hvis man ønsker en mere parringsvillig stamme, skal hunnen OG hendes hvalpe placeres i produktionsgruppen, så en sortering ikke frister senere. 

Lopper og rengøring af farmen
Efter at vi har fået bestemmelsen om, at hunnerne skal sidde i hvert andet bur i fødsels- og diegivningsperioden, er det kun i et meget begrænset tidsrum, at der er mange tomme haller på farmen.

Det er i det tidsrum, at der er bedst mulighed for at få gjort rent på farmen. Det kan være svært at nå hele farmen rundt, men som minimum skal man sørge for, at alle hunner får en ren og friskpakket redekasse at føde i.

Har der været store problemer med lopper sidste år, er det meget vigtigt, at der bliver gjort ordentligt rent, og at alt halm køres væk fra farmen. Det vil også være et godt tiltag at få fat i en gasbrænder og brænde ind i alle sprækkerne, der måtte være i redekasserne, eller der hvor redekasserne er monteret.

En højtryksrenser vil ikke fjerne eventuelle æg/pupper i disse sprækker, men det vil en gasbrænder. Samtidig skal der, når redekasserne pakkes på ny, sørges for en effektiv loppeforebyggelse. Både med midler mod lopper, og mod æg og larver.

Behandl også gerne de dyr, der skal flyttes til nye redekasser, medens de stadig sidder i de gamle redekasser.

Kong vinter
Vi har i den forgange uge haft en snert af vinter, og der kommer muligvis mere frostvejr i den kommende periode. Vær i den forbindelse opmærksom på, at det ikke er alle dyr, der er lige gode til at spise frossent foder eller tage foderet ned i redekassen, inden det fryser, ligesom vandingsautomatikken kan svigte, så vandet bør tjekkes dagligt

------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 6

8. februar 2018

• Beskyt dyrene under transport

• Fodring op til flushing

• Tjek hanner inden parring

• Hunnerne skal flushes 3 – 4 dage

    

  Beskyt dyrene under transport
  Parringssæsonen nærmer sig med hastige skridt, og mange er så småt ved at være klar. Mange avlere har fået deres avlsdyr på plads, mens enkelte skal til at hente avlsdyr ind på gården.

  Husk, at det danske vintervejr er uforudsigeligt, og at det kan variere meget fra landsdel til landsdel. Når man henter sine nye dyr, skal man derfor forberede transporten således, at den kan beskytte dyrene mod snestorm, også selv om det er godt vejr, når man kører hjemmefra.

   Fodring op til flushing
  De avlere, der har alle deres avlsdyr på gården nu, bør også være opmærksomme på vejret. Det er nu, vi skal have den sidste finish med hensyn til huldstyring af dyrene, så flushing lykkes bedst muligt. Derfor skal fodringen op til flushing bestemmes af dyrenes huld, og den forventede vejrudvikling. Kommer der en periode med svær frost, kan man med fordel fodre flere gange

  Tjek hanner inden parring
  Inden parring anbefales det endnu engang at tjekke, om et af hannernes vigtigste organer i denne sammenhæng – testiklerne – er i orden. Vi ser nogle gange, at avleren har accepteret testiklerne ved hannerne i december, men har fundet dem alt for små op til parring. Et tjek af testiklerne kort før parring kan også give et indtryk af, om hannerne er rolige nok til at behandle hunnerne efter hensigten.

  Hunnerne skal flushes 3 – 4 dage
  Begyndelse af flushing af hunnerne er helt afhængig af, hvornår man ønsker at påbegynde parringen. Hunnerne skal flushes 3 – 4 dage, da de ellers vil blive for fede. Flusher man for længe, vil det på sigt blive udfordrende at få mere foder i dem i implantationen, at holde en god tilvækst i drægtigheden og undgå fødselsproblemer.

  Disse udfordringer kommer vi ind på i de kommende nyhedsmails.

  Alle ønskes en rigtig god parringssæson.

  Kopenhagen Fur Rådgivning

• Anbefalet parringsstrategi
• Fodring i parringsperioden
• Sundhed – FENP 

Anbefalet parringsstrategi
I Dansk Pelsdyravl fra februar er der en artikel vedr. anbefalet parringsstrategi, som også kan læses på FarmCockpittet. Den korte udgave er, at der ved analyse af data fra FurFarm Web fra 2,7 mio. parrede hunner viser sig, at det er bedst at parre 1+9, dvs. f.eks. første parring 5. marts, 2. parring 14. marts. Det ser ud til at give et bedre avlsresultat primært pga. en lavere goldprocent.

Parringen skal vare mindst 10 min., for at den registreres som en parring. Vær meget opmærksom på at tjekke, om det er en egentlig parring, dvs. at hannen har en typisk vinkelret bøjning af ryggen og et knæk ved haleroden, ellers er det ikke en egentlig parring. Husk, at instruere alle der hjælper med parringerne om dette.

Hunner får tre parringsforsøg – altså morgen, eftermiddag og næste dag. Lader hun sig ikke parre, kommer hun bag i køen og får et forsøg mere. Er hun stadig ikke parret, bliver hun sat til side og forsøgt parret 1+1 til sidst i parringsperioden. Disse hunner og deres hvalpe sættes i pelsningsgruppen.

De fleste hvalpe kommer fra omparringen, så brug så vidt muligt de bedste hanner til det. Vurderingen af, hvad der defineres som bedste hanner, afhænger af målsætningen for avleren. Er det hårlængde, dækevne og farve/renhed, som er i fokus, eller er det størrelse, der er fokus på?

Det er forhåbentligt på plads, inden parringerne starter, så du nøjagtig ved, hvilke hanner er de bedste på din gård.

Fodring i parringsperioden
På grund af det ekstremt kolde vejr har nogle fodercentraler øget energiindholdet i foderet i flushing-perioden. Det er nu sænket igen til normalt niveau. Pas på, ikke at fede hunnerne op under parringerne, men husk også at de skal være rolige.

Man kan med fordel kontrollere det ved at følge sine vejehold – også under parringerne. Hunnerne skal være i positiv energibalance fra flushing til fødsel. Det betyder, at huldstyringen ikke er ovre, der skal stadig kigges på dyrene og justeres på fodermængden. Målet er ingen fede dyr og ingen dyr, der taber sig.

Du kan finde en vejledende foderkurve her.

(Husk, at du altid kan finde vores vejledninger på FarmCockpittet via avler/avl/vejledninger/farmdrift/.)

Husk dog, at den kun er vejledende, og at den angives i % af fodermængde til vedligehold i februar.

Sundhed – FENP
I bør være opmærksomme på FENP, en lidelse, som kan opstå i parringssæsonen, der forårsager sår på poter, i hovedet og på halsen. De første symptomer ses typisk hos hannerne, og så breder det sig langsomt rundt på gården.

Det første, man ser, er typisk en hævet tånegl, derefter en hævet pote og sårdannelse, ofte startende på tåen eller mellem trædepuderne. De hanner, der har FENP, påvirkes ved at have svært ved at gå, nedsat ædelyst, og de er ikke interesseret i at parre.

Det er en lidelse, som er en udfordring at behandle, så hvis man observerer disse symptomer, bør man straks fjerne de pågældende dyr, så dyrene kan behandles og for at smitten holdes nede på gården.

FENP kan forveksles med almindelige sår, derfor bør man kontakte Kopenhagen Fur Rådgivning og få sendt materiale ind til undersøgelse, så man ved, om det er FENP, der er på gården eller ej.

God paringssæson, med venlig hilsen
Kopenhagen Fur Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Fur Rådgivning uge 12

22. marts 2018

• Fodring og huldstyring
• Flytning af dyr og lopper
• Fødsler

Fodring og huldstyring
Vi er nu langt henne i implantationsperioden, hvor de befrugtede æg sætter sig fast i børhornene. Den egentlige drægtighed varer ca. 30 dage. Da de fleste hunner føder før 3. maj, vil det sige, at de allerede nu er et stykke henne i drægtigheden.

Senest den 6.-8. april skal hunnerne tilbage på en fodermængde, der ligger på vedligehold + en lille tilvækst. Den lille tilvækst svarer til en vægtøgning på ca. 50-70 g/uge. Kast et hurtigt blik lidt ud i fremtiden og find ud af, om hunnerne med den nuværende tilvækst vil lande på en vægt ved fødsel svarende til ca. 90% af deres november-vægt. 

Tre ting er vigtige at huske på:

1. hunnerne må ikke på noget tidspunkt tabe sig.

2. der skal fodres efter huld, dvs. tykke hunner skal have mindre foder end tynde hunner. Man kan med fordel samle de hunner, der allerede nu er lidt for runde.  

3. der sigtes efter, at hunnerne huldmæssigt er en lille huld 4 ved fødsel. Adfærdsmæssigt skal der være ro på farmen.

Vejetal fra avlere, der har vejet drægtige hunner de seneste 2 år, viser, at der er stor forskel på hunnernes vægtudvikling i implantationen og drægtigheden og ligeledes markant forskel på, hvor tunge hunnerne bliver op til fødsel.

Ud fra nogle erfagruppers vejninger ser det foreløbigt ud til at disse forskelle kan knyttes til de efterfølgende hvalperesultater.

Når minkene ligger i en lun rede, reduceres deres behov for energi til vedligehold. Derfor er det normalt at reducere fodertildelingen med ca. 10 procent hen igennem drægtigheden. Efter udsætning til fødsel foretrækker nogle avlere at flytte fodringen til over middag, idet man derved har mulighed for at observere dyrenes adfærd om formiddagen og evt. justere fodertildelingen efter det.

Se i øvrigt video vedr. fodring i drægtigheden her.

Husk, at I kan finde film og gode tips for hele sæsonen her.

Flytning af dyr og lopper
Hvis hunnerne ikke allerede sidder, hvor de skal føde, anbefales det at vente med at flytte dem til efter 10. april.

Er der lopper på gården, er det en god idé at overbruse hunnerne med Sebacil i forbindelse med flytning til fødekasserne. Fødekasserne skal være pakket med redemateriale og et loppemiddel mod både æg, larver og voksne lopper. Husk, at mange loppemidler kun har en virketid på ca. 1 måned.

Man kan med fordel give hunnen lov til selv at bygge sin rede ved – efter behov – at give en tot halm i buret.  Undersøgelser fra Aarhus Universitet (Foulum) viser, at det er rigtig god beskæftigelse for hende og sænker hendes stressniveau. I tillæg til dette viser andre undersøgelser fra samme sted, at især unge hunner har brug for en eller anden form for dække over redekassen (halm, træplader eller andet). Det virker beroligende på dem. 

Fødsler
Det er alfa og omega at gøre alt, hvad man kan for at sikre, at hunnen får så nem og hurtig en fødsel som muligt.

Forsøg fra Aarhus Universitet viser, at hunner med store hvalpetab i gennemsnit føder i godt 10 timer, mens hunner uden hvalpetab klarer fødslen på ca. 5 timer.

Andre undersøgelser har vist, at dødfødte hvalpe i kuldet betyder en øget risiko for yderligere dødsfald blandt hvalpene i løbet af den første uge af deres levetid. Som hvalp har man altså større chance for selv at overleve, hvis man ikke har dødfødte søskende.

Det gamle ordsprog ”Godt begyndt, er halvt fuldendt” ser ud til at gælde for diegivningsperioden, hvis man betragter fødslerne som begyndelsen på diegivningsperioden.

