Viden fra forskningen, farmundersøgelser og praksis samt lovgivningen ligger til grund for følgende anbefalinger. 

Dyrenes huld og adfærd er det egentlige grundlag for styring af fodertildeling og øvrigt management frem mod et godt avlsresultat 2019, derfor: Vurdér alle minks huld og adfærd 1-2 gange om ugen, styr efter det og opnå det bedst mulige avlsresultat.

Via dette link kan I se Minkens Årshjul, hvor I kan tilgå fagtekster, som relaterer til hele produktionsåret på gården.

Huldstyring, vægtudvikling og fodring af avlsdyr november 2018 til fødsel 2019

Derinde kan I blandt andet finde denne vejledning, som guider jer igennem huld-, vægt- og udvikling af avlsdyr fra november til fødselsperiode.

Klik her for at læse vejledningen.

Det er også nu, bure, redekasser og haller skal gøres rene. Det kan være svært at nå hele vejen rundt, men sørg som minimum for, at alle hunner får en ren og friskpakket redekasse at føde i. Et loppeangreb i fødsels- og tidlig dieperiode kan koste mange hvalpe.

Har der været problemer med lopper sidste år, er det meget vigtigt, at der bliver gjort ordentligt rent, og at alt halm køres væk fra gården. Det vil også være et godt tiltag at få fat i en gasbrænder og brænde ind i alle sprækkerne, der måtte være i redekasserne, eller der hvor redekasserne er monteret.

En højtryksrenser vil ikke fjerne eventuelle æg/pupper i disse sprækker, men det vil en gasbrænder. Samtidig skal der, når redekasserne pakkes på ny, sørges for en effektiv loppeforebyggelse. Både med midler mod lopper og mod æg og larver. Behandl også gerne de dyr, der skal flyttes til nye redekasser, medens de stadig sidder i de gamle redekasser.

Husk i den forbindelse, at loppemidler som udgangspunkt kun er effektive i 1 måned, når de ligger i kassen.

Læs også: Huldstyring i uge 3

Læs også: Fodereffektivitet i januar

Her i december og januar er det nemt at se, hvilke dyr der er mindst fodereffektive, dvs. hvilke dyr der kræver mest foder for at holde huldet.

Hos andre husdyr har man gjort store landvindinger m.h.t. effektiv udnyttelse af foderet, og foreløbigt tyder intet på, at vi ikke kan gøre det samme med mink. En nyere undersøgelse har dog vist, at der ikke er sammenhæng mellem de voksne dyrs fodereffektivitet om vinteren og hvalpenes udnyttelse af foderet om sommeren.

Vi mangler også viden om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem fodereffektivitet og hvalperesultat. Men der er ingen tvivl om, at management på farmen (huldstyring) om vinteren ville være væsentligt lettere, hvis dyrene var mere ensartede i deres udnyttelse af foderet.

Læs også: Huldstyring i uge 3

Læs også: Lopper og rengøring af farmen sikrer hvalpe

Vi skriver nu uge 3. Hanner er i huld 2, dvs. en tydelig hulning fra testikler og op til brystet, når hannen står oprejst på bagbenene.

Er der stadig hanner, hvor testiklerne endnu ikke er tydeligt ude og fri af fedt, markeres disse og bruges ikke eller kun til første parring.

Hunner er på vej ned i huld 2, hvor de gerne skulle være sidst i januar. Dyrene er ikke på noget tidspunkt magre, men de er slanke. Mange undersøgelser af effekten af huld på reproduktionen har vist, at slanke dyr på de givne tidspunkter er grundlæggende for mange levendefødte hvalpe og en lav goldprocent.

Når dyrene er slanke, kan de på få dage tabe sig yderligere og blive magre. Forsøg at undgå dette ved at huldvurdere alle dyr grundigt 2 gange om ugen og juster fodermængden. Det er svært helt at undgå, at enkelte dyr bliver for tynde. Disse dyr gives dobbelt portion eller mere, indtil de ikke længere er for tynde.

Skal der testes for plasmacytose her i januar, er det en oplagt chance for også at mærke huld, når man alligevel har dyret i handsken. Dette er mest for evt. at justere på den opfattelse, man får ved kun at se på dyret.