I næste uge afholder landsdelene arrangementer, hvor man kan komme med skind fra de hanner der er brugt til parringerne. Disse skind siger rigtigt meget om, hvor din produktion er på vej hen. Kvalitetsafdelingen og dommere vil være til stede og give gode råd. Stor opfordring herfra til at deltage i disse arrangementer.

• Det danske avlsresultat er faldet de seneste to år. Denne udvikling skal vi have ændret.
• Kig på dyrene – foretag fødselskontrol med henblik på eventuel hurtig indgriben
• Ny vejledning

Det danske avlsresultat er faldet de seneste to år. Denne udvikling skal vi have ændret
Det er på høje tid, hvis der skal ændres noget i år, men det er ikke for sent til de sidste justeringer her op til fødsel.

Tilbagemeldinger fra praksis vedrørende avlssæson 2017:

• Der blev født mange hvalpe, dog færre helt store kuld med ti hvalpe og op ved 2. tælling.
• Flere mistede kuld efter fødsel, 5 procent eller mere, hvor 2-3 procent er mere normalt.

Gold – og tabsprocent blandes let sammen, især hvis man ikke har foretaget en optælling umiddelbart efter fødsel. Goldprocenten steg i 2017, se Dansk Pelsdyravl, september 2017.

Grupperes nogle af vores mange vejehold efter goldprocent, ses følgende:

Denne og andre opgørelser er ikke signifikante, men tendensen peger i den samme retning: For tunge avlshunner og for kraftig vægtøgning før fødsel reducerer avlsresultatet. F.eks. lå 15,2 procent i golde gruppen tættere på november-vægten den 18-19. april end de øvrige to grupper. Anbefalingen må derfor være at holde lidt igen med opfedningen. Bemærk, at kuldstørrelsen er nogenlunde ens. 

Fejlfodres hver femte avlshun med det resultat, at de reducerer kuldstørrelsen med 2 hvalpe i gennemsnit, hvilket let kan ske, reduceres avlsresultat pr. parret avlshun med 0,4 hvalpe. Tænk på det!

Hvordan opfører jeres fedeste hunner sig nu? Mærk dem eventuelt - og følg dem. Nogle har samlet de fedeste her op til fødsel, idet de ved, at disse dyr skal have mindre foder end de øvrige. 

Kig på dyrene – foretag fødselskontrol med henblik på eventuel hurtig indgriben
Kig på dyrenes aktivitet og adfærd. Fra midt i april vil vi gerne, forud for fodringen, se minkmødre der følger interesseret med i, hvad der foregår, uden at være for urolige. De skal ikke komme sløve ud af reden, når vi går forbi og stå og knibe øjnene sammen med morgensøvnige øjne. Runde minkøjne, fulde af liv er at foretrække. Dine dyrs tilstand er et resultat af fodring og pasning i måneder forud. Derfor kan vi kun tilråde at følge den strategi, der er lagt – og justere lidt ud herfra. Man kan som bekendt ikke fodre mink efter naboens fodersilo.

Det er normalt at reducere fodertildelingen med ca. 10 procent, når hunnerne er kommet i fødeburene. Her ligger de lunt og udnytter foderet godt. Nogle foretrækker at fodre over middag, idet dyrenes adfærd derved kan observeres om formiddagen, hvilket muliggør yderligere foderjustering, hvis avlshunnerne er alt for inaktive eller levner for meget foder.

Se også de to videoer:

Fodring i drægtigheden

Fodring op til fødsel

Eller find dem i FarmCockpittet via Avl / Vejledninger / Farmdrift

Ny vejledning
Samme sted kan I se vores videreudviklede vejledning til fødselskontrol bl.a. med fotos:

Vi ønsker store kuld, livskraftige hvalpe, lav dødelighed og ikke mindst ædelyst dag 1 efter fødsel.  

Næste nyhedsmail udkommer den 24. april.

Kig på mor og hvalpe samt foderklatten – foretag fødselskontrol dag 1 efter fødsel, med henblik på eventuel hurtig indgriben.

• Fodring før fødsel
• … og efter fødsel
• Systematisk første og anden tælling er en fordel
• Rederne 
• Husk stadig loppe- og fluebekæmpelse

Fodring før fødsel
Hunner, der endnu ikke har født, skal være nysgerrige op til fodring. Den dag, de føder, skal de have ædt noget af foderklatten, og der skal være mange, rene og rolige hvalpe i reden. Dagen efter fødsel skal hunnen igen have ædt lidt af foderklatten. Hvis hunnen stort set ikke rører foderklatten, skal der kontrolleres for eventuelle komplikationer i forbindelse med fødslen.

… og efter fødsel
Når hunnerne har født, skal de fodres efter ædelyst. Det vil sige, at de skal sættes op i foder, når de har helt tom tråd 4 – 5 timer før fodring:

 En fodring efter ædelyst umiddelbart efter fødsel og gennem diegivningsperioden har påvist tungere hvalpe og hunner med mindre vægttab. Vær dog opmærksom på, at ¾ tommer tråd og galvaniseret tråd kan være lidt sværere for hunnen at få helt ren. Mere end 4-5 timer med tom tråd bør ikke praktiseres.

Systematisk første og anden tælling er en fordel
En systematisk registrering af levendefødte hvalpe ved første og anden tælling gør det muligt at udvælge efter livskraft og sundhed på grundlag af såvel hunnernes som hannernes tabsprocent mellem de to optællinger. Systematiske undersøgelser har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem døde hvalpe ved første tælling umiddelbart efter fødsel og efterfølgende hvalpedød i kuldet. Med andre ord er der større sandsynlighed for at finde flere døde hvalpe i kuldet efterfølgende.Derfor bør døde ved første tælling også registreres, så kuldet kan kontrolleres igen de efterfølgende dage.

Den gennemsnitlige kuldstørrelse er størst de første fødselsdage og falder derefter hen over fødselsperioden. Starter man lavere end normalt, slutter man normalt også lavere.

Se også videoen: Fodring op til fødsel.

Husk, at I kan finde alle vores rådgivningstekster og rådgivningsfilm under Farmdrift i FarmCockpittet. Klik her:

https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/avl/vejledninger/farmdrift/

Samme sted kan I se vores opdaterede vejledning til fødselskontrol bl.a. med fotos.

Rederne
Hunnerne er de eneste, der kan tage sig ordentligt af de nyfødte hvalpe, og minkhunner er generelt meget gode mødre, men de er helt afhængig af farmens management, hvis de skal gøre det ordentligt. Det er vigtigt, at hunnen bliver i reden, da hvalpene endnu ikke selv kan regulere deres kropstemperatur. Du kan hjælpe hunnen med at passe hvalpene bedst muligt ved blandt andet:

* Sørge for, at hunnen har adgang til halm ude i buret, så hunnen kan hente det, hvis hun ønsker mere til reden. Hvalpene går i dvale, hvis deres kropstemperatur sænkes for meget, og er hvalpene ikke i stand til at malke hunnen ordentligt, kan der være en øget risiko for yverbetændelse. Så en lun rede er vigtig for både hvalpe og hun.

* Bliver det lunere i vejret, skal hunnen have mulighed for at lave et ventilationshul og dermed øge ventilationen i reden.

* Hygiejnen i buret er også vigtig, så hunnen ikke slæber gødning med tilbage i reden, når hun har været ude i buret. Hos hvalpe med diarré finder man meget ofte colibakterier, som netop er en gødningsbakterie.

Husk stadig loppe- og fluebekæmpelse
Selvom det er en travl og spændende periode, så sørg for at vedligeholde bekæmpelsen af lopper og fluer. Lopper kan koste hvalpe, og fluer kan koste det gode naboskab. Varmere dage burde snart være en realitet, men det betyder også klækning af lopper og fluer – husk nu, at være på forkant med bekæmpelsen.

Den næste nyhedsmail udkommer i næste uge - i uge 18.

Nyhedsmail fra Kopenhagen Fur Rådgivning uge 18

1. maj 2018

Nyhedsmail fra Kopenhagen Fur Rådgivning uge 19

9. maj 2018

• ”Fedtede hvalpe”
• Slusen kan snart fjernes hos de ældste kuld
• Hunnens mælkeproduktion
• Hav varmekassen parat
• Hvalpevejninger – en fantastisk sladrehank
• Fodring på redekasselåget og på fodertråden

”Fedtede hvalpe”
De første fedtede hvalpe er set. På de fleste farme få kuld, men desværre er der allerede nu nogle, der er ramt hårdt. Det er vigtigt at være MEGET opmærksom på tilfælde af ’fedtede hvalpe’ og få igangsat den behandling rettidigt, dyrlægen har anvist, dvs. ved de første spæde tegn på problemer.

De første tegn på problemer er sorte negle hos hvalpene. Er man hurtig til at få øje på problemet og får behandlet, kan man redde mange hvalpe, modsat kan man miste mange hvalpe ved for sen indgriben.

Det vil sige: Husk at gå igennem alle kuldene (over nogle dage) for at få spottet de tidlige tegn, grib ind med det samme og sørg for ikke at komme bagefter.

Se også vores to film om fedtede hvalpe på FarmCockpittet
 

Slusen kan snart fjernes hos de ældste kuld
Aldersvariationen mellem kuldene på farmen er stor. Husk at tage hensyn til dette.

Det betyder f.eks., at hos de ældste hvalpe kan der være begyndende pladsproblemer i kasserne, og holder vejrudsigten, kan sluserne fjernes, så hvalpene har mulighed for at komme ud i buret.

Dette gælder selvfølgelig kun, hvis vejret er godt – ellers drej sluserne, hvis der er mulighed for det.

Samtidig kan det være en god idé at give hunnen en tot halm i buret, så har hun mulighed for at lukke redekassehullet i tilfælde af dårligt vejr.

Hunnens mælkeproduktion
Når hvalpene er tre uger gamle, er hunnen maksimalt belastet mht. mælkeproduktionen. Hun producerer, hvad der svarer til 10-15% af hendes kropsvægt – hver dag, og samtidig er der næsten 20% fedt i mælken.

Det er ikke alle hunner, der kan holde til pres, så hvis hunnen bliver stresset eller begynder at lægge hvalpe ude i buret, skal nogle af hendes hvalpe flyttes.

Så længe hvalpene er omkring tre uger gamle, vil plejemødre som regel tage imod dem, - hvis de flyttes, mens de endnu er raske og levedygtige.

Hav varmekassen parat
Når vi kommer en uge længere frem, bliver det sværere at få plejemødre til at acceptere ”tilflyttere”. Derfor skal man allerede nu finde sine ”varmekasser” frem, så de er klar til at huse de hvalpe, der ikke kan få en ny mor.

Det er ikke hvalpens fysiske tilstand, men hvalpens alder, der afgør, om den kan klare sig i varme-kassen. Hvalpene skal være 4½ uger, inden de kan flyttes i varmekasser.

Varmekasserne kræver høj hygiejne og øget tilsyn, men til gengæld kvitteres arbejdet også med mange overlevende hvalpe herfra.

Hvalpevejninger – en fantastisk sladrehank
I næste nyhedsmail vil der komme mere udførlig information om, hvordan man etablerer et vejehold på nuværende tidspunkt, dette er blot en reminder om, at det er i næste uge, at vejning dag 28 starter. Så kommer datoerne ikke bag på nogen.

Se eventuelt vores film om hvalpevejning.

Fodring på redekasselåget og på fodertråden
Som nævnt i sidste uges nyhedsmail, så viser forskningsresultater positive konsekvenser af, at hunnen får sin egen ”ufortyndet” foderklat på fodertråden, mens hvalpene får deres ”vandede” foderklat på redekasselåget. Vælger man at gøre dette, behøver man heller ikke give så stor fodermængde på redekasselåget og derved mindskes risikoen for tilsmudsning af redekassen. Man skal fodre hunnen først og derefter hvalpene.

Kopenhagen Fur Rådgivning har indsamlet erfaringer ved at tildele hunnen sin egen foderportion:

•       Hunnen skal selv gøre fodertråden ren, dvs. der skal ikke fordeles foder derfra, f.eks. udfodres der 150 gram foder

•       Hunnen fodres før hvalpene

•       Når der fodres efter på redekasselåget, skal der også fodres efter på fodertråden

•       Følg hunnens nedgang i foderoptag

•       Giver mere ro på farmen

•       Nemmere at spotte en evt. yverbetændelse

Nyhedsmail fra Kopenhagen Fur Rådgivning uge 21

23. maj 2018

• Vurdering af moderegenskaber
• Vejning af hvalpe
• Vejning dag 28 og 42

Avlsarbejdet med henblik på at styrke avlsbestanden i 2019 er i fuld gang.

Nu – i ca. 4. leveuge – hvor hvalpene for det meste stadig lever af hunnens mælk, er et rigtigt godt tidspunkt at vurdere moregenskaber. Det gøres nemt i forbindelse med, at dækket over redekassen fjernes for at give plads til at fodre på redekassen.

Løber vi ind i koldt vejr – og hvalpenettene stadig er inde – kan man udskyde fodring på redekassen til 32-33 dage ved at trykke lidt foder gennem tråden, så det falder ned på hvalpenettet.

Vurdering af moderegenskaber
Det er vigtigt, at hunnen kan bevare sin produktion af mælk, helt indtil hvalpene kan klare sig selv på foder og vand. Kan hun det, vil hvalpene på nuværende tidspunkt være lange, fyldige og livskraftige.  Dvs. at både hunnen og hvalpene vurderes egnet eller ikke-egnet til avl allerede nu.

1.       Mor og kuld med korte og utrivelige hvalpe sættes til pelsning.

2.       Mor og kuld med uens eller lidt slatne hvalpe, trods tilfredsstillende længde, markeres med et P til produktion eller pelsning (vær i øvrigt ekstra opmærksom på disse kuld, både m.h.t. yverbetændelse og behov for ekstra vand).

3.       Mor og kuld, der er lange og fyldige - tjek evt. om de føles ønskværdigt tunge - markeres med A, for avl. Der bør markeres rigeligt med A, så der er ”råd” til at fjerne nogle, når kuldene vurderes igen ved ca. 6 uger.  

Undersøgelser har vist, at størstedelen af de hvalpe, der mistes, dør i løbet af de 3 første levedøgn eller i forbindelse med overgangen fra mælk til foder. Som nævnt i nyhedsmailen i sidste uge er hunnerne maksimalt pressede på mælkeproduktionen nu, og nogle af dem har simpelt hen ikke mælk nok til de hurtigt voksende hvalpe.

Det er her, I vil finde en eller flere lidt slatne hvalpe eller hvalpe, der slikker hinanden eller moren i mundvigene i forsøg på at få noget væske. Vær parat med hvalpevand (kaninvandere eller andet) til de kuld, der viser disse tegn og husk at notere på kortet, at hunnen ikke har kunnet fuldføre hvalpeprojektet uden hjælp.

Den næste vurdering af moregenskaber er, når hvalpene er ca. 6 uger gamle, idet mødrene her viser deres evne til at kunne give mælk længe og deres evne til at bringe hvalpene over på foder og vand. 

Vejning af hvalpe
I starten kan det godt være svært at vurdere, om hvalpene er store og livskraftige nok, men det kan læres. Adskillige undersøgelser viser, at større hvalpe på dette tidspunkt har større chance for at overleve til fravænning. Når det så er sagt, så er vi nødt til at få mere objektive mål for, hvordan hvalpene trives med henblik på at kunne vurdere, om noget skal gøres anderledes næste år.

Vejning af et udsnit af hvalpene på dag 28 er et rigtigt godt udtryk for, om hunnerne har været i stand til at malke godt på den fodring og management, de har fået hele vinteren og foråret. Hvalpevægten dag 28 er således afslutningen på vintersæsonen – og samtidig starten på sommersæsonen.

Vægten af de samme hvalpe dag 42 er et udtryk for, hvor godt det er lykkedes at få hvalpene over på foder og vand.

Vejning dag 28 og 42
Udtagelse af dyr til hvalpevejninger:

1.       15 kuld pr. farvetype man ønsker at veje

2.       Kuldstørrelse 7-8, født 26-28/4

3.       Kun hvalpe fra 1. års hunner (hvalpe fra ældre hunner vil som regel være tungere på dette tidspunkt)

4.       På 28. dagen vejes hele kuldet opdelt i hanner og hunner. Gennemsnitsvægten for hanhvalpe og hunhvalpe i kuldet beregnes.
Hvis et kuld f.eks. består af 3 hanner og 4 hunner, vejes de 3 hanner samlet, og tallet divideres med 3. Derefter vejes de 4 hunner samlet, og tallet divideres med 4.

5.       Dette gentages med de samme kuld, når de er 42 dage gamle. Se i øvrigt video vedr. vejning af hvalpe foroven.

Ønsker du at modtage kort til at hænge op ved kuldet og notere hvalpevægte på, så ring til Kopenhagen Fur Rådgivning 7213 2800

Nyhedsmail fra Kopenhagen Fur Rådgivning uge 22

1. juni 2018

• Hedebølgen giver udfordringer
• Hvad kan man gøre?
• Hygiejne i burene
• Vand til hvalpene

Hedebølgen giver udfordringer
Der er tilbagemeldinger om øget hvalpedød, utrivelige hvalpe, der ikke drikker eller dier og slankere minkmødre end normalt. Der meldes også om store temperaturforskelle i hallerne, endda på samme minkgård.

De usædvanlige varmegrader fortsætter sandsynligvis i nogle dage endnu, så det drejer sig om at få noget luft ind i hallerne, sænket temperaturen omkring dyrene og tynd, væskefyldt foder til hvalpene.

Hvad kan man gøre?
Hvalpenet: Få dem ud, så snart hvalpene ikke falder igennem, både af hensyn til hygiejnen og ventilationen/afkølingen.

Fodring: 4 til 5 gange udfodring med væskefyldt foder om dagen, hvis der er problemer eller optræk hertil. Nogle fodrer første gang tidlig morgen og sidste gang midt på aftenen, hvor det er køligere. Mink er mest aktive omkring solop- og nedgang. Nogle har succes med at give moren f.eks. 150 gram ufortyndet foder på burtaget og tyndt foder til hvalpene. Ufortyndet foder til moren er især vigtigt, hvis der er meget vand i foderet til hvalpene, da det øger sandsynligheden for at moren får tilstrækkelig energi, nu hvor hun måske er tyndere end normalt på grund af hedebølgen.

Øget ventilation:  Der kan være stor forskel i samme hal - f.eks. luftigt nær perforerede sideplader og varm og stillestående luft i midten.  Nogle skruer sideplader af store haller for at øge den naturlige ventilation - denne ide er hermed givet videre.

Temperatursænkning: Skyggepasta på lyspladerne. Vand på tagene, på jorden og gangene. Vandforstøvning i hallerne og ind over dyr og bure. Giv dog ikke dyrene for meget, det kan de ikke holde til.

Væk dyrene:  Dyrene er døsige i varmen, og hvalpene er ikke lige så gode til at styre deres kropstemperatur, som voksne dyr er, hvilket øger risikoen for dehydrering, overophedning og dødsfald. Vi har tidligere oplevet øget dødsfald, f.eks. midt i store haller, men også i to rækkede haller, hvor eftermiddags- og aftensolen har bagt ind på dyrene, der ligger og sover ude i burene.

Så væk dyrene, skab aktivitet. Kør en tur med fodermaskinen eller lignende. Kald dyrene op at stå. Nogle har endda, under tidligere varmebølger senere på sommeren, gået og skrabet med et redskab på frontlågerne for at vække sovende dyr. 

Facebook: Har I gode ideer eller erfaringer, så del dem endelig med andre på Facebook, via gruppen Danske Minkavlere.

Hvalpe i varmekasser
De hvalpe, der har behov for ekstra hjælp, kan med fordel sættes i en varmekasse, når de er 4,1/2 uge gamle. Det er vores erfaring, at det ikke hjælper hvalpene, hvis de er yngre end det. Hvis man samler hvalpene i varmekassen, skal man ikke hele farmen rundt for at give dem den ekstra pleje, de skal have. De sættes i varmekasser sammen med jævnaldrende, for til sidst at ende ud i en almindelig redekasse sammen med 3 andre hvalpe og eventuelt en varmelampe over. I varmekasserne justeres varmelampernes højde med hvalpenes alder, for de store hvalpe kan hurtigt få det for varmt, og så skal varmelampen hæves.

Hvalpene i varmekassen skal have let adgang til foder og til frisk vand. Mange avlere har succes med at have to slags foder til hvalpene, nemlig en skål/fad med meget tyndt og vandigt foder, og så en skål med noget næsten almindeligt foder kun med ganske lidt vand i.

Således kan hvalpene i starten tage af det med meget vand i, og når de har fået lidt flere kræfter, ser det ud til, at de foretrækker det foder med mindre vand i, og derved får de også flere kalorier indenbords. At de har let adgang til foder og vand gør dog, at det kan være en udfordring at holde et fornuftigt miljø i kassen, men med hyppig udskiftning af strøelse kan det lade sig gøre, og det er utroligt at se, hvor hurtigt hvalpene kan rette sig, når de får den rigtige pleje. Det er et stort arbejde at passe disse hvalpe, men har man dygtige og omsorgsfulde folk til opgaven, kan det også være lønsomt.

Hygiejne i burene
Der er travlt på farmen i denne tid, men hygiejnen i burene skal prioriteres rigtigt højt. Der er krav om, at gødning ikke må ligge på hvalpenettet i mere end 4 uger, og det er der faktisk fornuft i, for bunker af gødning giver kun problemer. Når der ligger gødning i bunker, vanskeliggør det hvalpenes vej ud til drikkeniplen, det kan øge risikoen for yverbetændelse hos hunnen, det giver fluer på farmen og en øget risiko for problemer med bakterier. Skift af hvalpenettet er at foretrække frem for udmugning, således at man ikke slæber eventuelle bakterier rundt i burene med skovlen. Hvalpenettet kan fjernes, så snart hvalpene er så store, at de ikke falder igennem, og det er nu for mange af hvalpene, men der er selvfølgelig variationer i størrelsen på hvalpene, så det bør vurderes kuld for kuld.

Vand til hvalpene
Vær opmærksom på, om hvalpene kommer til at mangle vand i overgangsperioden fra mælk til foder/vand. Hvis de slås, mistrives, slikker moderen i mundvigene eller slikker på hinanden, kan det være et tegn på tørst. En kaninvander eller anden vandanordning kan hjælpe dem meget, og især de store kuld kan have stor gavn af en vandflaske.

Den næste nyhedsmail kommer i uge 24, da nyhedsmailen i uge 23 er fremrykket på grund af hedebølgen.

----------------------------------------------------

-------------------------------------------------------

Fra Kopenhagen Fur Rådgivning: Det skal du være opmærksom på i uge 25

18. juni 2018

Indhold: Uge 25

Sent fødte kuld

Vand til hvalpe

Suttesår

Foder

Fravænning

Rengøring

Sundhed

Blæresten

Hvalpesyge

Til næste år

 

I denne uge vil vi lige stoppe op og prøve at lave status over, hvordan det er gået indtil nu, og hvad vi kan lære af det til næste år samtidig med, at vi vil give gode råd til den kommende uge.  