Læs også: Fodereffektivitet i januar

Læs også: Lopper og rengøring af farmen sikrer hvalpe

Kopenhagen Furs Avl og Managementgruppe hjælper for tiden flere med at styrke avlsbestanden i forbindelse med en reduktion i antal avlsdyr.

Herunder ses en række forslag til fravælgelser:

• Dyr, der ikke har en fejlfri pels på hals, krop og hale.
• De fedeste hanner og hunner, der trods forsøg herpå, ikke er nede i en huld 2, hvilket vil sige med parallelle sider, en synlig hulning mellem bagbenene, svagt markerede hofteben samt en vuggende gang i buret.
• Uparrede avlshunner ved start af omparringen.
• Avlshunner parret en gang. Der fravælges først unghunner, da der her er den største forskel i goldprocent.
• De ca. 5 procent tungeste unghunner, idet de ofte har markant lavere avlsresultat.
• De mindste kuldstørrelser.
• Reducer andelen af unghunner fra normalt ca. 65 procent til for eksempel 40 procent. En markant lavere andel vil medføre høj andel unge i 2020, forudsat uændret bestand.
• 3 års avlshunner.
• Finsortering i februar. Se eller gense den nye video vedrørende finsortering hos Peter Hedegaard. Klik her - eller ved at gå ind Farmcockpittet under, faneblad Avl, menupunkt Vejledninger .

Opgørelser viser at hanner, der ikke har tabt sig nok, parrer dårligere og har højere goldprocent. Hos hunnerne ses i gennemsnit en lavere kuldstørrelse, flere mistede kuld samt flere, der ikke malker tilfredsstillende. Alene golde, mistede kuld og dårlige malkere hos ovennævnte avlshunner udgør ofte 20 – 30 procent af den nævnt gruppe, men andelen hos de øvrige avlshunner normalt ligger under 10 procent.

Nogle forsøger at fede avlsdyrene lidt op forud for pelsningen her først på året, eventuelt ved tilsætning af nogle få procent soyaolie for derved at øge energiindholdet.

Læs også: Huldet netop nu – nogle er bagefter

Læs også: Vejning fra november til fødsel og FurApps

I februar skal avlshunnerne være slanke og harmoniske og i huld 2 forud for flushing. 

Hannerne skal stlle og roligt bygges op, så de er i huld 3 / 3+. (bemærk tekst rettet).

Kopenhagen Fur Rådgivnings erfaringer fra vejehold viser, at hanner ofte skal have mere lidt at æde, end hvad man umiddelbart forventer i februar.

Testikler skal være fri af fedtet

Det er også nu, at avlerne bør undersøge om testiklerne på fede hanner er fri for fedt. Hvis det ikke er tilfældet, skal avleren overveje, om han muligvis kun bør anvende hannen i første parringsrunde eller, hvis det er muligt, helt at fravælge hannen i parring.

Mærk de fede hunner

Hvad hunner angår, så skal avlerne være opmærksomme på, at det nu, at det vil lære en god ide at markere de tæver, som er lidt for fede, på kortet.

De markerede tæver samles forud for fødsel og tildeles en lidt mindre fodermængde i forhold til gårdens gennemsnitlige hunner.

Hvilke forhold forringer avlsresultat?

Som nævnt i november-nummeret af Dansk Pelsdyravl har analyser af en lang række vejehold sammenholdt med tilmeldinger fra praksis givet os en større indsigt i forhold, der kan resultere i en forringelse af avlsresultatet, opgjort mindst 10 dage efter fødsel. Denne viden er omsat i en vejledning vedrørende oprettelse af vejehold samt vægtudvikling af avlsdyrene fra november til fødsel.

Vejledningen hedder ”Oprettelse af vejehold samt anbefalede vægtændringer fra nov. 2018 til fødsel 2019”

Og den kan hentes i FarmCockpit via fanebladet Avl og menuen Vejledninger, hvor du kan følge årets gang på en minkgård.

Se også Dansk Pelsdyravl januar 2019 side 32 – 33. (Åbner den digitale version af Dansk Pelsdyravl).

Avlsresultat- kæden

Avlsresultat er afhængig af vægtøgning fra før omparring til 4-5 april.

Figur 1. Første års avlshunner

Nogle avlere fodrer for kraftigt under parring, hvilket ser ud til at resultere i en uønsket høj fødselsvægt.

Figur 2. Første års avlshunner

Mange avlere slanker hunnerne for langsomt og desuden lidt for lidt før flushing.