 

Sent fødte kuld

Solen har bagt over vores gårde i usædvanlig lang tid, og samtidig er en større del af kuldene født i maj. Mange avlere oplever, at hvalpe, der ikke trives optimalt, især ses hos de sent fødte. Det er ikke noget nyt, at de sent fødte kan give rynker i panden. Udfordringen er, at vi i år har haft en forholdsvis stor spredning på fødslerne og en forholdsvis stor andel født i maj, derfor kan det hos nogle avlere virke som et større problem end tidligere år. Det kan skyldes, at hunnen ikke har haft så stor appetit pga. varmen, og derfor ikke har toppræsteret mht. mælkeproduktion.

Det kan også skyldes, at vi ikke er gode nok til at tage højde for de forskellige fødselstidspunkter og kommer til at give de sent fødte hvalpe foder, inden de kan omsætte det og derved får en dårlig overgang til fast føde. Der er flere avlere, der har prøvet at samle de sent fødte, og her er tilbagemeldingerne, at hvalpene trives fint, hvilket tyder på, at der er potentiale for at få mere ud af kuldene født i maj.

 

Vand til hvalpe

Vand til hvalpene gør en forskel. I år med den varme, vi har oplevet, har der været tydelig effekt af tildeling af vand til hvalpene. Forsøg viser også positiv effekt i forhold til hvalpenes tilvækst, færre bid og ikke mindst tidligere start på at drikke vand. Derudover ser man mindre vægttab hos hunnerne. Vandet aflaster hunnen, idet hvalpene kan få slukket deres tørst med vand og stillet deres sult ved mælk. MEN opsætning af vand til de enkelte redekasser er et stort arbejde. Man kan med fordel prioritere de store kuld og de sent fødte.

 

Suttesår

Tørstige hvalpe sutter og slikker på hunnen og på hinanden, og det kan forårsage suttesår på hvalpenes hals. Gennemgang af chipskind viser, at arvæv i halsregionen er en af de hyppigste årsgager til chip. Er man ude for suttesår på halsen, kan det have god effekt at vaske hvalpene, lad dem plaske rundt i 5-7 cm vand i en balje med lidt blå biotex, så sårskorpen kommer af, derefter er det nemmere/og med meget bedre effekt at komme til at behandle såret efter dyrlægens anvisning.

 

Foder

Hvalpen vokser, og det kræver foder. I denne varme er det vigtigt at fodre flere gange, så foderet ikke ligger og tørrer ud på tråden. Minken foretrækker det friske foder, så for at sikre nok foderoptag kræver det flere daglige udfodringer. Der bør være foder på tråden stort set døgnet rundt.

 

Fravænning

Observeres problemer og uro i en redekasse, er det tilladt at fravænne hvalpene, det skal blot noteres på kortet, at det er sket af velfærdsmæssige årsager; man må ikke gøre det konsekvent. Hvalpen skal være 8 uger, før man må fravænne dem. Det er også tilladt at lave delvis fravænning fra 6 ugers alderen hos store kuld. Her flyttes de største hvalpe over i naboburet, og hunnen bliver gående med de 3-4 mindste hvalpe - det aflaster hunnen.

Har man mistet flere hvalpe end beregnet, kan man overveje at sætter hunner til forsat avl alene i et bur, så kan man undgå at få hende fedet op for så at trække hende ned i huld igen efter pelstid.

 

Rengøring

Det er VIGTIGT at være ekstra påpasselig med rengøring af fodersilo og fodermaskinen her i varmen, fersk foder ’blomstrer’ hurtigt i varmen.

Hvalpenettene skal vaskes, ellers kan det give flueproblemer på farmen.

 

Sundhed

Det lyder til, at der har været færre problemer med diarré hos diegivende hvalpe (’fedtede hvalpe’) og yverbetændelse end sidste år. Man kan jo spekulere på, om det skyldes det tørre miljø, dyrene har været udsat for pga. varmen; ingen fugt i redekassen og gødningsklatter på hvalpenettene har været forholdsvis tørre. Vi kender ikke nøjagtig betydning af dette, men bør skrive det bag øret til næste år.

 

Blæresten

Det er nu, der sættes ind forebyggende mod dannelsen af blæresten hos minkhvalpene.  Ammoniumklorid (NH4Cl) kan benyttes til at forsure foderet og derved sænke pH i urinen og forbygge stendannelse. Ammoniumklorid tilsættes i dens rene form (pulver) en daglig dosis på 0,2 % (2 kg pr 1000 kg foder). Det kan også købes i en opløsning på 20 % eller 25 % (Fra Vitfoss/dlg eller ProVia). Her svarer 4 eller 5 liter til 1 kg ren ammoniumklorid (se koncentration på beholderen). Herudover kan ammoniumklorid afhentes på nogle fodercentraler. Udover dette tiltag, så husk at optimere vandtildelingen ved at tjekke ventiler, og ved at blande så meget vand i foderet som muligt. Jo mere vand der kommer igennem hvalpene – jo bedre i forhold til at undgå blærestendannelse.

 

Hvalpesyge

Der har ikke været udbrud af hvalpesyge på minkgårde det sidste år. Der er dog fundet hvalpesyge i den vilde fauna. Tag en snak med jeres dyrlæge vedr. vaccinationsstrategi på gården, idet den afhænger af placering, størrelse, beliggenhed m.m.

Vær opmærksom på reglerne i katastrofehjælpsordningen. Har man vaccineret sine dyr mod hvalpesyge, er selvrisikoen 2 %, uden vaccination er den 10 %. Undlader man at vaccinere på trods af anbefaling fra Kopenhagen Fur, er selvrisikoen 100 %.

 

Hvad kan vi lære af det, og hvad kan vi skrive os bag øret til næste år?

• Saml de sent fødte hvalpe, så man kan have fokus på dem og passe dem efter deres behov og ikke være nødsaget til at passe dem inde blandt alle de andre. Flyt evt. redekassemateriale med.
• Forberedelserne til næste år kan være at opsætte hvalpevand i de haller, hvor man vil samle de sent fødte, så er det parat, og det sparer tid næste år. 
• Hav fokus på tørre/rene redekasser
• Undgå snavsede, klistrede hvalpenet

Fra Kopenhagen Fur Rådgivning: Det skal du være opmærksom på i uge 26

25. juni 2018

Indhold: Uge 26

- Udsætning af hvalpe

- Fodring

- Sundhed

- Avlsdyrudvælgelse

- Hylder og rør pr. 1. juli

 

Status på hvalpesæsonen er ved at være gjort op flere steder – enten via tællinger, indtastninger i avlsprogrammet eller ved, at man finder ud af, hvor mange bure, der bliver taget i brug i forbindelse med fravænning og udsætning af hvalpe.

Uanset om der er født flere end færre hvalpe, end der plejer og/eller behandlet flere eller færre dyr end der plejer, så står vi midt i den næste store opgave; hvalpeudsætning.

 

Udsætning af hvalpe

Når avlerne og deres medarbejdere skal i gang med udsætning af hvalpe, er det en god idé at være opmærksom på følgende.

-          Skal hunnen sidde med en hanhvalp frem til pelsning, skal det være hendes egen hanhvalp.

-          Der er god erfaring med, at jo tidligere hvalpene udsættes, jo mere ro vil der være hen over efteråret. Derfor skal hvalpene være sat ud, inden de er 12 uger gamle.

Gruppeindhusning

-          God erfaring med lyse typer frem for mørke typer i grupper.

-          God erfaring med flere foderpladser.

-          Husk, et ekstra dagligt tilsyn.

 

Fodring

Frisk foder - tilsat lidt vand - kan hvalpene stadig ikke få for meget af. For at sikre en god størrelsesudvikling er det vigtigt, at hvalpene hen over sommeren følges godt op med foder. En tomgangstid på maksimalt 2-3 timer anbefales, så de kun lige når at rydde op en gang i døgnet.

Husk, at holde øje med hvalpene, når de fravænnes. Undersøg om de nu også har fået lært, hvor vandventilen sidder?

 

Sundhed

Vær opmærksom på hvalpe med sår ved udsætning. Nogle sår kan være belagt med tykke skorper, som vanskeliggør at se sårets omfang. En balje med lunken vand, som hvalpene kan svømme rundt i vil løsne skorperne, som vil gøre tilsynet nemmere samt også forbedre helningen af såret.

Efter badeturen skal hvalpene i kasser med rigeligt halm, hvor de vil tørre sig. Når skorpen er væk, vil det vise sig nogle gange, at såret underneden, også stort set er væk. Viser det sig omvendt, at såret er værre end først antaget, behandles hvalpen efter forskrifterne, og er såret større end en 5 krone, aflives hvalpen.

 

Avlsdyrudvælgelse

Når du udvælger dyr, så bør du være opmærksom på følgende.

Hunnen

-          Intakt yvervæv, dvs. ingen ødelagte dievorter

-          Ingen antobiotikabehandling (hvis det er muligt)

-          Moderegenskaber

-          Store kuld

-          Leverer store, trivelige hvalpe med høje 28 dages vægte

-          Har maximalt mistet én hvalpe i maj

Hvalpene

-          Sunde, lange og trivelige hvalpe med en høj 28- og 42 dages vægt

 

Hylder og rør pr. 1. juli

Hvalpenettet er blevet fjernet tidligere mange steder i år pga. varmen. Skulle der være nogle sentfødte kuld med små hvalpe tilbage, skal man derfor stadigvæk huske, at der skal være både hylder og rør i burene som burberigelse, så snart hvalpenettet er taget ud af burene, og der skal altid være adgang til halm.

Løsningsforslag, der kan skabe likviditet og styrke din bedrift

4. juli 2018

Alternative produktionsformer og samarbejde mellem avlere kan skabe bedre likviditet, minimere omkostninger og forbedre produktionen. Den enkelte avler har forskellige forudsætninger, og derfor skal der kigges på løsninger, som er tilpasset den enkelte. Kopenhagen Fur Rådgivning har lavet en gennemgang af forskellige muligheder:

1. Udleje og leje af minkgården
2. Pensionsdyr
3. Samarbejde mellem avlere
4. Forbedring af produktionen

Du er altid velkommen til at kontakte Kopenhagen Fur Rådgivning til en individuel vurdering af dine muligheder. Se kontakt i bunden af artiklen.

 

1.       Leje af minkgård

Leje/udleje af bygninger til minkproduktion har gennem en periode været brugt som en mulighed for at starte eller udvide en minkproduktion og for udlejer en mulighed for at blive boende på ejendommen, når man ophørte med minkproduktionen.

Leje kan være hele eller dele af minkgården. Aftalen skal præciseres med hvilke bygninger, der indgår i lejemålet, f.eks. ved en markering på et kort.

Lejen for en minkgård fastsættes ofte ud fra antallet af burrum eller antallet af skind, som kan produceres. Brug af fodermaskine og minilæsser kan indgå som en del af lejemålet. Avlsbesætningen kan også indgå i lejemålet.

Lejer betaler for strøm og vand. Her anbefales det at bruge bimålere eller direkte tilmelding til forsyningsselskabet.

Vedligehold af farmen kan være det sværeste enkeltpunkt at få aftalt. En hyppig brugt model er, at udlejer betaler materialer og lejer skifter. Det anbefales at lave en fælles gennemgang af bure og redekasser en gang om året.

Udlejer forsikrer altid bygningerne og lejer forsikrer besætningen. Forsikring af gylletank (forureningsforsikring) skal aftales.

Lejer overtager ofte i udlejers gylleaftaler og de omkostninger der er forbundet med husdyrgødningen. Her henvises til at bruge planteavlskonsulenterne for at få aftalerne på plads.

Lejeaftale kan tinglyses på ejendommen.

Kopenhagen Rådgivning har en skabelon til den juridiske ramme for leje af en minkgård

Prissætning:   

Der er ingen faste beløb på leje af minkgårde. Et udgangspunkt kan være 20 – 30 kr. pr. burrum eller det som svarer til en årlig leje pr. produceret skind på 15 – 20 kr. I et standardbur produceres ca. 1,5 skind/år.

En konjunkturbestemt leje der følger skindpriserne kan aftales. Det anbefales at bruge skindpriserne for danske skind solgt på Kopenhagen Fur og ikke egne skindpriser. Niveauet ligger typisk i intervallet 6 – 10 pct. af det mulige skindsalg fra minkgården, afhængig af hvordan brugen af rullende inventar og overtagelse af gylleaftaler aftales.

Som udgangspunkt anbefales en kvartalsvis forudbetaling eller a conto betaling. Men andet kan aftales.

Fordele:           

For lejer er det muligt at starte eller udvide uden at investere i jord, bygninger og inventar. Fleksible og konjunkturbestemte betalingsbetingelser kan aftales.

For udlejer er det et alternativ til at få en indtægt uden at sælge ejendommen.

 

 2.       Pensionsdyr

Pensionsdyr er typisk et mindre antal avlsdyr med hvalpe, som er en del af en større produktion. Eller det kan være dyr som sættes i pension fra ca. 1. juli og frem til pelsning.

Pensionsdyr ejes af dyreejer. Dyreejer betaler typisk et fast beløb for pasning og indhusning til passer, som er baseret på antallet af avlsdyr eller antallet af producerede skind eller en kombination af de to. Dyrene passes ofte af ejeren af minkgården.

Udover pasning og indhusning betaler dyreejer sin andel af foder- og dyrlægeudgifterne samt pelsning.

Pensionsdyr kan indgå sammen med leje af minkgården. Som eksempel kan udlejer vælge at beholde nogle avlsdyr og derefter lade lejeren passe dyrene.

Pensionsdyr indgår i passers gødningsregnskab.

Pensionsdyr bør individualiseres, ved at angive hvilke haller dyrene er indhuset i.

Aftale om pensionsdyr kan ikke tinglyses.

Kopenhagen Rådgivning har en skabelon til aftaler om pensionsdyr.

Prissætning:   

Der er ingen faste beløb på pasning og indhusning af pensionsdyr. Udgangspunktet er, at dyreejer og passer har nogenlunde samme produktionspris på et skind.

Udgangspunkt for pasning hele året kan være 400 – 500 kr. pr. avlsdyr eller 80 – 100 kr. pr. produceret skind plus dokumenterede udgifterne til foder, dyrlæge og pelsning. Eller en kombination af avlsdyr og producerede skind.

Udgangspunkt for pasning i perioden 1. juli til pelsning kan være en kombination af antal burrum og antal dyr eller et aftalt beløb pr. dyr. Det anbefales at bruge pr. indsat dyr som grundlag. Niveauet ligger typisk i intervallet 30 – 40 kr. pr. dyr.

Konjunkturbestemte aftaler kan være pensionsdyr fra ca. 1. juli til pelsning, hvor betalingen for dyrene er en aftalt procentdel af skindene. Typisk mellem 25 og 50 pct. af skindene.

Som udgangspunkt anbefales en kvartalsvis forudbetaling eller a conto betaling. Men andet kan aftales.

Fordele:           

Giver en mulighed for at starte en mindre skindproduktion hos allerede etablerede avlere.

Pensionsdyr kan bruges, hvor en avler har for mange dyr efter fravænning over til avlere som har ledig kapacitet. Pensionsdyrene her kan være både udsætterdyr og hvalpe.

Giver mulighed for optimal udnyttelse af (nye) miljøgodkendelser.

Oversigt - leje af minkgård og pensionsdyr

	Leje	Pensionsdyr
Prissætning	20 – 30 kr. pr. burrum eller 15 – 20 kr. pr. prod. skind	400 – 500 kr. pr. avlshun eller 80 – 100 kr. pr. prod. Skind   30 – 40 kr. pr. dyr 1. juli - pelsning
Konjunkturbestemt	6 – 10 pct. af skindproduktion	25 – 50 pct. af skindene ved pensionsdyr 1. juli til pelsning
Foder	Lejer	Forholdsmæssig andel
Veterinær	Lejer	Forholdsmæssig andel
Pelsning	Lejer	Dyreejer
Halm	Lejer	Inkluderet
Energi	Lejer	Inkluderet
Gylleaftale	Lejer	Inkluderet
Pasning	Lejer	Inkluderet
Tinglysning	Ja	Nej
Sikringsakt	Tinglysning	Individualisering af dyrene
Skabelon til aftale	Ja	Ja

 

3.       Samarbejde

Samarbejde mellem avlere kan være en vej til både bedre skindpriser og reducerede omkostninger, hvor især løn er den store enkeltpost. I et godt samarbejde skal begge parter have en fordel, men den behøver ikke at være lige fordelt.

Det følgende skal ses som et idekatalog til samarbejde.

Samarbejde om medarbejdere: Hvis man er i den situation, at man enten har lidt arbejdskraft i overskud, eller i perioder mangler lidt hjælp, kunne fælles medarbejdere være en løsning. Eller man kan direkte hjælpe hinanden med forskellige opgaver, som f.eks. test og sortering.

Bedre avlsdyr og skindindtægter: Et samarbejde hvor den ene avler leverer de nødvendige avlsdyr til den anden hvert år. Dette kan være både avlshanner og -hunner, ungdyr eller udsætterdyr. Avlsfarmen har alligevel alt avlsarbejdet og den anden kan rationalisere en række arbejdsgange.

En model hvor man pelser ned hvert år og har lønindtægt fra december til man igen sætter dyr ind i perioden fra februar til juli fra en fast leverandør.

Model med faste aftaler om pasning af udsætterdyr og hvalpe frem til pelsning.

Kopenhagen Rådgivning kan hjælpe med at fastsætte priser og vilkår for samarbejdet mellem avlerne og pege på de risici der er med aftalerne.

 

4. Forbedring af produktionen

Forbedring af produktionen, som er med til at hæve indtjeningen på sigt. Dette er en længerevarende proces, hvor det kræver man er villig til at ændre sin tilgang til produktion. Rådgivning har gode resultater med hjælp til denne planlægning og rådgivning i forløbet.

Fra Kopenhagen Fur Rådgivning: Det skal du være opmærksom på i uge 32

7. august 2018

• Udfordringer i den fortsatte varme

• Blæresten

• Fur Apps

• Kontakt os

Udfordringer i den fortsatte varme

De høje temperaturer og den skarpe sommersol har givet udfordringer på mange gårde, hvor dødeligheden er højere end normalt, minkene æder mindre, og dyrene udviser tegn på varmestress. Nogle avlere har mistet mink, fordi dyrene er faldet i søvn lige i solen yderst i buret, her er især de mørke typer udsat for denne overophedning, men uanset type er det vigtigt at få vækket dyrene jævnligt og få dem væk fra solen. De kan vækkes ved overbrusning, lidt larm ved burene eller en ekstra tur rundt med fodermaskinen. Vær opmærksom på, om alle drikkenipler virker, og at vandet har korrekt tryk, så minkene har de bedste muligheder for at drikke nok i varmen. Som vi har skrevet ud tidligere på sommeren, har mange avlere brugt skyggepasta på ovenlysplader, opsat ventilatorer eller et overbrusningssystem og generelt gjort en stor indsats for at lindre dyrenes varmestress, så hvis varmen fortsætter, er det midler man kan skynde sig at gå i gang med – vi håber dog på køligere vejr inden længe, både af hensyn til dyr og mennesker.

Teksten fortsætter under billedet

 

Selvom det kan være meget vanskeligt i denne varme at få foder nok i dyrene, så husk på at minkens vækstpotentiale er meget stort i juni, juli og august. I skrivende stund bør vægtudviklingen for hanner ligge på ca. 25-30 gram/dag og hunner ca. 10-15 gram/dag. Hunnens længdevækst afsluttes i starten af september, medens hannerne fortsætter længdevæksten indtil midt i september. Vækstpotentialet udnyttes bedst muligt, hvis hvalpene kun har få timer uden foder pr. dag. Fodermængden vurderes ved at sammenholde antal foderrester pr. bursektion på et fast tidspunkt på dagen med hvalpenes størrelse og trivsel. En god tommelfingerregel er, at der skal være foder på tråden på 4 ud 6 bure, inden der fordeles, ellers fodres der efter om morgenen. I løbet af denne uge bør alle hvalpe kunne fodres ovenpå buret, også hvalpe i bure med plast skillerum. Dermed har alle halm på redekasselåget.

Blæresten

Med varmen følger potentielt også en større risiko for dannelsen af blæresten, idet minkene er mere dehydrerede end vanligt og derfor ikke får så meget væske igennem blæren. På de gårde, hvor der kan være problemer med blæresten, anbefaler vi derfor at fortsætte den forebyggende behandling med ammoniumchlorid i foderet indtil engang midt i september, eventuelt længere.

Fur Apps

Fur Apps er i fuld gang med at blive implementeret, og vi har p.t. sendt brugernavn og passwords ud til 112 avlere, og der kommer flere til hver uge. De nye Apps gør det muligt at registrere vejetal, dødsfaldsregistrering, medicinforbrug, gyllelog med mere, og vi oplever, at avlerne tager meget positivt imod Apps’ene, og at de er lette at bruge. Fur Apps kan også bruges som værktøj til at sende dine Furfarm data ind, så det kan nu gøres meget nemt via din mobiltelefon eller tablet ude på gården.

Vi arbejder nu på at få forbedret muligheder for deling af vejetal mellem gårde, erfagrupper, fodercentraler, konsulenter og dyrlæger, ligesom vi arbejder på at få større muligheder for at danne de grafer, den enkelte gerne vil have på sin gård. Hvis du vil se mere, kan du klikke ind på hjemmesiden www.furapps.dk, eller kontakte vores Hotline på 43 26 11 00.

Fra Kopenhagen Fur Rådgivning: Miljø og Byggeri i uge 33

13. august 2018

• Tjek på Farmen

• Fluebekæmpelse på gården netop nu

• Ny anmeldeordning for gødningsopbevaringsanlæg 

• Kontakt os

Tjek på Farmen

Det er besluttet, at Rådgivningen i år skal forstærke antallet af `Tjek på Farmen´ besøg. Beslutningen er truffet med baggrund i den offentlige kontrolstatistik, som viser, at der stadigvæk er forsømmelser, som der skal rettes op på. Vores egne `Tjek på Farmen´ besøg viser den samme tendens.

`Tjek på Farmen´ er et program, som gennem regelmæssige besøg tilskynder avlerne til at efterleve den gældende lovgivning for indretning og drift af pelsdyrgårdene. På besøgene gennemgår konsulent og avler gårdens indretning og drift, samt registreringer og diverse beviser. Gennemgangen har til formål at etablere grundlaget for en dialog imellem avler og konsulent om forhold, som der eventuelt skal rettes op på.

`Tjek på Farmen´ er et vigtigt tiltag til at sikre branchen de bedst mulige rammevilkår, og som medlem af Dansk Pelsdyravlerforening kan man ikke takke nej til dette besøg.