Figur 3. Første års avlshanner

Mange slanker hannerne for langsomt – og får ikke deres vægt til at stige i første halvdel af februar trods øget foderforbrug. Foderøgningen har været for lille.

Finsorteringen i februar er noget som mange avlere skal tage stilling til snart. Til de avlere som ønsker at reflektere over deres arbejde med finsortering kan denne film fra Kopenhagen Fur Rådgivning være til hjælp.

Michael Sønderrup fra Kopenhagen Fur Rådgivning har besøgt Peter Hedegaard for at høre om Peters arbejde med finsortering og for at høre om den værdi, det giver ham.

Filmen kan ses også i "minkens årshjul", hvor Kopenhagen Fur Rådgivning stiller film og fagtekster til rådighed sat op i et farm management årshjul.

På den måde kan avlere, som ønsker det, altid tilgå årshjulet og læse om gårdprocesser igennem hele året.

Se minkens årshjul her.

Vægtudvikling - hunner

Meldingerne fra praksis, er at en for høj fødselsvægt, omkring eller endda over november vægten giver flere mistede hvalpe og kuld samt en dårligere start på diegivningen. Se den blå kurve i grafen forneden.

Vi ser, at det har givet et bedre avlsresultat samt start på diegivningen ved at højdrægtige avlshunner ikke overstiger 90 procent af deres november vægt, den 20. april. Det opnår vi ved at opspare en ret til give hunnerne en jævn vægtøgning fra midt i marts til fødsel. Den orange kurve:

• To år er ikke ens. Den bidende kolde østvind op til parring sidste år er i år aflyst af nærmest april lignende vejr. Ifølge vejrudsigten skulle det fortsætte et stykke tid endnu, hvilket øger risikoen for at vore minkhunner bliver lidt federe op til flushing end tilsigtet. Dette kan medføre en lidt lavere avlsresultat
• Avlshunnerne bør være i en slank huld 2 før fodring efter ædelyst, i sidste halvdel af flushingen. Vej dem eventuel nu og igen lige før fodring efter ædelyst. Den opnåede viden kan bruges i 2020
• Sæt en markering på avlskortet hos de fedeste 10 – 15 procent af hunnerne, med henblik på at samle disse og fodre dem lidt svagere end de øvrige, fra flushing op til fødsel
• I mildt vejr fodres kun efter ædelyst i 3 dage, i stedet for 4 dage forud for parringen. 4 dag = første parringsdag, fodres efter ædelyst, eventuelt kun selektivt, hvis nogle af dyrene stadig er lidt for urolige
• Dag 1 eller 2 når parringerne går godt, reduceres fodertildelingen til i omegnen af 200 gram pr avlshun. Udfodringsmængden afhænger af de klimatiske forhold og dyrene. Hunnerne bør være rolige
• Nogle vejer hunner i starten af parringen f.eks. den 4-5 marts og igen f.eks. den 11. marts, dagen inden omparring starter. Derved opbygges en erfaring om vedligeholdelsesmængde, til brug i resten af marts samt til næste år

Vægtudvikling - hanner

Hanner flushes ikke. Vægten øges derimod igennem februar, så de kommer i en god kondition til parring. Er man kommet bagefter kan fodermængden f.eks. øges med 50 procent fra uge 8 indtil dyrene er kommet i et huld svarende til huld 3 ved parringernes start. Vores store hanundersøgelse på 12 farme viste at dette huld gav det bedste resultat.
Næste nyhedsmail kommer i uge 9, hvor der følges op på fodring og management. Se også nyhedsmail i dag med interessant nyt vedrørende Furapps, vejning - og foderforbrug under implantation og drægtighed samt fødselsperioden.