Tag godt imod vores konsulenter, de passer deres arbejde, og i tilgift kan I under besøget gratis trække på deres faglige kompetencer og give input til forhold, som I ønsker, at vi skal arbejde med i den faglige rådgivning.

 

Fluebekæmpelse på gården netop nu

Det er nu, du kan påvirke næste års bestand af fluer ved aktiv forebyggelse og bekæmpelse på minkgården. Minkgården er nu fyldt helt op med dyr, og gødningsproduktionen vil i de kommende tre måneder være på sit højeste. Samtidig ser vi ofte en ny top i udviklingen af fluer i august.

Der er derfor god grund til fortsat at være opmærksom på bekæmpelse af fluer ved smøring af fluesnore, redekasser, samt stolper og varme gavlender med ædegifte. Samt at forebygge opformeringen af fluer ved renholdelse:

En gang ugentligt, i og under bure og på rendekanter.

Samtidig er det vigtigt at sikre en omhyggelig overdækningen af møddingspladsen efter hver udmugning af halm, så eventuelle fluer, der måtte klækkes fra møddingen, ikke kan undslippe, men til gengæld dør.

 

Ny anmeldeordning for gødningsopbevaringsanlæg er trådt i kraft pr. 1. august 2018

Pr. 1. august 2018 har vi fået en ny anmeldeordning, der giver mulighed for at anmelde opbevaringsanlæg (gyllebeholdere og møddingspladser) på op til 3000 m2. Det betyder, at man kan opføre et opbevaringsanlæg uden tilladelse eller godkendelse, hvis en række krav kan opfyldes. Den nye anmeldeordning er desværre ikke blevet så simpel som tidligere anmeldeordninger.

De avlere som primært forventes at kunne få glæde af ordningen, er avlere som ikke har fået en miljøgodkendelse indenfor de seneste 8 år, og som har langt til sårbar natur (kategori 1 og 2 natur).

For at kunne få tilladelse til et opbevaringsanlæg via anmeldeordningen, skal minkgården bl.a. kunne overholde totaldepositionskrav til sårbar natur. Derudover skal minkgården kunne overholde faste afstandskrav til by- og sommerhusområde, naboer, vandløb og søer mv.

 

Fra Kopenhagen Fur Rådgivning: Fokus på fodring i uge 36

5. september 2018

Fodring, med fokus på ædelyst, tilvækst, aktivitet og sundhed

– længdevæksten er næsten stoppet nu, nedjustér fodringen derefter

 

Længdevæksten stopper her midt i september. Derefter vil tilvæksten udelukkende være fedt. Derfor skal vi ikke jagte mest mulig daglig tilvækst frem til pelsningstidspunktet, men hellere en positiv daglig tilvækst hver eneste dag frem til den dag, minken skal aflives. Dyrene må ikke fodres i stå – dvs. minkene skal ikke presfodres men skal have en interesse i foderet hver eneste gang, fodermaskinen kommer forbi.

Stopper minkene helt med at æde i nogle dage, får de et ujævnt foderoptag, som øger risikoen for fedtlever. Den væsentligste årsag til fedtlever er, at dyrene fodres for hårdt, eller at de kommer i en situation, hvor de ikke æder og derfor mobiliserer kropsfedt i et betydeligt omfang.

Det bedste, man kan gøre, er at bruge vejetallene aktivt: Har dyrene en positiv tilvækst (også selvom tilvæksten måske er lidt lavere end andre avleres, så er det ikke nødvendigt at øge foderportionen til dyrene, så længe der er ro på farmen).
Fodring af dyr i gruppeindhusning er lidt anderledes, da man skal være opmærksom på evt. uro i disse grupper. Det betyder ofte, at der skal være foder på tråden næsten hele tiden

Fra Kopenhagen Fur Rådgivning: Tidsbesparende udvælgelse af avlsbestand 2019

5. september 2018

En usædvanlig markedssituation kan kræve usædvanlige, men velovervejede beslutninger. Hvordan skaffes f.eks. tid til at finde avlsbestand 2019? Videoerne herunder kan være inspiration til valg af strategi. 

 Teksten fortsætter under de to film

 

Overvejes det at spare eller reducere i hvalpevejningerne, kunne en acceptabel løsning være, at hannerne udvælges efter størrelse i burene, da der kun skal bruges få i forhold til hunner. Desuden er størrelsesforskellen i gram større end hos hunnerne. Ønskes kun det ene køn vejet, må det være hunhvalpene. Vejningen kunne eventuelt ske efter en burudvælgelse. Tages lidt flere fra end ønsket i avl, er der nogle at fjerne af efterfølgende. De tungeste unghunner får færrest hvalpe og er normalt dårligere end gennemsnittet, hvad angår kvalitet, hvis da ikke der er indkøbt store højkvalitetsmink. Kniber det med tid til at sortere alle dyr, må hannerne opprioriteres, idet de parrer ca. 5 hunner i snit. Er alle avlsdyr ikke sorteret, kan det ske helt indtil parring. Opgørelser viser, at ca. 40% af de bedste avlshunner leverer stort set alle nye avlsdyr til den efterfølgende sæson. Derfor er det vigtigt at få alle dyr sorteret og eventuelt grupperet f.eks. i en avlskerne på 50 – 75 % af hunnerne samt en produktionsgruppe, hvori går nogle som ikke skulle have været i avl.

Skindstatistik og Hitlisten efter ændring i kvalitetssorteringen - Det skal du være opmærksom på.

Hvordan er det nu lige jeg skal læse skindstatistikkerne efter en salgssæson med ændret kvalitetssortering? Det har du sikkert spurgt dig selv om i løbet af denne sæson, når du har set på dine skindoplysninger.

Kopenhagen Fur Rådgivning anbefaler, at du genlæser informationen via dette link, der fortæller, hvordan du reducerer risikoen for at fejltolke dine skindstatistikker.  

Neden for beskrives, hvordan den ændrede sortering med blandt andet ca. 3 gange så mange skind i topgruppen, Purple, har påvirket spredningen i værdital for kvalitet.  

 Farvekoderne på Kopenhagen Furs statistikker og i Hitlisten viser følgende:

• Grøn og rød er henholdsvis de bedste og dårligste 16 procent
• Gul er de 34 procent, der ligger fra gennemsnittet, op til grøn
• Orange er de 34 procent fra gennemsnittet, ned til rød
• 50 i figuren svarer til landsgennemsnittet, værdital/prisindeks 100

Ved at sammenligne værdital for kvalitet på Hitlisten 2017 og den foreløbige 2018 Hitliste og dermed de danske avleres skindstatistikker, ses i grove træk at:

• Mutationerne, undtagen Cross, spreder sig væsentlig mindre i år end sidste år. Højeste og laveste kvaliteter henholdsvis falder og stiger væsentlig mere end de, der ligger omkring 100, hvilket gør det svært at sammenligne de to år
• Brown, Mahogany og Black er samlet lidt mere omkring kvalitet 100 i år end sidste år.
• Cross-typerne har nogenlunde uændret spredning, hvilket medfører, at de to år bedre kan sammenlignes

-----------------------------------------------------------

Fra Miljørådgivningen: Ny mulighed for at justere indhold af N og P i gødning

11. september 2018

Hygiejne, fodring og klar til pelsning - Nyt fra Kopenhagen Fur Rådgivning i uge 38

18. september 2018

Hygiejne i bur og redekasse

Dyrene er nu ved at skifte fra sommerpels til vinterpels. Det er vigtigt at den vinterpels, der udvikles, kan holdes ren og fri for klatter. En af forudsætningerne for dette er, at dyrene selv har mulighed for at holde deres redekasse ren. Det kræver, at dyrene kan få meget halm igennem redekasserne, så for at hjælpe dem med dette skal man fjerne eventuelt halmbånd over redekasserne i slutningen af september. Specielt ved de lyse typer er renhedsgraden i skindene af betydning for skindprisen. Man skal ikke spare 4 kroner på halm, hvis skindene bliver 8 kroner mindre værd.

Ligeledes er det vigtigt at holde burene mest muligt fri for gødningsrester. Der er mink, der er eksperter i at rulle sig i den klat gødning, der måtte ligge i buret. I forbindelse med dyrenes fældning kan det være vanskeligt at holde bundtråden ren. Men der skal gøres en stor indsats for det, ellers kan det give dårligere renhedsgrad i skindene, eller i værste fald klatter. I begge tilfælde er det ensbetydende med en dårligere pris for skindene.

Fodring

Den tilvækst dyrene har fra nu af og frem til pelsning består kun af fedt. Der kan derfor godt slækkes på fodertildelingen, i håb om at dyrene beholder deres ædelyst helt frem til pelsning. En reduktion af fodertildelingen er dog betinget af, at dyrenes temperament tillader det, og der ikke er tale om gruppeindhusning. Om dyrene får for lidt foder kan ses af dyrenes adfærd ved fodring. Hvis dyrene kæmper om foderet, og der ligger frisk foder i gyllerenden, har dyrene fået for lidt foder.

Det kan være en udfordring at finde de dyr, som får for lidt foder, men man kan dog som regel indkredse området. I dette område skal man specielt kigge efter hunner, der er våde ved haleroden. Det kan være forstadiet til et sår ved haleroden, og så skal hunnen flyttes.

Pelsningsgrej

For dem der pelser selv, er det ved at være tiden at få set til at få kigget på pelsningsgrejet, således at man er sikker på, at det virker, når pelsningssæsonen begynder. Finder man først eventuelle fejl, når sæsonen er begyndt, kan det være meget svært at få fat i en tekniker med kort varsel, så find eventuelle fejl nu.

Stabil fodring frem til pelstid

2. oktober 2018

Målet med fodringen er at få en stabil fodring frem til pelstid

Fodring lige nu er en balancegang. Undgå presfodring, der kan betyde, at minken fodres i stå - og undgå også for lidt fodring, da det kan føre til eventuel uro, bidskader og dårlig tilvækst.

Som tommelfingerregel skal der fodres så meget foder ud, at minkene er kvikke og interesserede, når fodermaskinen kommer, men der må ikke være ’ballade’ under fodringen; dvs. de må ikke stå og ’snakke’, når de opdager fodermaskinen er på vej, de må heller ikke have travlt med at snuppe foderet og gemme det, så får de også for lidt.

Ønsket er en stabil fodring med nogen tomgangstid, så zigzagfodring undgås, da man herved får øget risiko for fedtlever. Presfodring kan medføre overfede dyr, hvilket også øger risikoen for fedtlever. Ved fodring i etagebure har man ikke samme mulighed for at holde lidt igen med foderet, idet der nemmere kan blive uro ved gruppeindhusede mink, hvis foderet bliver begrænset.

Vær opmærksom på sår og skader

2. oktober 2018

Vi er nu nået til et tidspunkt, hvor minkene har en alder, hvor de eventuelt kan finde på at bide fra sig

Det er derfor ekstra vigtigt i den næste tid at afsætte tilstrækkelig tid til at tilse minkene for eventuelle bidskader og sår; få skadede mink isoleret og behandlet, i nogle tilfælde kan aflivning komme på tale med det samme.

Aflivning straks gælder sår, der inddrager øjet eller knogle, og større sår, der som tommelfingerregel har en omkreds på over 5 kroner.

Sår på hals/skulder, der ikke vil hele, kan skyldes FENP, som er en lidelse forårsaget af Streptococcer og Arcanobakterier. Har man mistanke om FENP på minkgården, er det en god idé at få det undersøgt, idet disse sår kræver en anden indsats end ’almindelige’ sår.

Tag en snak med din dyrlæge, hvis du har mistanke om FENP

Hold øje med sygdomme på gården

2. oktober 2018

Som I muligvis har læst, er der diagnosticeret et tilfælde af hvalpesyge ved Ulfborg

Det er vigtigt at holde godt øje med de første symptomer på hvalpesyge, ikke mindst fordi der er færre avlere end tidligere år, der har vaccineret mod hvalpesyge i år. De typiske første spæde tegn på hvalpesyge er nysen og nedsat ædelyst, så ser man ’briller’ omkring øjnene og begyndende skorpedannelse omkring snuden og på poter.

Ved mistanke kontakt straks din dyrlæge.

 

Lungebetændelse

Det er også tid for smitsom lungebetændelse. Her ser man sjældent symptomer, før det er for sent. Typisk finder man en til flere mink døde ude i burene med blodtilblandet skum ud af næse og mund. Igen er det vigtigt at få kontaktet sin dyrlæge, så man hurtigst muligt kan få igangsat en behandling og vaccination. Det er SÅ vigtig at være hurtig ude ved de første tegn på smitsom lungebetændelse for at begrænse tabet.

 

Influenza på gården

Influenza er også en af de sygdomme, man bør være opmærksom på. Influenza giver ofte nysen rundt om på farmen og nedsat ædelyst, - den kan forveksles med det tidlige stadie af hvalpesyge. Det anbefales at få medarbejder og driftsleder vaccineret, da influenza kan smitte fra mennesker til dyr og omvendt.

Hvad tænker naboerne om driften af din minkgård ?

9. oktober 2018

Hvornår har du sidst spurgt dine naboer om de føler sig generet af driften af din minkgård? Mange har måske den opfattelse, at hvis der ikke er klager fra naboerne, så må det være et udtryk for, at naboerne ikke føler sig generet.

Derfor kommer det ofte som en overraskelse, når naboerne så alligevel indgiver en klage i forbindelse med en ansøgning om udvidelse. De klager vi typisk ser er over lugt, fluer, fugle eller tung trafik.

Du skal ikke undskylde, at du er der, men du skal forsøge at tage størst muligt hensyn til omgivelserne og pleje det gode naboskab. Det er hjælp til selvhjælp, når du senere vil udvide din produktion. De færreste mennesker ønsker at komme i konflikt med deres naboer - det gælder formodentlig også dine naboer. Det kan være meget grænseoverskridende for din nabo at rette henvendelse til dig vedr. eventuelle gener.

Ved selv at spørge ind, får du nyttig viden, som du evt. kan handle på. Det kan måske gøre en kæmpe forskel for din nabo, hvis du flytter tømning af gyllerenderne fra fredag til mandag.

Hvor sidder dine avlsdyr om vinteren?

9. oktober 2018

Du er formodentlig allerede godt i gang med at planlægge den kommende sæson. Har du mink på flere adresser, kan det være fristende at samle avlsdyrene på en enkelt adresse om vinteren og så flytte enten parrede tæver i april eller vente til 1. juli med at flytte hvalpe til de øvrige minkgårde.

Hvis du overvejer den strategi, skal du for det første være opmærksom på, at der er en risiko for at blive låst for flytning af dyr, hvis du selv eller naboen får plasmacytose.

Men du skal også være opmærksom på, at du ikke kommer til at overskride produktionstilladelsen på den minkgård hvor du samler dine avlsdyr for vinteren.

14 % af gødningsproduktionen falder i perioden fra 1. december til 15. april. Så hvis du f.eks. parre 100 tæver mere end din produktionstilladelse giver mulighed for på ”vinterfarmen”, skal du huske at der skal flyttes 126 hvalpe pr. 1. juli for at gøre det ud for de ekstra parrede tæver. Hvis du venter til 1. juli med at flytte dyr til dine øvrige minkgårde, skal der flyttes 8,98 hvalp for hver ekstra tæve du har parret, dvs. 898 hvalpe for hver 100 ekstra tæver, der er parret.

Du kan slippe helt for at holde styr på regnskabet i forhold til overholdelse af produktionstilladelsen, hvis du får konverteret produktionstilladelsen (til årstæver) til en godkendelse til produktionsareal (burareal). Med en tilladelse til produktionsareal må du nemlig indhuse de dyr som indhusningsreglerne til enhver tid giver dig mulighed for. Det vil give dig en stor fleksibilitet i forhold til hvordan du ønsker at indhuse dine alvsdyr om vinteren. Det vil også give dig mulighed for at sælge saneringsdyr uden at det går ud over din egen produktion.

Du skal selvfølgelig fortsat have styr på hvor mange årstæver du har produceret på de enkelte minkgårde i relation til dit gødningsregnskab !

Konvertering af din produktionstilladelse sker kun hvis du aktivt søger om det. I denne proces skal en række krav vedr. lugt og ammoniak kunne opfyldes. Kontakt Miljørådgivningen hvis du ønsker, at vi skal se på dine muligheder for dette.

Minkenes tilvækst

16. oktober 2018

Overordnet ser vi en meget større variation på dyrene i år, når vi kommer rundt på farmene.

Der er meget langt fra de mindste hunner på farmen og op til de største hanner. Mange har også udfordringer med fodringen, når størrelsesforskellen er så stor – nogle bure får lagt en betydelig større portion ud end andre.

Fokus på positiv tilvækst

Men hav fokus på, at minkene uanset størrelse, skal have en positiv tilvækst – der er ingen grund til at jagte en høj tilvækst nu.

Statistik 

Udtræk fra FurApps viser, at tilvæksterne, afhængigt af farvetype, nu ligger på 14-15 gram for hannerne og 5-7 gram for hunnerne.

 

Læs også: Er du klar til sortering og pelstid?

-----------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

 

 

Så er det allerede snart pelstid igen! Er du klar? Har du fået tjekket maskinerne igennem, anskaffet eventuelt ekstra personale, kontrolleret lyset i sorteringslampen og fået styr på Biproduktforordningen?

Det er, hvad vi plejer at skrive – der er lidt flere beslutninger, tanker og muligheder, som mange har gået med gennem efteråret i år.

Den overordnede konklusion på årets fem auktioner er, at opkøberne ville have kvadratcentimeter og brune skind. Lad være med at pelse alt ud, som ikke er brunt i år, men prioritér at have de typer i år, som du klarer dig bedst med.

Det vil sige: Hvis du har en Silverblue-stamme får masser af hvalpe, kan passe hvalpene selv og vokser fornuftigt hen over efteråret, uden det har været nødvendigt med antibiotika-behandlinger, så vælg at rette fokus på at have mange Silverblue på din gård. Det kan være at foretrække fremfor en Cross-produktion, hvis den produktion ikke rigtig selv kan få hvalpene frem til fravænning, og derudover er for dårlige på skindsiden.

Så pels Cross-produktionen ud (eller store dele af den), og tilvælg de Silverblue, som stadig opnår de kriterier for avlsresultat, vægt, længde, kvalitet, farve, renhed osv.

Vær obs på produktionstilladelsen

Reducerer du i antallet af dyr, så vær både opmærksom på produktionstilladelsen, som tidligere nævnt i både det ugentlige Avlernyt og på FarmCockpittet, men vær også obs på, at antallet af dyr i én stamme ikke fører til indavl indenfor de næste par år.

Så hellere have færre typer og flere mink i hver type. Hav evt. fokus på, om du skal have noget blodfornyelse ind i nogle af stammerne ved evt. at krydse nogle typer sammen.

Udvælgelsen af dyr

Når minkene er vejet, og vægtintervallet er fundet i typerne, så gå derefter en runde gennem rækkerne. Nu fravælger du de korteste – selvom de var store nok på vægten. Har du derimod også en ualmindelig lang, slank mink, som måske ikke helt nåede vægtgrænsen, så husk også lige at sortere den, bare for en sikkerheds skyld.

Der kan også være et tilvalg/fravalg af mink, som hele efteråret har efterspurgt foder. Der går altså nogle mink på farmen, som nærmest er en huld 5+, og alligevel har slikket tråden, før de andre.

Disse mink bliver ikke nødvendigvis større end de andre – de æder bare mere foder end de andre.

Skal de så være med i avlsstammen og tilføje flere mink på farmen, som æder og æder?

Læs også: Minkenes tilvækst

En del minkavlere reducerer produktionen nu. Det betyder, at en del gode avlsdyr kommer i aflivningskassen, hvis der ikke laves aftaler om køb. Hvis du har mulighed for det – og trænger til lidt nyt blod i besætningen – så prøv at forhøre dig hos avlere med gode avlsdyr.

Man kan også lave ”nyt blod” indenfor egen besætning ved at krydse mellem typer. Tænker du på at benytte denne type af fornyelse, anbefales at tage en snak med en konsulent fra Rådgivningen om fordele og ulemper ved denne metode. Under alle omstændigheder skal man tjekke størrelse, hårstruktur, hårlængde m.m. så man ikke ender med at få f.eks. en brun mink med for lange/grove dækhår

Avlsdyr – prioritering af egenskaber

30. oktober 2018

Nu lægges der sidste hånd på udvælgelsen af den kommende sæsons avlsdyr. Hvordan skal man nu prioritere de forskellige egenskaber?

Avlsmålet er klart. Man skal i nævnte rækkefølge have:

1. Sunde, harmoniske mink med ønskværdig adfærd
    
2. Gode reproduktionsegenskaber og gode moderegenskaber, dvs. en langstrakt mælkeproduktionskurve og mange livskraftige hvalpe ved fravænning
    
3. Lønsomme skindegenskaber. Prioritering af skindegenskaber blev omtalt i nyhedsmail uge 42, så gå evt. tilbage og kig der, og ellers er det selvfølgelig noget med at studere dit trafiklys og produktionsårsstatistik for at finde ud af lige præcist hvilke egenskaber, du gerne vil have mere af.

Med de nuværende skindpriser gælder det om at minimere udgifterne til produktionen samtidig med at produktionen forbedres eller i det mindste ikke forringes. Det er helt individuelt fra gård til gård, hvor der bedst kan spares. I Rådgivningen ser vi ofte, at der bliver sparet på personaleudgifterne og på indkøb af avlsdyr. Derfor er det vigtigt, at man i avlsarbejdet arbejder henimod dyr, der er sunde og robuste og ikke kræver meget håndtering - heller ikke i parringsperioden. Og det er faktisk lige nu, at du skal starte med at gøre marts lidt lettere. Tag omkring 15% flere hunner fra til avl nu end du regner med at have i april. Fjern de allerfedeste, resten fjernes i og efter parringssæsonen. Det er de hunner, som du håndterer mange gange, før de endeligt lader sig parre.

Hvis du bruger FurFarm, så husk at få alle registreringer ind i FurFarm, både de gode og de mindre gode, så indekset forbliver så godt som muligt. Man kan udmærket udvælge avlsdyr efter indeks også selvom alle dyr ikke er blevet vejet eller livdyrvurderet. Ud over indeks for kuldstørrelse kan der beregnes indeks for kropsvægt og pelsegenskaberne kvalitet, farve og renhed.

Udvælgelse efter højt indeks betyder, at man vælger familier med de ønskede egenskaber fremfor kun enkeltdyr. Et dyr med et højt indeks viser, at dette dyr giver de ønskede egenskaber videre til sine hvalpe. Dette gælder både med den nuværende model og med den fremtidige model, som vi satser på fra næste sæson.