Vægtudvikling - hunner

Meldingerne fra praksis er, at en for høj fødselsvægt omkring eller endda over november-vægten giver flere mistede hvalpe og kuld samt en dårligere start på diegivningen. Se den blå kurve i grafen. Vi ser, at det har givet et bedre avlsresultat samt start på diegivningen ved at højdrægtige avlshunner ikke overstiger 90 procent af deres november-vægt, den 20. april. Det opnår vi ved at opspare en ret til at give hunnerne en jævn vægtøgning fra midt i marts til fødsel. Den orange kurve:

• Avlshunnerne bør være i en slank huld 2 før fodring efter ædelyst, i sidste halvdel af flushingen
• I mildt vejr fodres kun efter ædelyst i 3 dage, i stedet for 4 dage forud for parringen. 4 dag = første parringsdag, fodres efter ædelyst, eventuelt kun selektivt, hvis nogle af dyrene stadig er lidt for urolige.
• Nogle mener at se en positiv effekt af at fodre 2 gange dagligt, når der fodres efter ædelyst i sidste halvdel af flushingen. Dette gøres for at sikre at alle har fået nok
• Dag 1 eller 2 når parringerne går godt, reduceres fodertildelingen til i omegnen af 200 gram pr avlshun. Udfodringsmængden afhænger af de klimatiske forhold og dyrene. Hunnerne bør være rolige
• Nogle vejer hunner i starten af parringen f.eks. den 4-5 marts og igen f.eks. den 11. marts, dagen inden omparring starter. Derved opbygges en erfaring om vedligeholdelsesmængde, til brug i resten af marts samt til næste år
• Nogle mener at se en positiv effekt, ved at øge fodertildeling ved omparringens start for at sikre en positiv energiforsyning. Vi foreslår derfor en svag øgning f.eks. 10 – 20 gram pr dyr.

Læs også: Anbefalet parringsstrategi

I Dansk Pelsdyravl, februar 2018 var der en artikel vedr. anbefalet parringsstrategi. (Læs den eventuelt her - klik for at åbne Ipaper i nyt faneblad)

Den korte udgave er, at der ved analyse af data fra FurFarm Web fra 2,7 mio. parrede hunner viste sig, at det er bedst at parre 1+9, dvs. f.eks. første parring 5. marts, 2. parring 14. marts. Det ser ud til at give et lidt bedre avlsresultat primært pga. en lavere goldprocent, især hos unge hunner. Andelen af 1+9 registrerede parringer i FurFarm steg fra 33 procent i 2017 til 76 procent i 2018. Derfor anbefales igen i år 1+9 parringer. Det blev sidste år anbefalet 1+9+1, når der forsøges parret 3 gange, hvilket vi gør igen. Forskellen på 1+8+1 og 1+9+1 må dog antages at være meget lille, da mange hunner, uanset valg vil blive parret på niende dagen.

Parringen skal vare mindst 10 min., for at den registreres som en parring. Mange sikrer dette ved at skulle have set en parring mindst to gange. Der bør ikke gå for lang tid ud over godt 10 minutter mellem de to observationer. Vær meget opmærksom på at tjekke, om det er en egentlig parring, dvs. at hannen har en typisk vinkelret bøjning af ryggen og et knæk ved haleroden. Husk at instruere alle, der hjælper med parringerne om dette.

Hunner får typisk 2 parringsforsøg – f.eks. hos to forskellige hanner samme dag eller igen et kort besøg dagen efter. Dette er vigtigt, idet der kan komme en ægløsning, men ingen succesfuld drægtighed ud af et besøg hos hannen. Denne ægløsning foregår ca. 42 timer efter parring med udsving fra 33 til 72 timer før æggene frigøres – og her skal der være sæd klar til befrugtning. Sker der ikke noget ombyttes hun med en ny avlshun, idet den gamle ikke må spærre for en nyparring.  Den uparrede kommer bag i køen og får et forsøg mere, når alle er prøvet første gang. Er hun stadig ikke parret, bliver hun sat til side og forsøgt parret 1+1 til sidst i parringsperioden. Disse hunner og deres hvalpe sættes i pelsningsgruppen.

De fleste hvalpe kommer fra omparringen, ca. 85 procent, så brug så vidt muligt de bedste hanner til det, hvis flest mulige hanner ikke skal parre om. De bedste hanner er individuelle fra gård til gård. Det afhænger af målsætningen for gården, er det kvalitet herunder hårlængde og dækevne, farve/renhed eller er det størrelse, der er fokus på? Gamle undersøgelser viste at der med fordel kun anvendes hanner til omparring, der har parret mindst fire hunner i første parringsrunde. De der parrede færre hunner havde en lidt højere goldprocent og en dårligere parringsvillighed efterfølgende.

Næste nyhedsmail kommer i uge 11, hvor der følges op på fodring og management.

Læs også: Vægtudvikling for hunner - uge 9/2019