Huldstyring lige nu

13. november 2018

Efterhånden som pelsningen skrider frem, bliver der flere og flere haller, hvor der kun er avlsdyr tilbage. Når der er en række, hvor der kun er avlsdyr tilbage, skal dyrene skilles ad, så de går enkeltvis, hvorefter huldstyringen kan påbegyndes. Jo tidligere huldstyringen påbegyndes, desto nemmere bliver den, og det er intet problem at finsortere sine dyr, selvom huldstyringen er påbegyndt. Igen i år er der mulighed for at få en rådgiver ud til huldvurderingsbesøg, men få det bestilt i god tid, så en optimal kørsel kan planlægges.

Pelsningen er godt i gang - husk kvaliteten

13. november 2018

Pelsningen er godt i gang, og alle har meget travlt i denne tid. At have travlt må dog ikke betyde, at man går på kompromis med kvaliteten. En god pelsning har meget stor betydning for den pris, som skindet opnår, når det skal sælges, og det er specielt i de lidt sløje tider, at der skal optimeres på skindprisen og ikke kun på omkostningerne. Og det tager ikke længere tid at pelse korrekt end at pelse forkert.

Hvis der er skind, der er synligt snavsede eller misfarvede af urin eller gødning, bør disse vaskes. De kan enten vaskes som levende dyr og kommes i en halmfyldt redekasse bagefter, eller også vaskes som skind, afhængigt af hvad man foretrækker på den enkelte gård.

Avlerne må ikke bruge klor, brintoverilte eller andre blegende midler, når man vasker skindene, da de ikke tager ens imod, hvis kunderne ønsker at farve skindene.

Husk også at se dine skind, inden du sender dem til auktion. Ved at se alle skind inden afsendelse, vil avleren få et ganske godt indtryk af, hvorfor procenten af skind i chip er, som den er. Det er sidste chance, - i auktionshuset specificeres chip ikke ud. Det vil sige, at det af sorteringsoplysningerne ikke fremgår, hvorfor et skind er havnet i chip. Vi opfordrer til, at man bruger skemaet til egenkontrol af skind løbende gennem pelsningen, det findes her

https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/media/27672/pelsningsrapport_2015.pdf

Kig i øvrigt også i nedenstående link, som fører dig hen til dokumenter, der kan være vigtige for dig, hvis du pelser for andre eller selv transporterer kroppe til pelseriet.

https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/skind/pelseri/godkendelse-af-pelserier/vigtige-dokumenter-til-din-pelserimappe/

Styr på sorteringen af sorte mink

13. november 2018

Ude på gården er mange avlere færdige med at udvælge næste års avlsdyr. Der kan være enkelte, der stadig har sorte mink, der ikke er helt færdige endnu. Vi håber, at alle også har set deres nye avlsdyr på bugen, inden de er blevet accepteret som avlsdyr.

Desværre er der en tendens til, at avlerne kun ser deres dyr på ryggen. Dette kan bevirke, at et problem som dårlig bug kan brede sig, da det er en lidelse, der har en høj arvelighed, og med alle de lyse mink vi har i dag, kan det blive en bekostelig affære.

Ligeledes kan avlerne også med fordel se deres nye avlsdyr efter – specielt hannerne – for at se, om trædepuderne på bagpoterne er i orden. Vi ser desværre dyr med meget store forhorninger på det nederste af bagbenene.

Også denne lidelse er arvelig og kan derfor fjernes ved en effektiv sortering. Helt generelt, så husk at sunde, harmoniske dyr er det første og vigtigste avlsmål, vi har.

 

Sådan fjernes uønskede og overfede avlsdyr let

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fire væsentlige forhold har indflydelse på avlsresultatet

28. november 2018

1. Dyrenes genetiske potentiale
2. Sundhedsstatus
3. Foderkvalitet samt
4. Management herunder huldstyring og fødselskondition

Avlsbestanden 2019 er nu stort set udvalgt, dog er det ikke for sent at fjerne de uønskede overfede dyr eller markere disse med henblik på en placering i produktionsgruppen og dermed væk fra avlskernen.

De overfede har alt andet lige en dårligere sundhedsstatus og er desuden vanskeligere at huldstyre henover vinter og forår.

Herunder ses en opgørelse over vægtudviklingen hos 37 han-vejehold, ligelig fordelt mellem høje, middel og lavede goldprocenter hos de bestande de repræsenterer. Forskellen er ikke statistisk sikker, men viser det vi ofte ser i praksis, at de der opnår en lav goldprocent reducerer avlshannernes naturlige fedtlag hurtigere end gennemsnittet. Vores praktiske undersøgelser på minkgårde viser det også.

 

Et par nyttige tips fra Kopenhagen fur Rådgivning

Nyttigt hjælperedskab, specielt hos mørke mink eller når det er mørkt i hallerne:

Lys med en centreret LED lygte mellem minkens bagben. Det gør det let at om dyrene er nede i det ønskværdige huld.

Tommelfingerregel – kig eller lys med en lygte mellem minkens bagben:

Dyrene bør ikke være slankere over hofterne end det der svarer til brystkassens bredde. Desuden bør de have en rolig adfærd.

 Hanner: Når der ses en tydelig stribe/hulrum mellem bagbenene – og testiklerne er fri af korpsfedtet, bør de ikke være slankere. Se foto 

 

De anbefalede huldkarakterer:

	December (Til jul)	Januar	Februar	Marts	April (Til fødsel)
Hanner	3	2 (start)	2 start, 3 slut	3
Hunner	3+	3	2	3	3+/4-

 

Sådan er det ønskværdige udseende hos en huld 2 avlshun

 

Slank hals, let rundet rg og slank bagpart. Hofterne kan kun lige anes. Parrallele sider. Opretstående opfattes minkens bagben som lange. Minken virker hamonisk slank. Hunner: Når der ses en tydelig stribe/hulrum mellem bagbenene er de også i tilfredsstillende huld 2. 

 

Vejeholdet sladrer

Vi har før oplevet i vores vejehold, at vi meget specifikt kan se, hvornår der har været lovet kolde dage gennem vinteren. Vi kan nemlig se at rigtig mange avlere har taget til sig, at dyrene skal have ekstra foder, hvis temperaturen daler, – dog så vi på vejekurverne, at der måske blev kigget mere på vejrudsigten og ens egne kolde ører og fingre end på minkene, for rigtigt mange hunner tog på i slutningen af januar, fordi der var varslet 14 dage med frost. Så husk altid at se på minkene som det første. Først derefter ses på vejetal, fodermængde og vejrudsigten.

Vægtudviklingen kan sammenlignes med vejledningen hos Kopenhagen Furs Rådgivning via:

• FurApps – tilmelding hos Hotline 43261100 eller hos en af konsulenterne i Avl og Management
• Vægtudviklingskurver, der findes i FarmCockpittet under Avl og Vejledninger:

Klik her: Oprettelse af vejehold samt anbefalede vægtændringer nov. 2018 til fødsel 2019

 

Husk at oprette vejehold af ungdyr nu – Har du ikke en startvægt fra slutningen af oktober eller tidligere i november, så bør de vejes straks for at have en startvægt

 

Links til vejekort:

Vejekort Vinter 2018-2019 - HANNER

Vejekort Vinter 2018-2019 - HUNNER

 

Hanner – avlssæson 2019 – samt finsortering

Hannerne bør finsorteres i december, så de dårligste kan pelses. Husk at vælge de overfede dyr fra, - vi går efter lange, slanke dyr. Der skal også foretages kontrol af, at hannerne har to testikler på plads i pungen. Hanner med kun én testikel fravælges, idet der er risiko for, at sæden ikke er god nok fra disse hanner, idet den kan tage skade af at være lagret oppe i den varme bughule på hannen. For at have nok hanner at vælge imellem, bør der tages 10 % ekstra fra til avl. Tjek også lige om bagpoterne er i orden, når I alligevel har fat i dyrene.

Kniber det med tid kan det også nås at finsortere i februar og derved sikre at de dårligste hanner bruges mindst muligt.

Tid til eftersyn af gården

5. december 2018

Selv om det er tiltrængt med en pause oven på en hektisk periode med aflivning og pelsning, så er december også den måned, hvor det er tid til at gå anlægget efter og få et overblik over, hvad der evt. skal udføres af reparationsarbejde på bure, haller, gødningssystem, vandingssystem m.v., så dit anlæg kan blive klar til en ny sæson.

I den forbindelse bør der også være fokus på om minkgården lever op til hegningsreglerne.
Mink er ikke ønskede i naturen eller i naboens hønsegård, så den enkelte avler har et stort ansvar for, at minkene bliver på minkgården.

Udgangspunktet er, at minken ikke må kunne slippe ud af buret. Derfor skal alle bure gås efter for at tjekke, at der ikke er huller og om lågen indtil buret kan lukkes forsvarligt. I forbindelse med håndtering og flytning af dyr, kan det dog ikke undgås, at der engang imellem er mink, der smutter. Her skal fælder, fangarme og det ydre hegn sikre, at der ikke er dyr, der kan undslippe fra minkgården.

 

Tjek hegnet

Gå det faste hegn efter og tjek, at der ikke er huller under hegnet eller i hegnet. Der kan også være hegnsplader, der er begyndt at hælde, så der bliver et gab mellem to hegnsplader. Tjek også, at der ikke er blevet huller i vejen ved porten ind til farmen, så mink kan undslippe under porte eller døre.

Når du har udbedret skaderne på det faste hegn, er det tid til at få fundet motorsaven frem og fjerne grene der evt. er vokset ind over det faste hegn. Grene kan være en uhensigtsmæssig adgangsvej for katte og ræve, som ikke er ønskede, men beplantning for tæt på det faste hegn kan også trykke hegnet, så det ødelægges eller vælter.

Herefter kommer turen til tjek af om alle hjørneoverdækninger og fangarme ved porte er intakte. I lukkede haller skal adgangsporte være forsynet med fangarme på hallens indvendige side. Gå de lukkede haller igennem og tjek at alle vinduer, ventilationsåbninger o. lign er forsynet med fastgjort trådnet.

 

Et par gode tips

Enhver åbning til dræn, kloakrør, nødudgange o. lign. indenfor hegnet eller i hallerne skal holdes sikkert aflukket, så minkene ikke har adgang hertil.

Herefter skal du tjekke, at der er opstillet funktionsdygtige fælder de steder på farmen, hvor der er krav om det:

• Der skal være 1 fælde på hver side af alle adgangsveje til farmen, anlægget eller i en lukket hal.

• Der skal være 1 fælde i hvert af hjørnerne i indhegningen eller den lukkede hal, hvis afstanden fra port eller dør til hjørnet er længere end 20 meter.

• Der skal være 1 fælde pr. hegnsside eller pr. vægside i lukkede haller, hvis siden er mere end 100 meter lang.

• Der skal være 1 fælde ved lagerpladser og lign. steder, hvor mink naturligt vil søge skjul.

• Der skal være 1 fælde ved hver fodersilo-plads.

Hvis der er døre og låger for gående trafik ind til minkgården, skal disse kunne lukke tæt og være forsynet med en automatisk lukkeanordning.

Har I derudover procedurer for at holde porte og adgangsveje lukket på de tidspunkter, hvor der håndteres eller flyttes dyr, bliver det meget svært for dine mink at slippe ud.

Ud fra vildt-statistikkerne kan vi se, at jagtudbyttet for nedlagte mink i den Danske natur er faldende. Det kunne derfor tyde på, at hegningsreglerne virker, og at de efterleves. Det er en god udvikling og en win win for branchen og naturen. Så alle kan godt klappe sig selv på skulderen for vi gør det godt, men vi skal ikke hvile på laurbærene.

--------------------------------------------------------------